I halvandet år har Umut ikke drukket alkohol: Jeg har virkelig været bange for, at det skulle gå meget, meget, meget galt
For halvandet år siden besluttede Umut Sakarya sig for helt at stoppe med at drikke alkohol. Flere følger i Umuts fodspor i januar og dropper alkoholen. Men én måned batter ikke, siger ekspert, hvis man vil skære ned på alkoholforbruget.
x
Et glas hvidvin til maden, et par øl med vennerne nede på bodegaen eller en farverig drink på en dyr cocktail-bar.
For mange af os er det en hel almindelig del af vores liv at drikke alkohol. Og skal vi skære lidt ned på forbruget, kan vi holde "hvid januar" uden alkohol. Det vender vi tilbage til.
For kendiskokken Umut Sakarya skulle der nemlig mere radikale ændringer til, da han oplevede, at alkoholen var ved at tage overhånd. I takt med, at han fik mere og mere succes som kok, begyndte han at fylde sit liv med druk og byture.
- Jeg har virkelig været bange for, at det skulle gå meget, meget, meget galt. Hver gang jeg tog i byen, vidste jeg udmærket godt, at jeg ikke kommer til at kunne styre det, fortæller Umut Sakarya til TV 2 Kosmopol.
Derfor besluttede han sig for snart halvandet år siden at stoppe helt med at drikke alkohol.
Det er ikke hyggeligt at være pissestiv
Mødet med alkohol starter for de fleste i teenagealderen. Det var også dér, at Umut Sakarya begyndte at drikke, men dengang sagde druk ham egentlig ikke særlig meget.
Det var først som færdiguddannet kok og ejer af en restaurant, at alkohol for alvor vakte hans interesse.
- Det er jo ikke fordi, mit arbejde går dårligere af, at jeg går ud og fester. Det giver jo også en form for en succesfølelse af, at du er kongen om dagen og kongen om natten.
Umut Sakarya var 27 år på dette tidspunkt. Han gik i byen flere gange om ugen, og sådan fortsatte det i flere år.
Så meget drikker vi
Så mange drikker mere end 10 genstande om ugen:
18 procent i Region Hovedstaden
16 procent i region Sjælland
Så mange drikker mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd:
7 procent i Region hovedstaden
6 procent i Region Sjælland
Så mange har tegn på problematisk alkoholforbrug
16 procent i Region Hovedstaden
13 procent i Region Sjælland
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021
Det var Umut Sakaryas terapeut, der satte noget i gang i ham og hans forhold til alkohol. Det gik op for Umut Sakarya, at han forbandt det at hygge sig med at drikke sig fuld, og det var ikke holdbart for ham.
- Hvis du i din dagligdag er så ulykkelig, at du glæder dig til, at det bliver weekend, så du kan slukke din hjerne og være pissestiv, så er det ikke at gå ud og hygge sig, siger han.
Umut Sakarya begyndte derfor at udfordre sig selv. Kunne han lade være med at drikke i en weekend? Et par uger? Måske en måned?
Det kunne han godt, men han havde alligevel ikke helt lyst til at give slip på alkoholen.
- Efter en lang periode, hvor jeg var stoppet, så prøvede jeg at se, om jeg kunne jeg styre det, fortæller Umut Sakarya.
Han prøvede at se, om han kunne drikke et eller to glas en gang i mellem, men det blev for svært ikke at drikke for meget. Derfor valgte han, at det ville være lettere for ham at holde helt op med at drikke.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Kom med undskyldninger for ikke at drikke
Da Umut Sakarya, for snart halvandet år siden, besluttede sig for, at det var helt slut med at drikke alkohol, oplevede han i sociale sammenhænge, at han nærmest skulle bede om tilladelse til at få lov til ikke at drikke.
- Det er jo ikke fordi, at alkohol er som luft eller som mad. Det er altså et rusmiddel. Det burde ikke være så problematisk, at man siger, at man er stoppet med at drikke alkohol, siger Umut Sakarya
I starten lavede han også undskyldninger for sig selv. Han sagde, han var på medicin, der gjorde, at han ikke kunne drikke. Ellers vidste han, at folk ville presse på. Det har han selv tidligere gjort, hvis han venner ikke ville drikke.
Men i dag siger han bare nej tak.
- Det er fuldstændig ligesom børneopdragelse, siger Umut Sakarya med et grin.
- Man skal bare det sige fuldstændig åbent og ærligt. Ikke på en hård måde, men på en direkte måde.
I dag går Umut Sakarya aldrig i byen, og det frister ham ikke at tage ud og drikke øl en fredag eller tage på natklub lørdag. Tværtimod.
Dybere relationer og bedre søvn
Da Umut Sakarya stoppede med at feste, betød det også, at han mistede mange af de bekendtskaber, han havde gennem druk og fest.
Han sammenligner det med, hvis han havde gået til badminton og var stoppet med at komme til træning. Så ville han nok også miste nogle venskaber.
Han fortæller dog, at han det seneste år har fået nye venner, som han har en dybere relation til.
- Udover de nye venner, så får man også rigtig mange af sine gamle venner tilbage. Der er jo rigtig mange, der fravælger en, hvis man er en drukkenbolt.
Økonomisk var det også en kæmpe gevinst. Umut Sakaryas byture kunne godt løbe op i 2000-3000 kroner. Han har fået det bedre psykisk, er stoppet med at ryge, og så sover han bedre om natten.
Det kan være godt for kroppen at stoppe med at drikke alkohol. Det fortæller Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og forsker i alkohol.
- Hvis man har et for højt alkoholindtag, er det gavnligt at stoppe. Det vil kunne mærkes på ens søvnkvalitet, og at man føler sig mere veloplagt, fortæller Janne Tolstrup.
”Hvid januar” har ikke den store effekt
Årets første måned betyder for mange danskere ”hvid januar”. Det vil sige at man i januar ikke drikker alkohol.
Ifølge tal fra Alkohol og Samfund, er det hver tiende dansker, der i år deltager i den alkoholfrie måned.
Selvom Janne Tolstrup fortæller, at det for mange kan være en rigtig god id, har det dog ikke de store helbredsmæssige fordele at droppe sit alkoholindtag i én måned ud af tolv.
Derfor hedder det Hvid januar
At kalde en alkoholfri periode "hvid"´, er noget vi har fra svenskerne.
I Sverige kalder man alkoholfrie uger eller måneder for "vita veckor" eller "vit månad".
I følge Svenska Akademiens ordbok, er "hvid" brugt til at betydning af "tom", blank" eller "ren".
Ordet stammer helt tilbage fra1970'erne
I 2017 startede Sundhedsstyrelsen kampagnen Hvid januar, som udfordrede danskerne til at stoppe med at drikke alkohol i januar.
Kilde: Dansk Sprognævn
- Det alkoholforbrug man har i de elleve andre måneder er det, der er afgørende. Det har ikke nogen effekt at stoppe i den ene måned, fortæller Janne Tolstrup.
Hun fortæller, at det for mange kan give rigtig god mening at tage temperaturen på sine egne alkoholvaner, og at det for nogen kan give bedre søvn.
- Det handler nok allermest om vaner. Det er en god måde at spørge sig selv: Hvor svært er det egentlig? Det kan sagtens være en god idé, men det betyder ikke, at man kan give den gas de andre måneder og så rense sig selv i januar, fortæller Janne Tolstrup.
For Umut Sakarya vil hverken januar eller resten af årets måneder blive brugt på at drikke.
- Jeg kommer ikke til at drikke igen. Det bliver et klart nej herfra, siger Umut Sakarya.