Julepynten i din gågade handler om meget mere end hygge
Julelys og juletræer i det offentlige rum er en over 100 år gammel tradition i Danmark.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Måske du ikke lægger særligt mærke til det på din tur til apoteket, i Netto eller garnbutikken, men du ville nok studse over det, hvis det manglede.
Lys i grankæder, røde hjerter, et juletræ med stjerne på og måske en gedebuk af strå. Den hyggelige og stemningsfulde juleudsmykning på gågaden, torvet eller ved rådhuset er i de fleste byer det fysiske billede på, at det sandelig nu er ved at være jul.
I Aarhus har der været stor debat om den særlige stjernehimmel, og her i hovedstadsområdet er der stor forskel på, hvor mange penge kommunerne i TV 2 Kosmopols sendeområde bruger på juleudsmykning på offentligt tilgængelige steder. Nogle bruger 0 kroner, mens en har sat 700.000 kroner af. Det kan du læse meget mere om her.
Men hvorfor bruger vi overhovedet tid og penge på at hænge gran op i lygtepæle og sætte store juletræer på torve?
Svaret kan ikke spores tilbage til en bestemt bevægelse eller en ideologi, men det handler både om gamle traditioner og kolde gysser, lyder det fra historiker og juleekspert, Benno Blæsild.
- Julen er en lysfest. Siden bondetiden har man haft lys på bordene til jul – og helt frem til Helligtrekonger. Det er en gammel ting, men efterhånden som vi ændrer os, så ændrer julen sig også, siger Benno Blæsild.
Jo større ressourcer, de handlende har, jo mere vægt lægger de på udsmykningen
For i takt med at julen blev mere kommerciel og materialistisk, og at der dermed skulle købes flere julegaver i butikkerne, blev strøghandel en central del af julens gøremål.
- Især i hovedstaden og i de større byer. Det kan man se i de gamle julesange. Jo større ressourcer, de handlende har, jo mere vægt lægger de på udsmykningen, siger Benno Blæsild.
Reklame for butikkerne
Den første kendte juleudsmykning i forbindelse med strøghandel kom ifølge Benno Blæsild på Strøget i København i 1920.
- Det er jo også den bedste måde at gøre opmærksom på sig selv som butik. Det er blevet reklame, siger Benno Blæsild.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det er således i dag i mange tilfælde handelsstandsforeningerne, der helt eller delvist betaler for juleudsmykningen på gågaderne.
Flere steder kan de søge midler til juleudsmykning hos kommunen og andre steder støtter kommunen hvert år den enkelte handelsstandsforening med et givent beløb. Det viser kortlægningen af juleudsmykningen i hovedstadsområdet.
En service for borgerne
Kommunen betaler også i flere tilfælde for særskilt juleudsmykning i form af eksempelvis juletræer foran rådhuset eller anden belysning. Og det kan være med til at indgyde fællesskab i kommunen, lyder det fra Benno Blæsild, der også sidder i byrådet for Venstre i Norddjurs Kommune.
- Det er noget, der skaber sammenhold for en kommune. Det er svært at finde nogen, der har noget imod det. Det er også en måde at hævde sig på over for nabokommunerne. Dels ved at styrke sammenholdet og dels ved at styrke lokalpatriotismen, siger Benno Blæsild.
Man ser det som en service over for borgerne
Kommunens bidrag til juleudsmykningen i kommunerne har dog ikke en dokumenteret effekt i form af eksempelvis at skaffe flere arbejdspladser eller at lokke flere tilflyttere til kommunen, siger kommunalekspert og forskningsleder ved DMJX, Roger Buch.
- Man ser det som en service over for borgerne, og så er det et bidrag til at sørge for julestemningen. Det er også en hjælpende hånd til detailhandlen. Men skal man som kommune så også støtte et stort indkøbscenter med juleudsmykning? Er det unfair, hvis man ikke gør? Det kan ende i larm og ballade, siger Roger Buch til TV 2 Kosmopol.
Bruger din kommune skattekroner på juleudsmykning? Det kan du finde ud af her.
