Kunne ikke sige nej til mormor: Børnebørnene overtager værtshuset

De store gulgrønne stoflamper hænger fortsat over de brune, mørklakerede borde.

Billardbordet får lov at blive stående, ligesom notitsen om Café Viking i New York Times og det indrammede foto af Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen sammen med mormor Jane også fremover skal hænge på den mørkerøde væg tæt ved baren, som de har gjort i årevis.

- Du kan godt ændre nogle ting, men hvis man lige pludselig kommer ind og synes, at det er helt nye farver og helt nye lamper, at alt er nyt og jeg skal komme efter dig, så er det jo ikke længere det sommerhus, som man plejer at komme tilbage til hvert år som barn, siger Markus Jørgensen, som sammen med sin bror Jonas i denne måned helt officielt overtog Café Viking på Ægirsgade 36, Nørrebro.

- Så der synes jeg, det er vigtigt, at man lige beholder nogle ting, og også, at man lige snakker med stamgæsterne om, hvad de synes, fortsætter Markus.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Kunne ikke sige nej til legendarisk mormor 

Inden de to brødre overtog værtshuset, var det deres mormor Jane og nu afdøde morfar, som i mere end 30 år har ejet det gamle, brune værtshus.

Det var i øvrigt deres mormor, som tilbage i 2012 var i samtlige danske nyhedsudsendelser og stort set alle medier, da hun stod offentligt frem efter at have nægtet at betale beskyttelsespenge til københavnske bandemedlemmer.

Det var dengang.

I dag står Jane fortsat bag baren en gang om ugen, ligesom hun fortsat bor i lejligheden lige oven over.

Men det er Markus og Jonas, som sætter retningen, der skal sikre stedets overlevelse.

- Da vores mormor sagde, at nu kan jeg ikke mere, så virkede det meget naturligt, da hun spurgte os, om vi havde lyst til at fortsætte det. Det ville vi gerne, lyder det fra brødrene.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Teater, historier og meget andet end bare branderter

Jonas er i øvrigt uddannet sceneinstruktør, mens Markus var gået i gang med at uddanne sig som hattemager.

Nu arbejder brødrene henholdsvis halvtid og fuldtid på værtshuset.

- Vores visioner for stedet er, at vi gerne vil vende tilbage til en kultur, der var før i tiden på værtshuset. Altså det her med, at der var livemusik, og man sang sammen. Så en af ambitionerne, og noget vi allerede er i gang med nu, det er, at vi vil have en anden kultur hernede, og en anden ånd end bare at drikke sig fuld, siger Jonas, som i samme åndedrag siger, at folk gerne må drikke sig fulde, mens de oplever noget kulturelt.

- Vi arbejder med at få drukviser hernede, så vi skal synge sammen, ligesom vi forbereder flere teaterforestillinger, der skal vises hernede – med udgangspunkt i stamkunder og deres fortællinger, siger han.

Nogle forandrer de gamle værtshuse til ukendelighed

For 40 år siden var der over 1000 værtshuse i København. I dag lige over 200.

På Frederiksborgvej 39 i Københavns Nordvest-kvarter ligger et andet eksempel på et brunt værtshus, som har fået nye, unge ejere.

I dette tilfælde også med et nyt navn.

Det, som i en årrække var kendt som Bodega Glashuset, hedder i dag Bodega Konkylie.

- Vi har ligesom prøvet at skabe det samme fundament, som var her før, men bare på en lidt ny måde, som er mere os, siger Mathis Schmidt, som har overtaget stedet med sin kæreste og to andre venner.

I modsætning til Café Viking har de nye ejere på Bodega Konkylie skrællet meget væk, heriblandt både billardbordet og røgen.

- Det er ikke, fordi nogen af os er hellige. Jeg tror, at cirka halvdelen af os ryger. Men vi har bare savnet et sted, der ligesom kunne samle folk, uden at man skulle ryge. Og engang var det ligesom røgen, der gjorde, at alle kunne samles. Men nu har vi en følelse af, at for at vi alle sammen kan være til stede, så er der nødt til ikke at være noget røg, siger Mathis Schmidt.

Stamgæster røg ud med badevandet

Billardbordet og røgen forsvandt altså fra den nye Bodega Konkylie.

Det samme gjorde en række stamgæster, som forsvandt rundt om hjørnet til Nørre Pub på Frederikssundsvej 66.

- Jeg har da været inde og hilse på dem, de er nogle megaflinke mennesker, men nu kommer jeg på Nørre Pub, fordi mange af dem fra Glashuset er flyttet herover, og dem vil jeg jo gerne fortsat hilse på, drille og svine til, siger Luffe Johansen gennem den tætte tobaksrøg, som fylder værtshuset.

Anders Højberg Kamp er medforfatter til bogen Stamsteder - en hyldest til de mere end 200 værtshuse i København og på Frederiksberg.

Han hylder udviklingen med unge, som tør at overtage de ofte lukningstruede brune værtshuse.

- Jeg synes først og fremmest, det er helt fantastisk, at de gør det. Jeg tror, de gør det, fordi de synes, det er hamrende hyggeligt, og fordi de har oplevet at møde mennesker fra alle samfundslag, siger Anders, som dog begræder, når de unge laver de gamle værtshuse for meget om.

- Nogle gange laver de dem så meget om, at vi godt kan sige, det ikke er et brunt værtshus mere. Og det er fordi, der kommer specialøl ind, dagsgæsterne forsvinder, røgen forsvinder, jukeboksen forsvinder, stemningen bliver en helt anden.

Værtshuset som social funktion

Tilbage på Café Viking får indretningen lov at være, som da mormor Jane var bag baren, og Markus og Jonas sætter stor pris på den sociale funktion, som man kun finder på et brunt værtshus.

- Det er jo mødestedet, og det er jo stadig - som man altid har sagt - den anden dagligstue for mange mennesker. Oveni er der jo mange folk, som stadig er ensomme, og der kan værtshusene også være rigtig gode.