Minister vil redde hav-kirkegård: Ekspert kalder det uambitiøst

Det skal være slut med at sandsuge, slut med at dumpe slam, og udledningerne af næringsstoffer til havet skal begrænses. Fremover skal naturen have førsteret til vandet fra Helsingør i nord til Stevns i syd, hvis det står til regeringen.

- Vi skal gå fra udpining og ødelæggelser til ro og genopretning af naturen, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

- Al den aktivitet, som i øjeblikket driver en slags rovdrift på naturen, er vi nødt til at sige ikke kan være her.

Magnus Heunickes officielle titel er miljøminister, men han har ad flere omgange det seneste år forsøgt at brande sig selv som havets minister. Oprettelsen af marine naturnationalparker taler ind i den fortælling.

- Den måde, man har brugt Køge Bugt på igennem årtier, kan vi ikke fortsætte. Man må finde andre løsninger, flytte de skadelige aktiviteter andre steder hen, for vi skal have beskyttet noget mere af vores havnatur.

Det blev allerede i forbindelse med finansloven for 2022 besluttet, at Øresund og Lillebælt skulle omdannes til marine naturnationalparker. Men hvad det indebærer er altså endnu ikke besluttet. Det er det, politikerne lige nu forhandler om på Christiansborg.

- Det bliver de første marine naturnationalparker i Danmark, så vi har ikke definitionen af dem endnu, men vi sidder nu som politikere, med input fra både eksperter og lokale, for at finde ud af, hvordan det skal defineres.

- Formålet er jo, at det skal være spydspidserne. Det skal være creme de la creme i Danmark, hvad angår havnatur. Her skal vi beskytte vores havnatur bedre, her skal vi genoprette mere, og her skal vi kunne se noget effekt, så vi også kan se, at det gør en forskel.

Ikke hele Køge Bugt skal beskyttes

Selvom aftalen om at oprette to marine naturnationalparker altså kom allerede tilbage i slutningen af 2021, så var det først i midten af september i år, at regeringen gjorde det klart, at parken i Øresund skulle inkludere Køge Bugt.

- Mit forslag er, at vi tager det, der var det oprindelige forslag til en marin naturnationalpark, som var Øresund, og så forlænger vi det sydpå og tager hele Køge Bugt med, altså hele vejen ned omkring Stevns, siger Magnus Heunicke.

Naturmæssigt er der stor forskel på havmiljøet i den nordlige del af Øresund og i den sydlige del, der udgøres af Køge Bugt. For mens den nordlige del i mange år har været forskånet for erhvervsmæssig udnyttelse, så har Køge Bugt konstant været brugt både som grusgrav og losseplads for havneslam.

Står det til miljøministeren, så bliver det dog alligevel ikke hele Køge Bugt, der bliver forskånet for råstofindvinding og klapning. For bugten er meget stor, og Magnus Heunicke foreslår, at man gør de mest landnære områder til beskyttede områder. 

Helt konkret vil han afgrænse naturnationalparken til at rumme de områder, der ligger tre sømil eller mindre fra land. Tre sømil svarer til 5,56 kilometer.

- Så vi får en stor del af Køge Bugt med i den marine naturnationalpark, siger Magnus Heunicke.

Dermed vil der stadig kunne dumpes slam og råstofindvindes i Køge Bugt. Det skal blot ske længere fra land, hvor der er dybere og mindre liv.

- Inden for det område, som vi afgrænser som den marine naturnationalpark, der skal vi sikre, at de aktiviteter der er presfaktorer, som klapning og sandsugning, ikke kan ske de steder, hvor vi har en beskyttet natur.

Grænsen på tre sømil møder opbakning hos flere grønne organisationer som eksempelvis foreningen Køge Bugt Stenrev, Køge Bugt Alliancen, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Men havbiolog og akvariechef ved Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen mener ikke, at den giver mening, hvis man vitterligt vil naturen det bedste.

- Så længe man har sandindvinding ude på de dybere områder i midten af Køge Bugt, så får man ikke god natur i Køge Bugt. Naturen har brug for fred og ro, siger Jens Peder Jeppesen.

- Torsken, som jo er noget af det, man rigtig gerne vil have tilbage, den har jo en vandringsnatur, hvor den opholder sig i ålegræs på forholdsvis lave dybder, mens den er ung, men når den så er større, så vil den søge ud på større dybder, hvor de store torsk naturligt vil samle sig. Men så længe der er sandindvinding på det dybere vand, så vil torsken ikke søge derud. Så det dræber hele pointen med naturgenopretningen, hvis man fortsætter de skadelige aktiviteter i midten af bugten, siger Jens Peder Jeppesen.

Vil plante ålegræs og anlægge stenrev

Iltsvind grundet næringsstoftilførsel fra landbruget har de seneste år har været på alles læber, fordi det er en af de store presfaktorer for godt havmiljø. Men på trods af det, har Magnus Heunicke ikke nogen planer om at lave særlige restriktioner for de områder, der grænser op til de kommende marine naturnationalparker.

- Det er ikke vores indstilling, at der skal være særlige krav ved marine naturnationalparker, for vi skal nedbringe kvælstofudledninger alle steder i landet, også ved de fjorde og bugter, hvor der ikke er naturnationalparker, siger Magnus Heunicke.

Han henviser til, at der i den grønne trepartsaftale er afsat 40 milliarder kroner til at opkøbe landbrugsjord og tilplante det med skov for netop at forhindre kvælstofudledning.

- Det kommer jo også til at gavne her i Køge Bugt.

Til gengæld lover ministeren, at der skal sættes ekstra ind med naturgenopretning ved de marine naturnationalparker.

- Det handler om at vi skal have mere ålegræs og flere stenrev.

Der er kun afsat ti millioner kroner om året tilsammen til de to marine naturnationalparker,  så enten skal politikerne tilføre flere penge, eller også skal store dele af finansieringen til naturgenopretningen findes igennem andre puljer.

Den frivillige forening Køge Bugt Stenrev har netop ansøgt statens havfond om 50 millioner kroner til at etablere tolv nye stenrev i Køge Bugt. Uden at forholde sig til det konkrete projekt, så understreger ministeren, at det er noget af den slags, der skal til i den kommende marine naturnationalpark.

- Køge Bugt var jo, altså i meget gamle dage, der bestod området jo af stenalderbopladser. Så blev det oversvømmet, og nu har vi så vand her. Dengang var der masser af sten i området, som siden er blevet fisket op og brugt til byggeri på land. Og det vil sige, at der nu mangler stenrev, og derfor skal vi genetablere dem. Vi skal simpelthen have nogle sten tilbage i vandet, og det er mange, mange tons sten, som skal tilbage og lægges derude.

- Stenrevene skal give gemmesteder og levesteder for bunddyr, krabber, krebs, tangnåle og små torsk, som skal bruge dem som yngle- og opvoks-steder, før de kan blive store. Så de der fine økosystemer, dem skal vi sikre ikke bliver ødelagt, og så skal vi genetablere dem.

Uambitiøst

Magnus Heunicke forventer, at man vil kunne hente en del sten lokalt i regionen, mens der formentlig også skal importeres betydelige mængder norsk granit til stenrevene.

- Det gode er, når vi er til havs, at så ved vi, at der går forholdsvis kort tid, nogle få år, fra vi etablerer stenrevene, til vi virkelig kan se en god effekt, siger miljøministeren.

I oppositionen lyder det fra flere sider, at der bør afsættes flere midler til de marine naturnationalparker.

- Det er ret uambitiøst, det regeringen har spillet ud med, for der er ikke sat særlig mange penge af til naturnationalparkerne. Vi bliver nødt til at se på det her i det perspektiv, at vi som danskere ønsker mere reel natur, og derfor skal vi beskytte noget ekstra, siger miljøordfører for Liberal Alliance Pernille Vermund.

- Som jeg ser det, så er det faktisk en bred opbakning udenom regeringen, til at gå længere end det regeringen har lagt på bordet, og det er både blandt de borgerlige partier og på venstrefløjen, at vi er klar til at lægge et pres på regeringen for at beskytte vores havmiljø bedre i de kommende marine naturnationalparker, siger Pernille Vermund.

Forhandlingerne om de marine naturnationalparker blev indledt 20. september og Magnus Heunicke forventer at lande en aftale i løbet af efteråret.