Mange siger, at de vil droppe overforbrug, men forbrugerøkonom er ikke overbevist

Skal du ud og bruge penge i de kommende dage? En airfryer? Nye vinterjakker til ungerne eller en ny og større skærm til hjemmebiografen i stedet for den skærm, du købte for tre år siden?

Så bare slå til - for alt er helt vildt billigt, og man er jo nærmest idiot, hvis ikke man køber ind med arme og ben med den stensikre drivkraft, at jo flere penge man bruger - jo flere penge sparer man.

På fredag er det Black Friday, og dermed kulminerer et af årets helt store forbrugsorgier, og sådan har det været i de cirka 15 år, der er gået, siden vi med åbne arme og begejstrede velkomsthilsener adopterede det amerikanske indkøbsfænomen.

Men noget er måske ved at ændre sig.

For sideløbende med det bombastiske bombardement af nær-uimodståelige tilbud, så er vi dagligt udsat for et skræmmende fyrværkeri af advarsler om klimaet. Om hvordan vores groteske overforbrug og produktionen af varer, vi på ingen måde har brug for, skader det klima og den Jord, vi skal give videre til vores børn og børnebørn. Og hver gang klimaargumenterne trænger ind, så går det ud over købetrangen.

Nu siger 50 procent af danskerne, at de inden for det seneste år har været mere bevidste om ikke at købe ting, de ikke har brug for for at reducere deres personlige miljøbelastning. Samtidig siger hele 86 procent, at de forsøger at begrænse deres egen miljøpåvirkning mest muligt i hverdagen.

Sådan lyder i hvert fald nogle af konklusionerne i den undersøgelse, der er blevet foretaget af organisationen Svanemærket, som er det officielle, nordiske miljømærke.

Og folkene bag Svanemærket er ikke i tvivl: Forbrugsfænomener som Black Friday og storforbrug er under pres.

- Når 86 procent af danskerne siger, at de forsøger at begrænse miljøpåvirkningerne, er det meget positivt. Det viser, at danskerne ser, at de har et ansvar for at passe på vores miljø og klima. Og hvis Black Friday betyder, at man køber noget ekstra - ja så er der en tendens til, at forbrugerne reflekterer over, om de har brug for det, siger Rina Ronja Kari, der er kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, som er organisationen bag Svanemærket.

Hun nævner også, at der efter Black Fridays store succes også er opstået modfænomener som Green Friday, hvor det handler om købe mindre - og grønnere.

Forbrugerøkonomen har anden opfattelse

Men Black Friday bliver ikke nem at lægge i graven.

Spørger man forbrugerøkonomen Ann Lehmann Erichsen, så er der ikke tegn på, at forbrugsfesten vil stilne af.

Hun har har i mange år været en ofte citeret forbrugerøkonom hos Nordea og arbejder nu i Sydbank. Hun er en af dem, medierne vender sig imod, når forbrugernes adfærd skal forklares.

TV 2 Kosmopol, fanger hende i telefonen på bagsædet af en taxi - på vej ud til et foredrag. Og hun bliver overrasket over tallene fra Svanemærket.

- De svarer ikke helt til de tal, jeg selv er nået frem til. I foråret lavede jeg via YouGov en undersøgelse om det samme, og her svarede kun cirka 19 procent, at de havde undladt at købe noget af miljøhensyn, mens cirka hver femte svarede, at der var ting, de havde købt - på grund af miljøhensyn - altså for eksempel varmepumper, fortæller hun.

Så noget tyder på, at vi - når vi bliver spurgt - siger, at vi er mere miljøbevidste. Men det vi så gør - det er en anden ting.

- Jeg undersøgte det også for fem år siden. Dengang sagde flere, at miljøet og klimaet betød mere, men det har bare ikke rigtig rykket sig siden dengang. Hvis du for eksempel ser på vores kødforbrug, så falder det. Men det går meget langsomt. Det rykker sig kun en lille smule hvert år. Og så viser det sig, at penge betyder noget. Hvis du er over 50 år, så er du mere tilbøjelig til at gøre nogle af de her ting, end hvis du er yngre, forklarer hun.

Men hvis man så siger, at Black Friday kan være truet?

- Det tror jeg altså ikke på. Da jeg målte på Black Friday, da det var nyt, da var det et fænomen, der tog danskerne med storm. Det giver en god følelse, når man får et godt tilbud, og vi jagter muligheden for at spare penge og få mest muligt ud af dem. I de første år voksede det fra år til år, og så så kulminerede det med, at cirka halvdelen af danskerne går ud til Black Friday, hvor de både køber noget, de har planlagt - og noget, de ikke har planlagt. Jeg ser intet, der tyder på, at det går ned ad bakke, siger hun.

- Vi skal ikke udskamme nogen, men...

Alligevel holder Miljømærkning Danmark fast i, at der er en bevægelse i gang i forbrugsmønstrene.

Her peger man netop på, at folk i undersøgelsen giver udtryk for, at de forsøger at begrænse deres miljøpåvirkning, og at de er bevidste om ikke at købe unødvendige ting. Og efter tanken følger handling.

- Jeg håber, at vi hurtigt kommer et sted hen, hvor man køber det nødvendige. Det betyder ikke, at man skal boykotte Black Friday. Vi skal ikke udskamme nogen, men det er vigtigt, at man gør sig sine overvejelser. Som for eksempel: "Kan jeg nøjes med et eksemplar?". Og at man så i øvrigt kigger efter miljømærker. Forbrugerne har jo flere greb - allerede i dag, siger Rina Ronja Kari fra Miljømærkning Danmark.

Hun tilføjer, at det altid er en god idé, at man som forbruger spørger sig selv, om man har brug for en vare - og er svaret nej - så lader man være med at købe den. Har man omvendt brug for den - ja så køber man den.

Minimalist og forfatter foreslår rationalisering

Mens Miljømærkning Danmark ser tendenser på stigende klimabevidsthed i vores forbrugsmønstre, og forbrugerøkonomen har svært ved at få øje på, at noget har udviklet sig, så kan man tage til Måløv, hvor minimalisten Jane Ibsen Piper bor.

Hun og hendes familie har i årevis målrettet arbejdet på at mindske deres forbrug. Det gælder for eksempel indkøb af tøj og møbler, og det gælder madvarer - og reduktion af madspild. Jane Ibsen Piper har skrevet bøger om mindreforbrug, men hun har svært ved at få øje på, at hun og familien skulle stå i front for en egentlig folkebevægelse.

- Hvis vi skal snakke om, at danskerne forbruger mindre, så ser jeg nul tegn på det. Nærmest tværtimod. Jeg har arbejdet med det her i ti år, og jeg har svært ved at se det trænge igennem. Der er da en lille del af befolkningen, der er ved at få forbrugskvalme, men stikker man næsen ud af ekkokammeret, så hører man ting som "fuck, den er billig, jeg kan få tre for tos pris - og man kan få den i gul", siger hun og lægger ikke skjul på, at hun tilhører noget, der foreløbig kun er en subkultur.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Og hun ser efterhånden kun en løsning:

- Der skal rationaliseres, så det gør ondt på folk. Når nu klimakriserne rammer, så forstår folk det - men der mangler en kobling, for de samme mennesker siger, at deres personlige forbrug ikke har betydning for klimaet. Men det har det jo. Derfor skal vi ud i en form for rationalisering af varer, før der sker noget, siger hun.