Kendte deler deres skjulte perler i hovedstaden

En komiker elsker at smuglytte til andres samtaler, mens en skuespiller opfordrer dig til at smide dine AirPods i mosen.

Sommeren er over os, og mange hovedstadsborgere valfarter ud i det alsidige vejr. 

Det er nemt at komme til at besøge den samme park eller café igen og igen, så for at udvide repertoiret lidt denne sommer, har TV 2 Kosmopol udfrittet en række kendte fra hovedstadsområdet om deres foretrukne sommerspot. 

Se listen nedenfor. 

kristoffer nauer skuespiller salsa guide sommerguide
Kristoffer Eriknauer har blandt andet spillet med i TV-serien Salsa.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kristoffer Eriknauer, skuespiller

"Ambivalent følelse, må jeg sige, at skrive om steder, jeg kan lide, da jeg på en måde ikke vil dele, i frygt for at stedet bliver overrendt. 

Men jeg har gjort op med egen nærighed og tænker, der må være nok til alle denne sommer.

Mit yndlingsspot i København må være Amager Fælled. Cykelturen fra Bryggen til Amager, gennem det grønne med horsies, mose, små stier og sø. Virkelig en af de bedste gåture, man kan tage i København. Tidlig morgen eller lige inden solen går ned.

Smid dine AirPods i mosen og gå alene, med din nye spanske elsker, din moder, din mors moder eller en eller anden CBS-flirt, som du ved ikke vil holde sommeren ud.

Stop hating Amager er også noget, jeg vil brede ud, hvis jeg må tage dette øjeblik til noget samfundsopdragelse. Selv Bryggen har fået et godt ry. Amager er ikke det nye barn i klassen, det er Nordhavn, og det kan vi mobbe. Let's do it.

Smid ikke elektronik i mosen. Vi har affaldssortering. Som er super hot."

hello sofie lindquist influencer
Sofie Lindquist har 155.000 følgere på sin Instagram-profil.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sofie Lindquist, influencer

"Jeg er rigtig glad for Søly ved Vedbæk Strand. En relativt ny, lille perle af en café med god kaffe og virkelig godt bagværk. 

Især deres stadig lidt lune cookies med store stykker chokolade, som er smeltet i midten.

Lige ude foran er der legeplads til ungerne, og indenfor har de lavet et lille hjørne med tuscher, mandariner og rosiner i et tag-selv fad, så både børn - og forældre med børn - føler sig velkomne."

lissa paustian bachelorette tv 2
Lissa Paustian er aktuel i den seneste sæson af Bachelorette på TV 2.
Foto: Lars E/Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Lissa Paustian, TV-personlighed

"I Nordvest lå der engang en automekaniker, der i dag er blevet til en udendørs bar, der hedder Autopoul, hvor man kan få det lækreste cider, gode øl, sangria, naturvin og kaffe - og meget mere. 

Der er ændret meget lidt ved facaden, så det føles som at træde direkte ind på et gammelt værksted, og stemningen minder mest af alt som at træde ind i nogens baghave. 

Det er så hyggeligt og hjemligt - og for en nørrebrogenser som mig, støder jeg altså ind i folk, jeg kender. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Jeg elsker, at hele setuppet er hvide plastik-havestole og borde, der er vitterligt sol hele dagen, når solen skinner, og så må man i øvrigt medbringe sin egen mad, hvilket jeg et eller andet sted synes er ret nice. 

Der ligger en Pico Pizza ved siden af, hvor det for eksempel er helt cool, at man lige henter et par pizzaer fra og spiser på Autopoul til sin øl."

natasha brock komiker stormester forræder
Natasha Brock er lige nu aktuel i den seneste sæson af Stormester på TV 2.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Natasha Brock, komiker

"Mit stamsted lige nu er at finde en tilfældig, ledig bænk i Søndermarken med en kold Pepsi Max og kigge på mennesker.

Jeg ELSKER at smuglytte, jeg ved godt, det er tæt på en dødssynd, men jeg synes, det er så spændende at være kort med i nogle andres liv.

Man kan overhøre virkelig mange sjove ting fra usikre datespørgsmål, små irriterede forældre, til "ej, det gjorde han bare ikke"-sladder.

Der er noget ved roen i naturen og spontane indblik i fremmedes liv, der er en perfekt blanding for mig lige i øjeblikket."

katerina pitzner diamantfamilien diamantbørsen
Katerina Pitzner ejer Diamantbørsen, som hun i 2023 satte i dvale. I dag bor hun i Italien, hvor hun studerer.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Katerina Pitzner, TV-personlighed og tidligere diamanthandler

"Det må helt klart være Dyrehaven i Klampenborg - et af mine absolut foretrukne steder i Danmark.

Uanset om man bare skal have noget frisk luft, motion eller klare sit hoved, er det stedet. Her er nærmest magisk på alle årstider.

Naturen, dyrene og stemningen. Og man kan let finde nye stier, der sjældent betrædes."

mathias bach tiktok influencer
Mathias Bach er særligt kendt for sine humoristiske videoer på TikTok.
Foto: Privatfoto

Mathias Bach, influencer

"Prøvestenen er min go-to på en varm sommerdag, hvor jeg gerne vil gå en tur og få en lille brise mod ansigtet. 

Prøvestenen er så fantastisk, fordi du går væk fra byen på en bakke, hvor du på den ene side har et industrianlæg, men på den anden side af bakken har en flot udsigt udover Øresund mod Sverige, Øresundsbroen og flyene, der letter og lander i lufthavnen. 

Der er næsten aldrig mennesker på Prøvestenen, og det giver bare en rigtig rar følelse af at være alene, men også samtidig kunne kigge tilbage på Amagers byliv. 

På bakken går du også side om side med vindmøllerne, som også er super fascinerende at kunne kigge på og høre."

naima yasin ingrid baraka podcast a seat of the table
Ingrid Baraka (tv.) og Naima Yasin (th.) er værter for podcasten A Seat At The Table.
Foto: Hannah Aurora Almstrup/Ritzau Scanpix

Ingrid Baraka og Naima Yasin, podcastværter

"Ingrids favoritspot er stranden ved Ishøj, lige over for Arken, med sandstrand og næsten ingen mennesker. 

Og mit, Naimas, favoritsted er min egen baghave, Amager Fælled, hvor der er natur, så langt øjet rækker, gåture blandt dyrene og helt ud til Sydhavnstippen."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik