Ny metode kan revolutionere tøj-genbrug: Det er så let, at du kan gøre det derhjemme

Forskere fra Københavns Universitet har fundet en ny metode, der kan et enormt miljøproblem. Nu håber de at tjene penge på det.

Polyester er i dine skjorter, bluser og sågar dine møbler. Polyesterstof findes i dag i de fleste tekstiler. Men produktionen af stoffet koster dyrt for klimaet. 

Ifølge Svanemærket bliver der i gennemsnit udledt 15 kilo CO2 ved produktionen af bare et kilo polyester. 

Dertil bliver kun omkring 15 procent af al polyester genanvendt, mens resten ender på lossepladsen.

quote Det her kan blive en gamechanger

Yang Yang, postdoc., Københavns Universitet

Men nu har en gruppe forskere fra Københavns Universitet opfundet en helt ny metode, der ifølge dem kan revolutionere tøjgenbrug fuldstændigt. Det er endda så simpelt, at enhver kan gøre det derhjemme, forklarer de.

- Vi klipper et stykke polyestertøj i mindre stykker og koger det i en blanding med opløsningsmiddel og hjortetakssalt, forklarer Yang Yang, der er postdoc på Københavns Universitet og en af forskerne bag gennembruddet. 

Dernæst varmer de blandingen op til 160 grader og lader det stå i 24 timer.

- Så bliver det til en væske, hvor plastikfibrene har delt sig, fortsætter Yang Yang.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Små stykker polyesterkjole puttes i en kolbe med opløsningsmiddel og hjortetakssalt.
Små stykker polyesterkjole puttes i en kolbe med opløsningsmiddel og hjortetakssalt.
Foto: Bettina Illemann Larsen / Københavns Universitet

Resultater efter processen er altså, at bomulds- og plastikfibre har delt sig, og man nu potentielt kan genbruge dem.

Ikke nok med det, så kastede forsøget også et overraskende resultat af sig. For det viser sig, at metoden også kan bruges på PET-plastik, der er den mest anvendte plastik i verden.

Det vil sige, at metoden også virker, hvis man eksempelvis smider en gammel juiceflaske i blandingen og varmer det op.

- Jeg var helt oppe at køre, da vi fandt ud af, at det virkede. Det her kan blive en gamechanger, lyder det fra Yang Yang.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Blandingen koges på 160 grader.

I kogningsprocessen bliver hjortetakssaltet nedbrudt til ammoniak, CO2 og vand. Og det er netop kombinationen af ammoniak og CO2, der skaber den reaktion, som omdanner plastikken, mens bomuldsfibrene bevares, forklarer Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Det er en simpel, effektiv og miljøvenlig måde at genbruge tekstiler, forklarer Yang Yang.

- Vi kan jo genbruge materialerne og producere nyt polyester. Det bliver en kæmpe opgradering af genbrugen af tekstiler, slår han fast.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Depolymeriseret plastik fra polyesterstoffet efter processen.
Depolymeriseret plastik fra polyesterstoffet efter processen.
Foto: Bettina Illemann Larsen / Københavns Universitet

Fra forsker til iværksætter

Tøjaffald belaster miljøet og klimaet i stor stil. I år 2000 blev lige over 550.000 ton tøjaffald eksporteret ud af Europa. I 2019 er det tal steget til 1,7 million tons tøjaffald. 

Det viser tal fra det Europæiske Miljø Agentur.

Faktisk står det så slemt til, at Miljøministeriet i Danmark nu kræver, at danskere sorterer deres tøjaffald for miljøet og klimaets skyld.

Derfor ser Yang Yang og resten af forskerholdet fra Københavns Universitet potentiale i deres nye gennembrud, som de nu håber på at skalere op og tjene penge på.

- Vi har patent på metoden og arbejder på at kommercialisere det. I fremtiden vil vi gerne lave vores eget firma og gøre det i et meget større omfang, end vi kan i dag, siger forskeren.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Intakte bomuldsfibre efter processen.
Intakte bomuldsfibre efter processen.
Foto: Bettina Illemann Larsen / Københavns Universitet

Opgradering på vej

I øjeblikket kan forskerne bruge metoden på omkring 200 gram tekstil ad gangen, da deres udstyr begrænser dem i at lave større portioner. 

Men da metoden er så simpel, kan Yang Yang ikke se nogen begrænsninger på, hvor stor en skala man kan bruge metoden på.

- Målet er, at vi skal bruge metoden til at genbruge plastik og bomuld fra tonsvis af tekstiler, siger han.

Forskergruppen, der tæller ph.d.-studerende Shriaya Sharma, lektor Jiwoong Lee og postdoc. Yang Yang, har derfor allerede planer om at kontakte flere af de store tøjfirmaer med håb om et eventuelt samarbejde fremover. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik