Jonas Vingegaard fejres onsdag i København: Sådan kommer det til at foregå

Jonas Vingegaard krydser søndag eftermiddag stregen i Paris som vinder af Tour de France for anden gang i karrieren. På onsdag bliver han fejret i København på Rådhuspladsen og i Tivoli.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sådan så det ud sidste år, da Jonas Vingegaard blev hædret af befolkningen på Københavns Rådhus efter han vandt Tour de France 2022.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se det fulde program for fejringen nederst i artiklen.

Efter mere end 3.000 kilometers benhårdt cykelløb træder Jonas Vingegaard søndag op på det gule podie i Paris og kan lade sig krone som konge af Tour de France 2023.

Nok er Vingegaard hjemmehørende i Nordvestjylland, men det bliver altså i Danmarks hovedstad, København, at befolkningen kommer til at hylde den 26-årige cykelrytter.

Det kommer til at ske på onsdag, hvor Københavns Kommune og Tivoli lægger gader, stræder, rådhus og plæne til den store fejring af den til den tid dobbelte Tour de France-vinder.

Til TV 2 Kosmopol oplyser Københavns Kommune, at der er lagt store festplaner, som involverer pandekager, en balkon og en vis plads med en central beliggenhed i byen.

Den helt store danskerhyldest sker på onsdag - den 26. juli - hvor Jonas Vingegaard - bliver fragtet til Københavns Rådhus, klokken 13 oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Inden da køres den danske Tour de France-vinder gennem København i åben vogn, hvor man kan tage opstilling langs vejen og hilse på Vingegaard på dennes tur fra Københavns Lufthavn til Københavns Rådhus.

Kortegen starter klokken 12 og går fra krydset mellem Tårnbyvej, Saltværksvej og Amager Landevej og bevæger sig nordpå via Amager, Christianshavn, Slotsholmen, inden Vingegaard ankommer på balustraden ved Rådhuset omkring klokken 13.00.

Du kan læse mere om ruten og om kortegekørslen i artiklen her.

På Københavns Rådhus vil der blive holdt taler af blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Vingegaard selv får også muligheden for at lige at sige et par bevingede ord, inden Tour-vinderen træder ud på den ikoniske balkon, hvor de fremmødte fans på Rådhuspladsen får chancen for at hylde den store sportspræstation til dette års Tour de France.

Det gælder i øvrigt også for de andre danske Tour de France-deltagere, der også er inviteret til fejringen.

Herefter står den naturligvis på rådhuspandekager på Rådhuset.

Jeg håber, vi ses på Rådhuspladsen

— Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester

What a life

Når den store fejring på rådhuset og Rådhuspladsen er overstået, bevæger festen sig over på den anden side af H.C. Andersens Boulevard, hvor den fortsætter i Tivoli.

I en pressemeddelelse skriver forlystelsesparken, at Vingegaard og de andre Tour-ryttere bliver hyldet fra den store scene og foran et formentligt fuldt hus på Plænen.

Det sker omkring klokken 16.

- Vi troede og drømte nok alle om en gentagelse af sejren fra sidste år. Det fantastiske eventyr som Jonas Vingegaard er begyndt på, har med sejr nummer to fået et nyt medrivende kapitel. Vi er stolte over at kunne give vores gæster, Jonas Vingegaard, de danske ryttere muligheden for at ønske hinanden en kæmpe tak for Touren 2023. Chapeau, udtaler Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Tivoli.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Der var masser af mennesker sidste år på nogenlunde samme tidspunkt, da Jonas Vingegaard blev fejret i Tivoli. På onsdag vil det billede formentlig gentage sig.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og så kommer det musikalske indslag fra bandet Scarlet Pleasure, der blandt andet spiller deres store hit What A Life.

Fejringen forventes at slutte ved 17.30-tiden. Vil man opleve den, skal man være ude i god tid. Til fejringen i Tivoli er der almindelig entre, og adgang sker efter først-til-mølle-princippet.

Du kan se det fulde program nederst i artiklen.

Giver genlyd i danske cykelklubber

Det er Danmarks Cykle Union (DCU), der står for at arrangere Jonas Vingegaards hjemrejse og hyldest med bil fra Københavns Lufthavn gennem Københavns gader til Rådhuset. 

Her vil der også være mulighed for at vinke til Tour-vinderen. Den officielle rute er endnu ikke offentliggjort, men ventes at blive  meldt ud ingen længe.

DCU's formand, Morten Andersson glæder sig over Jonas Vingegaards præstationer, som han mener kan være med til inspirere unge cykelryttere i landets cykelklubber.

- At vi for andet år i træk har en dansk vinder af verdens største cykelløb er fantastisk. I Danmarks Cykle Union glæder vi os på Jonas og på dansk cyklings vegne. 

- Den gule trøje er symbolet på en kæmpe præstation, der giver genlyd i de danske cykelklubber. Vi glæder os til sammen med hele Danmark at hylde Jonas i København og vi håber mange vil møde op, udtaler formanden i pressemeddelelsen.

- Vi ses på Rådhuspladsen

Københavns overborgmester, Sophie Hæstrop Andersen (S) er vært for den officielle hyldest på onsdag. Hun opfordrer så mange som muligt til at møde op på Rådhuspladsen for at fejre Jonas Vingegaard.

- Det er intet mindre end historisk, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France for andet år i træk. Vi kan alle være stolte af ham og vores stærke cykelnation. For det her er også en kæmpe sejr for Danmarks stærke hverdagscyklisme, de mange cykelklubber og stærke foreningsliv, der hver dag gør en forskel for vores børn og unge. 

- Jeg håber, vi ses på Rådhuspladsen, så vi sammen kan give Jonas den hyldest, han i den grad fortjener, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Det officielle program for fejringen af Jonas Vingegaard

Onsdag den 26. juli har du mulighed for at hylde Jonas Vingegaard.

(OBS: Alle tidspunkter er cirkatider.)

12:00 Jonas Vingegaard køres i kortege til Rådhuspladsen.

12.15-12.45 Gæster ankommer til Festsalen på Rådhuset.

13.00: Jonas Vingegaard ankommer på Balustraden, Københavns Rådhus.

13.15: Velkomsttale ved overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

13.20: Tale ved statsminister Mette Frederiksen (S).

13.25: Tale ved kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

13.30: Tale ved formand for Danmarks Cykle Union Morten Anderson.

13.35: Tale ved Jonas Vingegaard.

13.40: Hyldest af Jonas Vingegaard på balkonen.

13.40: Reception og rådhuspandekager.

14.30: Afslutning på rådhuset.

16.00: Fejring i Tivoli med musikalsk indslag fra Scarlet Pleasure.

17.30: Fejring i Tivoli slutter.

Link kopieret!

Seneste nyt

Den sidste mistænkte er anholdt i sag om knivoverfald på brødre

Fredag morgen er en mand blevet anholdt i sagen om et knivoverfald i Hvidovre, hvor to brødre kom alvorligt til skade.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag på det sociale medie X. Manden er den fjerde og sidste mistænkte, der er anholdt i sagen.

Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup fredag klokken 11. Knivoverfaldet fandt sted 14. oktober om aftenen på Sadelmagerporten i Hvidovre.

Ofrene for knivstikkeriet var to brødre på henholdsvis 31 og 32 år. 14. oktober var meldingen fra politiet, at begge brødre var alvorligt tilskadekomne. Københavns Vestegns Politi har tidligere oplyst, at et vidne så en person løbe fra gerningsstedet med en stor kniv, der kunne minde om en machete.

Politiet meddelte allerede 16. oktober, at efterforskningen viste, at i alt fire personer deltog i overfaldet.

De tre andre mistænkte blev anholdt i dagene efter knivoverfaldet. To personer blev anholdt 16. oktober. Senere samme dag afgjorde en dommer i Retten i Glostrup, at de to skulle varetægtsfængsles i fire uger.

Begge personer nægtede sig skyldig. Den tredje anholdte meldte sig selv natten til 17. oktober. Manden blev ligesom de to andre varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret.

Han nægtede sig også skyldig.

/ritzau/

Link kopieret!

Borgere får ingen erstatning efter databrud i kommune

Seks borgere får ikke erstatning efter et databrud i Gladsaxe Kommune.

Det skriver Østre Landsret i et resume af dommen, der er faldet fredag formiddag.

De seks borgere ønskede erstatning, efter at der havde været indbrud i kommunens rådhus i 2018. Her blev en bærbar computer med et regneark med oplysninger om omkring 20.000 borgere stjålet.

I 2021 afgjorde Retten i Glostrup, at borgerne ikke havde ret til erstatning, og det er altså det samme, Østre Landsret er nået frem til.

Blandt dem var de seks borgere.

TV 2 Kosmopol har tidligere fortalt om sagen - blandt om Heidi, som blev tilkendt førtidspension ved en fejl - og om hvordan sagen med de 20.000 lækkede cpr-numre ikke var første gang, at kommunen havde rod i håndteringen af de personfølsomme data.

Link kopieret!

Sundhedsreform reducerer antallet af regioner til fire

Danmark kommer fremover til at bestå af fire regioner i stedet for fem.

Det er et af hovedelementerne i den aftale om en sundhedsreform, som regeringen fredag præsenterer i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i København. Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver lagt sammen til storregionen Region Østdanmark, som med cirka 2,6 millioner borgere kommer til at rumme i underkanten af Danmarks samlede befolkning.

- Den største reform af vores sundhedsvæsen i næsten 20 år. Den største siden kommunalreformen, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde.

- Målet med reformen er klart, at vi får rykket sundhedsvæsenet tættere på borgerne, siger hun.

Ud over partierne i SVM-regeringen er også SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne med i aftalen om en sundhedsreform. Der skal desuden oprettes 17 nye sundhedsråd. Sundhedsrådene skal bestå af både regionsråds- og byrådspolitikere. De skal forsøge at skabe sammenhæng i de nære sundhedstilbud.

I aftalen er der også et mål om, at der skal være 5000 læger i almenmedicinske tilbud i 2035, hvilket skal sikre bedre lægedækning i yderområderne.

/ritzau/

Link kopieret!

Færre køber opioider på recept

Antallet af danskere, der køber opioider på recept er faldet. De, der fortsat gør, får mindre mængder.

Det oplyses på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Styrelsen har indsamlet nye tal om danskernes forbrug af opioider. Tallene viser, at 12 procent færre personer har indløst recept på opioider.

Ifølge Mette Keis Jepsen, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, kan tallene betyde, at befolkningen er blevet mere opmærksom på de udfordringer, som kan medfølge, når man indtager opioider.

Link kopieret!

Droner skal finde huller i københavnernes fjernvarmerør

Fjernvarmerørene i dele af København skal nu termograferes fra luften med droner for at finde eventuelle huller eller utætheder.

På den måde er dronerne med til at sikre københavnernes varme hjemme i stuerne og undgå unødigt energispild i de lidt under 3.000 kilometer fjernvarmerør i København.

Arbejdet går i gang nu, skriver HOFOR i en pressemeddelelse.

Link kopieret!

To mænd yderligere sigtes for knivdrab på 23-årig

Endnu to mænd sigtes for drab i forbindelse med en 23-årig mands død ved Søndervangshallen i Birkerød 28. oktober.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Anklagemyndigheden vil have de to mænd varetægtsfængslet i sagen, og der afholdes et grundlovsforhør i Retten i Lyngby klokken 09.15.

En 19-årig mand sidder i forvejen fængslet i sagen.

Link kopieret!

Bavarian Nordics salg står i stampe under mpox-udbrud

Vaccineselskabet Bavarian Nordic har omsat for 1,36 milliarder kroner i årets tredje kvartal. Det er omtrent på niveau med tredje kvartal i 2023.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen. Driftsresultatet lyder på 250 millioner kroner, hvilket er 34 procent mindre end samme periode året før.

Bavarian Nordic står bag en vaccine mod mpox, som er godkendt både af EU's lægemiddelagentur og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til personer fra 12 år og op.

I august erklærede WHO for anden gang inden for to år, at mpox-udbruddet udgør en global sundhedskrise. Det aktuelle udbrud begyndte i januar.

Særligt i Den Demokratiske Republik Congo har der været mange tilfælde, men sygdommen har også spredt sig til nabolandene.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google