Milliardærs tålmodighed er brugt op: Nu vil han bruge sin formue på at ændre landbruget

- Der er behov for, at der snart sker noget, og min tålmodighed er brugt op, så nu går jeg selv ud og forvandler noget landbrug til natur.

På en mark ved Kornerup lidt uden for Roskilde fortæller Jacob Jelsing om ambitionerne i sit nye selskab EarthBreak. Marken, og flere af markerne rundt om, har han lige købt.

I årtier har de været brugt af en svinebonde til foderproduktion, men snart vil de forvandle sig til frodig natur.

- Lige her hvor vi står nu, der skal jeg have plantet skov, og måske skal her også være nogle lysåbne enge.

- Men generelt vil jeg bare gerne være med til at skabe noget mere natur og give naturen bedre vilkår - også på de steder der fortsat skal være landbrug, siger Jacob Jelsing.

I 2008 stiftede han biotekselskabet Gubra, der hurtigt voksede sig stort. I marts blev Gubra børsnoteret, og siden er kursen steget støt. I dag har Jacob Jelsing en formue på den gode side af to milliarder kroner. Størstedelen af de penge har han tænkt sig at investere i klimaprojekter og naturforbedring.

- Det gør ikke mig lykkelig at have mange penge på bankbogen. Det gør mig mere lykkelig at gøre noget ved de problemer, der fylder så meget, og for mig er klimaproblemet det altoverskyggende problem, vi står overfor. Klimaet og tabet af biodiversitet, siger Jacob Jelsing.

Første ambition er opkøb af jord

Når Jacob Jelsing bliver spurgt til, hvor meget land Earthbreak skal købe og forgrønne, så lyder det umiddelbare svar på cirka 1000 hektar. Det svarer til 10 kvadratkilometer. Til sammenligning er Frederiksberg Kommune med sine 8,7 kvadratkilometer et godt stykke mindre.

- 1000 hektar inden for få år, det er klart min ambition. Men det kan sagtens være, at jeg skal købe mere end det. Om jeg ender på 1000, 2000 eller 2500 hektar, det vil fremtiden vise, det ved jeg ikke selv endnu, siger han.

- Det vigtige er, at der sker noget ret hurtigt. For naturen har brug for hjælp her og nu, siger Jacob Jelsing, der allerede nu ligger i forhandlinger om opkøb af en ny gård, der har et landareal på cirka 260 hektar.

Da han startede Earthbreak, skete det som en frustration over den grønne trepartsaftale, der blev indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i juni i år.

- Treparten er slet ikke nok, den er ikke ambitiøs nok. Det er rigtig fint, at man nu begynder at have naturen på agendaen, men det er slet ikke ambitiøst nok. Der skal meget større arealer til, og der skal flere penge til, siger han.

- Og det her med, at man gør ordningen frivillig, det er i mine øjne helt sort. Jeg tror simpelthen ikke på, at det kommer til at ske. Jeg er overbevist om, at det ikke kommer til at ske, så nu går jeg ud og går i gang, for vi har ikke tid til at vente mere.

Håber at kunne få flere med

Jacob Jelsing er klar til at investere flere hundrede millioner kroner i opkøb og forgrønnelse af konventionelt landbrugsjord.

Men han håber, at han kan få flere investorer med, så Earthbreaks aftryk på det danske landskab kan blive endnu større.

- Det er jo ikke ren filantropi, det jeg har gang i. Jeg håber jo, at jeg på en eller anden måde kan finde ud af at få det til at løbe nogenlunde rundt rent økonomisk. Kan man få en forrentning på bare nogle få procent, så tror jeg, at det bliver markant lettere at få flere til at investere i det, siger Jacob Jelsing, der dog endnu ikke har fundet måden at gøre forgrønnelse til en god forretning,

- Jeg har ikke helt knækket koden endnu, siger han.

Én frikadelle i stedet for fire

Jacob Jelsing håber at kunne inspirere andre til at leve grønnere. For der er ikke kun brug for store handlinger, hvis vi skal nå i mål med mindst mulige temperaturstigninger. Der er brug for, at alle gør, hvad man hver især kan.

- Jeg vil rigtig gerne inspirere andre til at prøve at træffe det rigtige valg, og det vil jeg gerne gøre ved selv at gå forrest, siger han.

Generelt er det normalt dem med de højeste indkomster, der har det højeste klimaaftryk. Flere penge betyder normalt større biler, større bøffer og flere flyrejser.

Men Jacob Jelsing er imod overforbrug, og hans handlinger afspejler ikke hans økonomiske formåen. Han er vegetar, tænker meget på genbrug, flyver ikke på udlandsferier, men bliver hellere herhjemme og køber meget sjældent tøj og andre materielle goder.

Drømmer du slet ikke om en stor yacht i sydeuropa eller en tur til Dubai?

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at flyve ret mange flere gange i mit liv. Og det er ikke fordi, folk ikke må tage på ferie. Det skal de have lov til, men jeg synes godt, at vi alle sammen kan være bevidste om at gøre det lidt mindre. Jeg synes faktisk ikke, at folk kan være bekendt, at de bare flyver afsted hele tiden og ikke tænker over det aftryk, de er med til at opretholde.

Han understreger, at selv små valg kan gøre en forskel, og at man ikke behøver at blive vegetar for at sænke sit CO2-aftryk.

- Man kan godt spise kød. Man kan bare spise lidt mindre af det. Én frikadelle i stedet for fire, og så lidt flere grøntsager på tallerkenen, siger han.

Vi dyrker forkert

Meget af den jord, Jacob Jelsing vil opkøbe, skal omdannes til skov eller anden natur. Men en mindre del skal fortsat dyrkes som landbrug. Men på en helt anden måde end den hidtil er blevet dyrket.

- Jeg er ikke imod landbrug, men den måde, vi har dyrket landbrug på de sidste mange år, synes jeg, er helt forkert.

- Vi har et landbrugssystem, som i høj grad er fokuseret på at lave kød. Og det er ikke, fordi der er noget galt i at lave svine- eller kvægproduktion, men vi gør det alt, alt, alt for intensivt. Og vi kan jo også se, hvad der sker med vores havmiljø, og det er jo på grund af massive udledninger af kvælstoffer fra markerne, siger han.

Earthbreak vil altså fortsat dyrke en mindre del af deres marker, men de vil dyrke det som såkaldt regenerativt landbrug.

- Regenerativt betyder at genopbygge, så vi vil prøve at genopbygge jordens næringsværdi.

Derfor skal jorden aldrig mere pløjes. Den skal konstant være tilsået, og nye afgrøder skal blot sås ovenpå det eksisterende jorddække. Efterhånden vil jorden så kunne holde på mere vand, flere kvælstoffer og mere CO2.

- Dem, der skal drive gården her, skal købe ind på de regenerative ideer. Og så forestiller jeg mig, at de skal lave sådan nogle små market gardens, hvor de på lidt plads har mange forskellige slags afgrøder, siger han.