Jagten på præstationen og trangen til at dele den har nået nye højder

For et par uger siden var der Sydkystløbet i Greve. 

Et forholdsvist lille arrangement, der har været udsolgt de sidste fem år. Thomas Elsgaard er formand i løbeklubben Greve Trim og arrangør bag løbet, og han kunne virkelig mærke, at folk var nærmest desperate for at komme med:

- Lang tid før løbet fik jeg tre-fire henvendelser om dagen fra folk, der ville høre, om vi ikke lige kunne skaffe en ekstra billet, siger han.

Han mener selv, at noget af interessen 'drypper ned' fra de store løb inde i København. Et af dem er Copenhagen Half Maraton, der netop har udsolgt sine 30.000 billetter på lidt over to timer. Sidste år tog det 39 dage.

Hvis en københavner løber en tur uden at dele det på Instagram, er det så egentlig sket?

Det kan være svært at sige, hvorfor lige præcis løb er blevet så populært, men Carys Egan-Wyer fra Lunds Universitet, der har forsket i moderne løbekultur, har et bud. 

At løbe passer rigtig godt ind i en tid, hvor hobbyer ikke længere 'bare' er hobbyer. I dag skal det kunne skrives på cv'et eller dating-profilen:

- Alt skal laves til et hustle og en måde at få os selv til at fremstå bedre på. Der er ikke mange hobbyer tilbage, man bare gør for sin egen skyld - som puslespil. De fleste bliver til noget performativt, hvor det gælder om at vise, hvilken type person man er, siger hun.

Netop løb passer rigtig godt ind i den tid, Carys Egan-Wyer beskriver, hvor det meste handler om selvfremstilling og konkurrence:

- Folk tager tid med løbeure og deler resultater på apps, der fortæller dem, hvor gode de er i forhold til andre. Løb er ikke bare løb, det handler om præstationen, certifikatet eller medaljen, siger Carys Egan-Wyer. 

Jagten på en præstation, og især trangen til at dele den, ser de også hos Sydkystløbet i Greve. De har en lille foto-væg, hvor man kan tage billeder af sig selv før eller efter sin tur. Og der kan hurtigt opstå kø:

- Der er noget selvpositionering i at bevise over for sin omverden og dem på sociale medier, at man mestrer noget eller er med til noget. Det signalerer overskud, siger Thomas Elsgaard fra Greve Trim.

Aldrig gå ned på udstyr

Løb har også stor appel, fordi der er rigtig meget udstyr, man kan købe. Det passer nemlig rigtig godt ind i det, som Carys Egan-Wyer kalder et forbrugssamfund, hvor vi definerer os selv ud fra vores ejendele og de ting, vi forbruger:

- Teknisk set kan man løbe barfodet, men samtidig er det næsten uendeligt, hvor meget udstyr, man kan købe for at vise, man er løber eller for potentielt at blive en bedre løber, siger Carys Egan-Wyer.

Dorte Vibjerg, der er direktør i løbeklubben Sparta, som er arrangør bag Copenhagen Half Maraton, har også lagt mærke til, at især de unge går meget op i at have det helt rigtige udstyr. Og det er uanset niveau:

- Motionisten går næsten lige så meget op i udstyr og teknik som eliteløberen. Når rekorder bliver slået i nogle bestemte sko, så skal mange have dem. Så motionisterne kopierer lidt af det, eliteløberne bruger, siger hun.

Og så handler det ikke nødvendigvis ikke kun om at løbe hurtigt. Man skal helst se godt ud imens:

- Mange, særligt de unge, går op i, at det skal se ordentligt ud, og at de skal have det mest moderigtige udstyr, siger Dorte Vibjerg.

Hun understreger dog også, at udstyrs-hypen heldigvis ikke er noget, der sætter for høje forventninger og begrænser nogen fra at være med, og at det allermest handler om at dyrke fællesskabet, have det sjovt og bevæge kroppen.

Halfmaraton har højst blære-potentiale

Når nu løb åbenbart ikke bare handler om at få motion, passer halvmaratons som Copenhagen Half Maraton rigtig godt ind. Der kan nemlig være en mere eller mindre underbevidst afvejning, som gør, at et halvmaraton boner ud på flere parametre:

- Det er en mere tilgængelig distance for alle. Det kræver ikke så langt et træningsforløb som et maraton. Samtidig er halvmaraton stadigvæk en præstation at gennemføre, fortæller Dorte Vibjerg fra Sparta.

Det er altså på mange måder en afvejning mellem indsats og anerkendelse. Det skal være en distance, der er langt nok til at imponere, men samtidig er det ikke alle, der kan sætte en halvt års tid af til at træne op til de 42 kilometer, som det fulde maraton kræver.

Måske er løb faktisk usundt

Der er ikke den store tvivl om, at det er sundt for kroppen at løbe. Til gengæld kan det være mindre sundt for sindet, mener Carys Egan-Wyer. I hvert fald hvis man køber ind på alt det, der for mange ligger rundt om selve løbeturen - selvpromoveringen og de høje forventninger til egne præstationer:

- Mange siger, de løber for at få en pause og komme lidt væk fra hverdagslivet og rotteræset. Det er en interessant selvmodsigelse, for samtidig handler det tit om at præstere, få en god tid og være effektiv, siger hun.

Hun mener, at den her nærmest kultiske løbekultur kan bidrage til den lave mentale trivsel, vi især ser blandt unge mennesker. 

- Vi ser mere og mere udbrændthed. Det kan have noget at gøre med, at vi har mindre og mindre reel fritid, der ikke handler om at præstere eller ’være noget’, siger hun og tilføjer en lille bøn til løberne:

- Jeg vil gerne minde folk om en gang imellem bare at løbe for sjov uden at tage tid eller dele det på sociale medier.