Karla Rosalinas familie er som de færreste. Hun har nemlig tre forældre: to mødre og en far.
Det har hun haft lige siden den dag, hun blev født for lidt over 25 år siden. Men undervejs er hendes familie havnet i et stort juridisk dilemma, som mange regnbuefamilier med to eller tre forældre stilles i.
Loven dikterer nemlig, at der kun kan være to juridiske forældre til et barn. Derfor gjorde Karlas far det, som han følte var nødvendigt.
Han bortadopterede sin egen datter til Karlas medmor.
- Min far valgte at bortadoptere mig, så alle mine tre forældre havde en anerkendt forbindelse til mig, fortæller Karla Rosalina til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Den beslutning er Karla i dag stolt over, hendes far turde tage. Men det er samtidigt også en realitet, som hun for alt i verden havde ønsket var en anden.
- Det ærgrer mig helt enormt, at vi ikke kan blive anerkendt som familie på den måde, som vi i virkeligheden er, siger hun.
For når man ikke længere er juridisk forælder, så står man pludselig på sidelinjen hvad angår rettigheder over sit eget barn.
Eksempelvis har man ikke adgang til Aula, man kan ikke registrere sit barn i sit pas, og i tilfælde af at der opstår konflikt i familien, så er barnet ikke sikret samvær med den eller de forældre, der ikke har juridisk forældreskab.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Derfor kæmper Karla Rosalina til dette års Copenhagen Pride Week for bedre forhold for regnbuebørn som hende selv.
Det gør hun blandt andet når hun tirsdag holder paneldebat om netop regnbuefamilier og regnbuebørn.
- Jeg kommer til at sætte fokus på, at vi hører mere fra regnbuebørnene. Altså at børnene bliver spurgt ind til, hvad der vil være den bedste løsning for dem, siger hun.
Hun oplever nemlig at politikere og fagfolk ofte har fokus på forældrenes vilkår og rettigheder, mens det er børnene, som hun syntes, der skal være i fokus.
- Det er lidt misforstået, at det kan være kompliceret at have flere juridiske forældre, fordi man kan være bange for en højkonfliktskilsmisse. Fordi uanset om man anerkender det eller ej, så har regnbuebørn mere end to forældre uanset konflikt eller skilsmisse, siger Karla Rosalina.
Derfor er hun i øvrigt i gang med at skrive en bog, hvor hun beretter om regnbuebørns oplevelser.
Selv har hun oplevet, at hun blev nødt til at stå op for sin familie flere gange i skolegården, fordi de øvrige elever ikke forstod, hvordan hendes familie var sammensat.
- Og der er også en masse ubehagelige situationer, hvor man føler, at man bliver sat uden for fællesskabet eller normen, når der ikke er plads til den familieform, man kommer fra, forklarer Karla Rosalina og fortsætter:
- De udfordringer der ligger i at være regnbuebarn opstår ikke i familien. De opstår i mødet med den verden, der ikke anerkender vores familiestruktur.
