Lykke Kjærbo er normalt meget genert og introvert.
Men hun føler sig forpligtet til at stå frem og fortælle sin historie – for at få sat fokus på en nødlidende psykiatri, hvor der mangler ressourcer, sengepladser og personale.
Hvordan kan det være, at tre personer fra den samme familie, har haft drab så tæt på os, fordi psykiatrien slår total fejl.
- Alle kan blive ramt af psykisk sygdom. Jeg kan blive ramt. Min søn kan blive ramt. Derfor er det så vigtigt, at man kan få den rette hjælp, påpeger Lykke Kjærbo, da TV 2 Kosmopol møder hende i i hendes rækkehus i Rødovre.
Lykke Kjærbo har i den grad på egen krop oplevet, hvordan psykiatrien de seneste mange år er blevet nedprioriteret. Hvilket har ført til flere tragiske hændelser.
Tilbage i 2013 arbejdede Lykke Kjærbo som pædagog på bostedet Ringbo. Her oplevede hun, at hendes kollega Dorthe blev stukket ned med en køkkenkniv af en psykisk syg beboer.
- Vi havde tidligere forgæves forsøgt at få manden indlagt. Dorthe trykkede på sin overfaldsalarm, da hun blev angrebet. Men det var for sent. Flere kollegaer forsøgte at genoplive hende, men det var for sent, siger Lykke Kjærbo, med en lille sitren ved mundvigen. Hun er stadig følelsesmæssigt påvirket af hændelsen for 10 år siden.
Historien gentager sig
Efter drabet på Ringbo lovede politikerne at forbedre sikkerheden på bostederne. Men i 2016 går det galt igen.
Den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen arbejder på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde, da en 31-årig mandlig beboer stikker hende ned med en 23 centimeter lang køkkenkniv.
Efter drabet forsøgte Lykke Kjærbo sammen med mange andre pædagoger igen at råbe politikerne op. Og i et tv-interview kommer hun med en nærmest profetisk udtalelse, da hun bliver spurgt om, hvad der sker, hvis psykiatrien ikke får flere ressourcer.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Jeg tror på, at det vil blive ved med at være farligt, at arbejde i socialpsykiatrien, sagde hun foran rullende kamera.
Konfronteret med sin egen udtalelse fra 2016, siger Lykke Kjærbo:
- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde fået ret i min forudsigelse. Men desværre fik jeg ret.
Statsminister lovede handling
Lykke Kjærbo forsøgte i forbindelse med Lindegård-drabet også at skrive personligt til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen svarede blandt andet dengang følgende på mail:
- Jeg er glad for, at regeringen, kommunerne og regionerne netop er blevet enige om at styrke indsatsen for at forebygge voldsepisoder på botilbud som Granvej (tidligere Ringbo. red.)
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Lykke Kjærbo læser op fra mailen på sin laptop og konstaterer efterfølgende tørt:
- Det var dengang nogle fine ord fra Lars Løkke Rasmussen. Men i dag synes jeg bare, at de føles lidt tomme.
Det kunne have været min mor
I sommeren 2022 skete der endnu en tragedie. En psykisk syg mand skød og dræbte 3 mennesker i shoppingcenteret Fields. Og igen blev Lykke Kjærbo personlig berørt af tragedien.
- Pludselig kigger jeg på Facebook. Min mor har lavet et opslag, hvor hun skriver, at hun lige har hentet min søster, og at hun er ok. Jeg ringer efterfølgende min mor op og spørger hende, hvad der sker. Hvor er min søster henne? Og min mor svarer, at hun har været i Fields, siger Lykke Kjærbo.
Men de traumatiske oplevelser stopper ikke her. Da en kvindelig overlæge 21. juli i år blev knivdræbt på et retspsykiatrisk ambulatorium i Brøndby, fik Lykke Kjærbo endnu et chok.
- Det rammer mig rigtig hårdt, fordi min mor arbejder der. Så det kom pludselig meget tæt på. De drab, som var sket efterfølgende, siden min kollega Dorthe blev dræbt på Ringbo, var hårde oplevelser. Men det her drab i juli, bragte mig bare fuldstændig tilbage til 2. december 2013 på Ringbo. Det kunne jo ligeså godt have være min egen mor, som var blevet dræbt, siger Lykke Kjærbo med bævrende usikker stemme og tilføjer:
- Hvordan kan det være, at tre personer fra den samme familie, har haft drab så tæt på os, fordi psykiatrien slår total fejl.
Igennem årene har skiftende ansvarlige politikere lovet, at nu skulle psykiatrien løftes.
Men Lykke Kjærbo vil se reelle forbedringer, før hun tror på det. Og hun kommer her til slut med endnu en profeti
- Hvis vi som samfund ikke tager det alvorligt, så kommer episoden i Fields ikke til at være enestående, siger Lykke Kjærbo.
Interview med indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V)
Hvornår vil patienter og medarbejdere i psykiatrien mærke forbedringer og forandringer i deres hverdag?
- Vi er i fuld gang med at løfte psykiatrien. Alene i år har vi tilført mere end en halv milliard kroner ekstra, men der skal også meget mere til. Det er også derfor, at vi fra regeringens side er optaget af at give psykiatrien et markant løft, så vi kan få ansat mere personale, sikre større behandlingskapacitet og sætte ind med flere tidlige og forebyggende indsatser.
Hvilke konkrete tiltag vil der blive sat i værk, som de kan mærke derude i psykiatrien?
- Vi er ved at etablere et landsdækkende let tilgængelige tilbud, målrettet børn og unge, så vi kan sikre, at børn og unge langt tidligere kan få hjælp. Så man ikke bare bliver parkeret på en venteliste, hvor man går og bliver så dårlig, at man lige pludselig har behov fra hospitalspsykiatrien. Det er vigtigt, at man kan få en tidlig indsats.
Noget andet, som vi sætter i gang nu her, det er et samlet nyt dobbeltdiagnosetilbud. Altså for mennesker, der både har en psykisk lidelse og et misbrug. Det er nogle af de mest udsatte grupper i vores samfund, og derfor er der behov for, at vi nu laver et sammenhængende samlet tilbud til de her mennesker.
Samtlige partier sagde i forbindelse med valgkampen her for snart to år siden, at psykiatrien har topprioritet, men hvorfor er der ikke rigtig sket noget rigtigt endnu?
- Der er ved at ske en masse ting i psykiatrien, og nu er der også kommet en ny regering, som sætter et historisk stort beløb af til psykiatrien og investerer tre milliarder ekstra. Det er det største beløb, der nogensinde har været afsat. Det skal vi bruge til at få vendt udviklingen i psykiatrien, så vi også kan tiltrække og fastholde personalet i psykiatrien. Vi skal ikke hele tiden oplever de historier, hvor vi ser patienter, der bliver udskrevet, selvom de ikke er raske.
Det virker jo som om, du har ambitioner på psykiatriens vegne, men hvis man snakker med folk, der arbejder ude i psykiatrien og patienter osv., så mangler de jo stadig at mærke, at der sker nogle konkrete forandringer ude i deres hverdag. Det nytter jo ikke noget med ambitioner og skåltaler, hvis der ikke sker noget konkret, noget reelt?
- Jeg har tårnhøje ambitioner for vores psykiatri. Det er helt afgørende, at vi får psykiatrien løftet. I alt for mange år har psykiatrien stået i skyggen af det øvrige sundhedsvæsen. Jeg er utålmodig, fordi jeg vil også gerne se de hurtige resultater. Der hvor jeg er fortrøstningsfuld, det er jo, at vi nu har lavet en ny regering henover midten, som for første gang nogensinde, også har lavet et regeringsgrundlag, hvor vi afsætter pengene til at investere massivt i psykiatrien. Det skal gå til, at der skal ansættes mere personale, at vi kan sætte langt tidligere mere forebyggende ind, at vi kan sørge for, at flere mennesker får hjælp rettidigt, at man ikke oplever hele tiden at være svingedørspatient, for vi skal have vendt udviklingen og dermed også gøre psykiatrien mere attraktiv for det dygtige personale. Vi kan ikke det hele fra en dag til den anden, men vi er fuldt gang med at implementere en række tiltag. Vi kommer til at præsentere en lang række konkrete initiativer i psykiatrien, så vi kan få den styrket markant.
Hvilke forhindringer er der, som har gjort, at man ikke allerede er i fuld gang?
- Inden for psykiatrien har vi jo de udfordringer eller forhindringer, som også gælder mange andre steder i sundhedsvæsenet. Vi mangler personale. Vi har svært ved at rekruttere inden for en række områder. Eksempelvis mangel på speciallæger. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi uddanner og fortsætter med at uddanne mere personale og speciallæger inden for både psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Men vi har jo heller ikke tid til at vente på, at vi får uddannet læger. Vi skal også gøre en masse nu her, så vi både sætter ind på den korte bane og på den lange bane. Og vigtigst af alt, at vi nu også viser vejen til en stor investering i psykiatrien, så vi gradvist kan komme i mål med at få implementeret de mange vigtige initiativer, der er nødvendige.
Du er jo ikke den første ambitiøse politiker, som har stået og sagt, at nu kommer der til at ske noget med psykiatrien. Det har vi jo hørt fra masser af politikere de seneste mange år. Hvorfor skulle vi tro på dig?
- Forskellen nu er, at hvor der har været mange store ord om psykiatrien, så har det knebet med at komme med de store penge. Vi har lavet et regeringsgrundlag nu, hvor vi forpligter os til at investere 3 mia. kroner ekstra i psykiatrien. Det er et historisk stort beløb. De penge er jo nødvendige, så vel som det er også nødvendigt, at vi har fokus på løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
Så jeg kommer ikke til at stille det her spørgsmål til dig om 5 år for eksempel, og sige, hvad skete der?
Det er klart, at jeg ikke fra den ene dag til den anden kan vende hele udviklingen i psykiatrien. Der er jo også nogle ting, der tager tid. I år og næste år uddanner vi flere psykiater inden for psykiatri, inden for børn - og ungdomspsykiatri. Men der er også lang tid til, at de mennesker så også i virkelighedens verden er færdiguddannet. Og det er derfor, jeg er optaget af, at vi skal gøre noget nu her, helt på den korte bane. Og blive ved med at insistere på, at der skal leveres konkrete resultater inden for psykiatrien. Og så er der nogle ting, hvor vi desværre også må indse, at det tager noget tid.
