Tendenser har det med at gå og komme.
Og unge kvinder er i stort omfang igen begyndt at smide bh´en.
- Ja da, nikker Nikoline Leth Jepsen bekræftende, da vi møder hende på hjørnet af Sankt Hans Gade og Ryesgade på Nørrebro, mens Mathilde Bøgh på caféen overfor også har smidt sin bh.
- Det er for nyligt, at jeg begyndte at øve mig i at gå uden bh, fordi jeg syntes, det var lettere grænseoverskridende i starten, og jeg var i tvivl, om det tiltrækker sig en bestemt opmærksomhed, selvom jeg ved godt, at når man er ung - og især i København i 2024 - så er det det mest almindelige, du kan gøre, siger Mathilde.
Kigger man tilbage i historien, så er der jo ikke nogen tvivl om, at tendenser og bølger vil blive mødt af modtendenser eller modbølger, lyder det fra forfatter og museumsinspektør på Nationalmuseet, Mette Byriel-Thygesen, som har skrevet bogen "Brystets Biografi".
- Typisk så ser vi et årti, hvor man tager bh på, så kommer der typisk et årti, hvor man smider den igen, eller der kommer et årti, hvor moden er store og fyldige bryster, som så bliver afløst af, at man måske skal have mindre bryster, siger Mette Byriel-Thygesen, som finder det særlig interessant, at det ikke nødvendigvis er et oprør på samme måde som tidligere, når unge kvinder i dag smider bh´en.
- Det kan i langt højere grad handle om at sende et signal om, at deres krop for dem ikke nødvendigvis er noget seksuelt, når de viser brysterne, siger Mette Byriel-Thygesen, som efter flere års tilløb endelig har lagt sidste hånd på det digre værk.
- Grunden til, at jeg har skrevet en bog om bryster var fordi, jeg syntes, det var ret interessant, hvorfor bryster blev ved med at skabe overskrifter, og hvorfor de blev ved med at få opmærksomhed. Jeg havde lyst til at dykke ned i vores kulturhistorie og se nærmere på, hvordan vi særligt inden for de seneste 100 år har opfattet brystet, siger hun.
Ifølge Mette Byriel-Thygesen står vi endnu engang i en brydningstid, selvom vi fortsat ynder at tale om bryster og om hvordan og hvor, de må vises.
- Jeg vil vove at påstå, at det stadigvæk er effektivt at bruge bryster i markedsføring og reklamer, men det er helt klart at se, at der er kommet et andet blik på tingene efter MeToo, siger Mette Byriel-Thygesen, som samtidig finder de seneste 10-15 års udvikling ekstrem tydelig.
- Der er også kommet et kæmpe skifte i, hvordan vi tolererer, at vi taler om bryster og kroppe på, og hvor grænsen går for, hvornår noget er sexistisk eller ej, slutter Mette Byriel-Thygesen.
