Norge dropper au pair-ordning: "Man skal tænke sig godt om, før man skrotter den herhjemme"
Er au pair-ordningen en god mulighed for trængte familier både i Danmark og udlandet, eller er den en moderne form for slaveri? Det er et spørgsmål, der stadig deler vandene.
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
I Norge afskaffer de nu au pair-ordningen, fordi et politisk flertal mener, at den ikke længere fungerer som kulturudveksling, men i stedet udelukkende bliver brugt som en måde at skaffe billig arbejdskraft i hjemmet.
Herhjemme er det særligt i hovedstadsområdet, at danskere får hjælp til børnepasning og rengøring af en au pair.
En af dem er iværksætter Le Gammeltoft - og hun mener, at vi bør holde fast i au pair-ordningen i Danmark.
- Man skal tænke sig rigtig godt om, før man skrotter ordningen, da det vil have store implikationer i forhold til ligestillingen i Danmark. Hvis vi skal have flere kvindelige ledere og iværksættere, har vi brug for den hjælp, au pairer kan give, siger hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Le Gammeltoft har en direktørstilling i virksomheden Netcompany, og så er hun mor til to børn.
Faktisk er det tredje gang, at hun har en au pair boende, og hun ser den ekstra hjælp i hjemmet som en nødvendighed for den karriere, hun har i dag.
- Mange af dem, jeg kender, der har au pairer, er karrierekvinder, der gerne vil balancere karriereliv og familieliv, hvor det er den eneste måde, det kan lade sig gøre. Nogle af dem er alene med deres børn, og bedsteforældrene har ikke mulighed for at passe børnene, fordi de også er på arbejdsmarkedet i lang tid, fortæller hun og tilføjer:
- Første gang, jeg fik en au pair, var, da jeg byggede min egen virksomhed op, og nu har jeg et krævende direktørjob, samtidig med at jeg er alene med mine to piger.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvor er der flest au pairer i Danmark?
Ifølge Danmarks Statistik var Gentofte den kommune i landet, der modtog flest au pairer i 2018. Det drejede sig om cirka hver fjerde med au pair-opholdstilladelse, der indvandrede til kommunen.
Den kommune, der havde næstflest au pairer, var København, og Rudersdal Kommune landede en tredjeplads.
FOA vil have ændret ordningen herhjemme
Fagforeningen FOA, der organiserer au pairer i Danmark, mener heller ikke, at Danmark skal gøre som i Norge og nedlægge ordningen, men det er af andre årsager.
- Vi frygter, at det vil betyde, at det bliver et helt ureguleret marked. De opgaver, som au pairer udfører i dag, vil stadig blive efterspurgt, og der vil også være nogen, som udfører arbejdet. Men det vil være helt uden nogen form for regler og rammer og derfor også uden nogen beskyttelse for dem, der udfører arbejdet, siger Pia Heidi Nielsen, der er formand for kost- og servicesektoren i FOA.
- Det bliver det rene slaraffenland for dem, der bare vil udnytte andre mennesker som billig arbejdskraft, tilføjer hun.
Men i FOA vil de gerne have ændret ordningen, så den bliver en del af en arbejdsmarkedsordning, hvor au pairer får løn i stedet for lommepenge, som det er i dag.
Au pair ordningen i dag
En au pair skal være mellem 18 og 30 år for at få opholdstilladelse som au pair.
Au pairer må ikke have stiftet familie.
Au pairer skal bo i et separat værelse og spise gratis hos værtsfamilien.
Værtsfamilien skal udbetale mindst 4.700 kr. pr. måned i lommepenge. Pengene skal udbetales til en dansk bankkonto, senest den sidste bankdag i hver måned.
Der skal betales skat af lommepengene.
Au pairer må arbejde 3-5 timer om dagen i maksimalt 6 dage om ugen, det vil sige mellem 18-30 timer om ugen.
Kilde: Nyidanmark.dk
- Au pairer skal have ordnede arbejdsforhold, for de er her ikke for at tage på museer og lære om den danske kultur. Au pairer er her for at tjene penge, og familierne hyrer dem for at løfte arbejdsopgaver. Det ved vi fra en evaluering af ordningen. Så det handler ikke om kulturudveksling, men om regulært arbejde, siger Pia Heidi Nielsen.
Hun mener, at au pairer skal have en løn, der svarer til, hvad andre på overenskomst får for børnepasning og husligt arbejde i Danmark.
Men Le Gammeltoft mener ikke, at FOA's forslag er en god løsning. Ligesom FOA ser hun gerne, at ordningen bliver fornyet, men hun synes i stedet, at fokus bør være på, hvordan man gør au pairers arbejdskraft tilgængelig for flere.
- Som ordningen er i dag, har den en lugt af kun at være noget for de rige i Nordsjælland, men sådan bør det ikke være, mener hun.
- Vi har et samfund, hvor vi virkelig halter efter, når det kommer til ligestilling, og vi har markant mangel på hænder inden for blandt andet servicesektoren. Job, der kun er meget få danskere, der gider tage. Så vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, og vi har brug for, at au pairers arbejdskraft bliver en mulighed for flere. Nu må vi vågne op, siger hun.
Ikke alle politikere vil have ændret ordningen
På Christiansborg er det dog ikke alle politikere, der vil have ændret ordningen.
For eksempel lyder meldingen fra Venstre, at de ikke har nogle planer i den retning.
- Men hvis der er nogen, der ønsker at drøfte det, vil vi gerne tage det op i regeringen, siger Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede.
Han fortæller, at de i Venstre generelt er positive over for au pair-ordningen herhjemme.
- Vi opfatter ikke ordningen som en form for slaveri, snarere tværtimod. Vi synes, at ordningen hjælper nogle familier, der er trængte herhjemme, og samtidig hjælper den dem, der er au pairer, med at kunne tjene penge, de kan sende hjem, og giver dem et indtryk af, hvad det danske samfund er.
I Alternativet vil de gerne have ændret ordningen. Partiets udlændinge- og integrationsordfører, Helene Liliendahl Brydensholt, vil tage det op med ministeren, fortæller hun.
- I Alternativet deler vi de tanker, de fremlægger i FOA. Vi synes også, at ordningen skal over på beskæftigelsesområdet, så man anerkender au pairers arbejdskraft som et reelt job og ikke bare en kulturudveksling, siger hun.
Udlændinge- og Integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek (S), ønsker ikke at udtale sig om au pair-ordningen torsdag.
