Manden, som fik ideen, har jødisk baggrund.
En af lærerne kommer fra Palæstina.
De er bedste venner.
Det er noget, der bliver snakket om, fordi der både går jøder og palæstinensere på skolen, men der er ikke tale om had til hinanden.
Og da vi besøger Goldschmidts Musikakademi i Københavns Nordvestkvarter en sen eftermiddag, står det hurtigt klart, at der er tale om en større smeltedigel, hvor det eneste fælles sprog er musikken.
Tema: Sådan påvirker krigen i Gaza os
Krigen i Gaza har varet i snart seks måneder - og selvom det er en krig langt væk, har den i høj grad også påvirket mange mennesker i hovedstaden.
I en række artikler sætter vi fokus på de aftryk, krigen sætter i vores sendeområde.
På hvilken måde får krigen i Gaza lov at præge hverdagen på skolen?
- Det er noget, der bliver snakket om, fordi der både går jøder og palæstinensere på skolen, men der er ikke tale om had til hinanden. Vi bliver forenet ved at spille musik med hinanden. Vi spiller os ud af det, siger en af eleverne med muslimsk baggrund, Umut Talay.
På akademiet er der ukrainske børn, som får undervisning af russiske lærere, lige som der er børn, som får undervisning af ukrainske, danske, muslimske og jødiske lærere.
- Jeg fik ideen, fordi jeg på et tidspunkt havde været bosat i Jerusalem og rejste ind til de palæstinensiske områder til Ramallah, hvor jeg og spillede musik sammen med børn.
- Og der fandt jeg så ud af, at musikken er en genvej til venskab. Den er en genvej til forståelse, siger Henrik Goldschmidt, som tilbage i 2011 stiftede Goldschmidts Musikakademi.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det kræver, at man tager livet alvorligt og med stor taknemmelighed prøver at skabe nogle rammer, så man kan gøre verden bare lidt bedre.
Akademiet tilbyder gratis musikundervisning og lån af instrumenter til børn i en lang række forskellige udsatte positioner. Et af målene er at fortælle omverdenen, hvordan musik og kunst kan skabe stærke bånd på tværs af kulturelle, sociale, nationale og ikke mindst religiøse tilhørsforhold.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Elev: Musikken er et frirum
En anden elev er Hanna Kofler, som ikke skænker det mange tanker, hvilken religiøs eller national baggrund, de andre elever har.
- Det er en skole, hvor vi prøver at samle folk på tværs af tro og religion. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet, hvad vil de synes om mig, hvis jeg fortæller dem, at jeg er jøde? Men det fylder slet ikke, siger Hannah, som sætter stor pris på det frirum, som skolen er for hende.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet, hvad vil de synes om mig, hvis jeg fortæller dem, at jeg er jøde?
- Det betyder meget, at jeg kan være et sted, hvor der er plads til alle, og hvor vi ikke nødvendigvis tænker over, hvor vi kommer fra, eller hvad der sker rundt i verden, men at vi kan sætte os ned og spille noget musik. Bruge det som et frirum til måske også at flygte væk fra nogle af de her svære ting, der er i vores hverdag og i verden rundt omkring, siger Hannah.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Leder modtog dødstrusler
For få måneder siden modtog Henrik Goldschmidt dødstrusler, og selv om han finder det voldsomt ubehageligt, har han nogenlunde rystet det af sig igen.
Det er prisen for at stikke næsen frem med det projekt, som akademiet er, konkluderer han.
Det skal på ingen måde få ham til at ændre kurs:
- Jeg kommer fra en flygtningefamilie med jødisk baggrund. Min far er flygtning fra Nazityskland og kom til Danmark i 30'erne og videre til Sverige i 1943. Og det var jo et mirakel, som vi er evigt glade for i familien, siger Henrik Goldschmidt, som peger på familiens fortid, som en af de vigtigste bevæggrunde for at stifte akademiet.
- Det mirakel, at jeg overhovedet blev født, det kræver, at man tager livet alvorligt og med stor taknemmelighed prøver at skabe nogle rammer, så man kan gøre verden bare lidt bedre, siger Henrik.
Hidtil har Goldschmidts Musikakademi udelukkende været finansieret af private midler.
