Mange siger, at de vil droppe overforbrug, men forbrugerøkonom er ikke overbevist

Fredag den 29. november er det Black Friday, og dermed kulminerer et ugelangt forbrugsorgie. Men måske er noget ved at ændre sig - for vores lyst til at købe nye ting er i en stadigt større konflikt med ønsket om at være klimaansvarlig.

Køb, køb - køb! Billig, billig, billig! I den her uge går danskerne amok både i butikkerne og i de mange online-shops. Men måske er billedet ved at ændre sig. Det viser en ny undersøgelse i hvert fald.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skal du ud og bruge penge i de kommende dage? En airfryer? Nye vinterjakker til ungerne eller en ny og større skærm til hjemmebiografen i stedet for den skærm, du købte for tre år siden?

Så bare slå til - for alt er helt vildt billigt, og man er jo nærmest idiot, hvis ikke man køber ind med arme og ben med den stensikre drivkraft, at jo flere penge man bruger - jo flere penge sparer man.

På fredag er det Black Friday, og dermed kulminerer et af årets helt store forbrugsorgier, og sådan har det været i de cirka 15 år, der er gået, siden vi med åbne arme og begejstrede velkomsthilsener adopterede det amerikanske indkøbsfænomen.

Men noget er måske ved at ændre sig.

For sideløbende med det bombastiske bombardement af nær-uimodståelige tilbud, så er vi dagligt udsat for et skræmmende fyrværkeri af advarsler om klimaet. Om hvordan vores groteske overforbrug og produktionen af varer, vi på ingen måde har brug for, skader det klima og den Jord, vi skal give videre til vores børn og børnebørn. Og hver gang klimaargumenterne trænger ind, så går det ud over købetrangen.

Nu siger 50 procent af danskerne, at de inden for det seneste år har været mere bevidste om ikke at købe ting, de ikke har brug for for at reducere deres personlige miljøbelastning. Samtidig siger hele 86 procent, at de forsøger at begrænse deres egen miljøpåvirkning mest muligt i hverdagen.

Sådan lyder i hvert fald nogle af konklusionerne i den undersøgelse, der er blevet foretaget af organisationen Svanemærket, som er det officielle, nordiske miljømærke.

Danskerne ser, at de har et ansvar for at passe på vores miljø og klima.

— Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark

Og folkene bag Svanemærket er ikke i tvivl: Forbrugsfænomener som Black Friday og storforbrug er under pres.

- Når 86 procent af danskerne siger, at de forsøger at begrænse miljøpåvirkningerne, er det meget positivt. Det viser, at danskerne ser, at de har et ansvar for at passe på vores miljø og klima. Og hvis Black Friday betyder, at man køber noget ekstra - ja så er der en tendens til, at forbrugerne reflekterer over, om de har brug for det, siger Rina Ronja Kari, der er kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, som er organisationen bag Svanemærket.

Svanemærket - officielt nordisk mijømærke

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Mærket blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989 – og Danmark tilsluttede sig i 1997. Miljømærkning Danmark er udpeget af Miljøministeriet til at varetage Svanemærket (og EU Ecolabel) i Danmark.

 Svanemærket er en frivillig mærkningsordning. Produkter og serviceydelser inden for mere end 50 produktområder kan opnå en certificering med Svanemærket. Der findes i dag mere end 27.500 svanemærkede produkter på det danske marked.  

 Svanemærket gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.

Kilde: Miljømærkning Danmark

Hun nævner også, at der efter Black Fridays store succes også er opstået modfænomener som Green Friday, hvor det handler om købe mindre - og grønnere.

Forbrugerøkonomen har anden opfattelse

Men Black Friday bliver ikke nem at lægge i graven.

Spørger man forbrugerøkonomen Ann Lehmann Erichsen, så er der ikke tegn på, at forbrugsfesten vil stilne af.

Hun har har i mange år været en ofte citeret forbrugerøkonom hos Nordea og arbejder nu i Sydbank. Hun er en af dem, medierne vender sig imod, når forbrugernes adfærd skal forklares.

TV 2 Kosmopol, fanger hende i telefonen på bagsædet af en taxi - på vej ud til et foredrag. Og hun bliver overrasket over tallene fra Svanemærket.

- De svarer ikke helt til de tal, jeg selv er nået frem til. I foråret lavede jeg via YouGov en undersøgelse om det samme, og her svarede kun cirka 19 procent, at de havde undladt at købe noget af miljøhensyn, mens cirka hver femte svarede, at der var ting, de havde købt - på grund af miljøhensyn - altså for eksempel varmepumper, fortæller hun.

Jeg ser intet, der tyder på, at det går ned ad bakke.

— Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonomi, Sydbank

Så noget tyder på, at vi - når vi bliver spurgt - siger, at vi er mere miljøbevidste. Men det vi så gør - det er en anden ting.

- Jeg undersøgte det også for fem år siden. Dengang sagde flere, at miljøet og klimaet betød mere, men det har bare ikke rigtig rykket sig siden dengang. Hvis du for eksempel ser på vores kødforbrug, så falder det. Men det går meget langsomt. Det rykker sig kun en lille smule hvert år. Og så viser det sig, at penge betyder noget. Hvis du er over 50 år, så er du mere tilbøjelig til at gøre nogle af de her ting, end hvis du er yngre, forklarer hun.

Men hvis man så siger, at Black Friday kan være truet?

- Det tror jeg altså ikke på. Da jeg målte på Black Friday, da det var nyt, da var det et fænomen, der tog danskerne med storm. Det giver en god følelse, når man får et godt tilbud, og vi jagter muligheden for at spare penge og få mest muligt ud af dem. I de første år voksede det fra år til år, og så så kulminerede det med, at cirka halvdelen af danskerne går ud til Black Friday, hvor de både køber noget, de har planlagt - og noget, de ikke har planlagt. Jeg ser intet, der tyder på, at det går ned ad bakke, siger hun.

- Vi skal ikke udskamme nogen, men...

Alligevel holder Miljømærkning Danmark fast i, at der er en bevægelse i gang i forbrugsmønstrene.

Her peger man netop på, at folk i undersøgelsen giver udtryk for, at de forsøger at begrænse deres miljøpåvirkning, og at de er bevidste om ikke at købe unødvendige ting. Og efter tanken følger handling.

- Jeg håber, at vi hurtigt kommer et sted hen, hvor man køber det nødvendige. Det betyder ikke, at man skal boykotte Black Friday. Vi skal ikke udskamme nogen, men det er vigtigt, at man gør sig sine overvejelser. Som for eksempel: "Kan jeg nøjes med et eksemplar?". Og at man så i øvrigt kigger efter miljømærker. Forbrugerne har jo flere greb - allerede i dag, siger Rina Ronja Kari fra Miljømærkning Danmark.

Hun tilføjer, at det altid er en god idé, at man som forbruger spørger sig selv, om man har brug for en vare - og er svaret nej - så lader man være med at købe den. Har man omvendt brug for den - ja så køber man den.

Minimalist og forfatter foreslår rationalisering

Mens Miljømærkning Danmark ser tendenser på stigende klimabevidsthed i vores forbrugsmønstre, og forbrugerøkonomen har svært ved at få øje på, at noget har udviklet sig, så kan man tage til Måløv, hvor minimalisten Jane Ibsen Piper bor.

Fuck, den er billig, jeg kan få tre for tos pris - og man kan få den i gul!

— Jane Ibsen Piper, forfatter og minimalist

Hun og hendes familie har i årevis målrettet arbejdet på at mindske deres forbrug. Det gælder for eksempel indkøb af tøj og møbler, og det gælder madvarer - og reduktion af madspild. Jane Ibsen Piper har skrevet bøger om mindreforbrug, men hun har svært ved at få øje på, at hun og familien skulle stå i front for en egentlig folkebevægelse.

- Hvis vi skal snakke om, at danskerne forbruger mindre, så ser jeg nul tegn på det. Nærmest tværtimod. Jeg har arbejdet med det her i ti år, og jeg har svært ved at se det trænge igennem. Der er da en lille del af befolkningen, der er ved at få forbrugskvalme, men stikker man næsen ud af ekkokammeret, så hører man ting som "fuck, den er billig, jeg kan få tre for tos pris - og man kan få den i gul", siger hun og lægger ikke skjul på, at hun tilhører noget, der foreløbig kun er en subkultur.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jane Ibsen Piper gør selv en dyd ud af "mindreforbrug" - og har for eksempel langt færre bedklsningsdele i tøjskabet, end mange andre.
Foto: Malou Bennedbæk/TV 2 Kosmopol

Og hun ser efterhånden kun en løsning:

- Der skal rationaliseres, så det gør ondt på folk. Når nu klimakriserne rammer, så forstår folk det - men der mangler en kobling, for de samme mennesker siger, at deres personlige forbrug ikke har betydning for klimaet. Men det har det jo. Derfor skal vi ud i en form for rationalisering af varer, før der sker noget, siger hun.

På Black Friday gløder kreditkortene

Efter Black Friday sidste år analyserede Dansk Industri danskernes forbrug. Organisationens undersøgelse viste, at knap 6 ud af 10 danskere havde foretaget et køb under årets tilbudsjagt. Og de danskere, der shoppede på Black Friday i 2023, brugte i gennemsnit 2.528 kroner. Det var en stigning på 13 procent i forhold til 2022.

(Kilde: Dansk Industri)

Link kopieret!

Seneste nyt

Beredskab rykkede ud til røg fra kælder: Viste sig at være noget helt andet

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede søndag morgen ud til melding om røg fra en kælder. Anmeldelsen kom fra Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både politi, ambulance og brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.

Det blev dog ikke behov for hverken livreddende førstehjælp eller en større brandslukning. Det skriver beredskabet på X.

- Det viste sig at være damp fra utæt damprør. Vi har forlade skadestedet.

Link kopieret!

Københavnsk bro spærres igen i dag - søg andre veje

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google