Hvorfor er kultur så dyrt i København? I Malmø kan du komme på museum for 35 kroner

Overvejer du en tur på museum, i zoo eller på en rundtur på et gammelt slot?

Så er det måske en idé at tage hinsidan til vores nabo Malmø. For selvom den svenske storby kun er 39 minutter væk i tog, så er byen i en helt anden liga, når det kommer til billetpriser til kulturtilbud.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, hvordan billetpriserne til kulturtilbud som museer, biografer og teatre i Danmark er steget mere end forbrugerpriserne generelt.

I Malmø  kan man komme på det anerkendte museum for samtidskunst, Moderna Museet, for 50 svenske kroner – hvad der svarer til 33 danske. 

Besøger man den danske pendant, Arken i Ishøj, skal du af med 140 kroner – altså mere end fire gange så meget.

Samme markante prisforskel viser sig, når man sammenligninger billetpriser på andre kulturtilbud i Malmø og København.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Men der er en grund til, at vores nabostorby er så meget billigere.

Malmø er nemlig lidt speciel på det område, fortæller Ph.d. i kulturturisme og chefrådgiver i Seismonaut, der specialiserer sig i oplevelsesøkonomi:

- I Malmø har man valgt at sænke priserne i langt højere grad end eksempelvis Stockholm. Det skyldes, at det i høj grad er lokallivet og nationale turister, der står for kulturforbruget, og de vil helst ikke betale for meget, siger Andreas Bonde Hansen til TV 2 Kosmopol.

Også de mange fra hovedstadsområdet, der besøger byen, er mindre interesserede i at betale for kulturtilbud i Malmø end i andre storbyer.

- De københavnere, der tager en smuttur til Malmø, er nærmest som lokale og vil hellere betale for høje billetpriser, hvis de har fløjet en længere tur til eksempelvis Paris, end hvis de har taget toget til Malmø.

Turister er ligeglade med høje billetpriser

TV 2 Kosmopol har forsøgt at sammenligne en række billetindtægter på kulturoplevelser i Malmø og København. Selvom der naturligvis er forskel på tilbuddenes størrelse og udbud, så er prisforskellen slående.

Eksempelvis kan man komme ind på det sydlige Sveriges største museum, Malmø Museum, der giver adgang til det gamle Malmöhus slot, et akvarium og teknikken og Søfartens hus. Her er den samlede billetpris 40 svenske kroner.

Skal man krydse både slot, teknikmuseum og akvarium af i København, så bliver prisen hurtigt en anden. Tager man de dyre løsninger kan en samlet pris ende på 710 kroner per næse.

Ifølge turismeforskeren har det dog ingen betydning for, om turister i København vælger kulturtilbud fra.

- Om det koster 100 kroner eller 150 kroner er man overordnet set ligeglad med som turist. Der kan være andre ting, hvor turister vægrer sig, men på billetpriser til museer har det ingen betydning.

Høje priser går ud over os selv

De høje priser på kulturtilbud i København har dog betydning for, hvor meget vi selv – de lokale – bruger kulturtilbuddene. 

Her kan de højere priser, som har overhalet de generelle forbrugerpriser, helt konkret betyde en ulighed i adgang til kulturtilbuddene.

- Der er masser af undersøgelser, der viser, at en høj billetpris forhindrer mange i at deltage i kulturlivet. Hvis man gerne vil have, at kulturlivet skal være lige åbent for alle, så skal man have en lav billetpris eller ingen, siger Hans Dam Christensen, professor ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet kulturpolitik og museer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I andre storbyer er der på flere statslige museer gratis adgang. I London kan man som turist eksempelvis tage på det kæmpestore kunstmuseum Tate Modern kvit og frit, lige som man kan besøge det store teknikmuseum.

Engang var det gratis i København

I København var det fra 2006-2015 også gratis for børn og voksne at besøge Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, men efter museerne blev pålagt en årlig besparelse på to procent på finanslovsbevillingen, valgte man at indføre brugerbetaling for at holde aktivitetsniveauet oppe.

For der er stor forskel på, hvor meget offentlig støtte et museum modtager, og hvor meget det enkelte museum koster at drive, siger Andreas Bonde Hansen.

Han nævner Arken i Ishøj, som er et af de museer, der modtager flest penge fra staten. Alene i 2021 fik museet 31.687.053 kroner i statsstøtte, hvilket udgjorde hovedparten af museets budget. Men det er også et dyrt museum at drive. 

- Der er et kæmpe maskineri bag ved et museum. Der er en samlingsvaretagelse, der er ufattelig kostbar, der går penge til sikkerhed, klimasikring. Og så er der det faglige arbejde bag – forskere, konservatorer og skolesamarbejder. Den økonomiske sammensætning er mere kompleks. .