Nye batteriparker kan sikre grøn strøm selv når vinden står stille
Prisen på batterier er faldet så meget, at flere virksomheder nu anlægger store deciderede batteriparker. De skal lagre billig grøn strøm, når vinden blæser kraftigt i vindmøllerne og sælge strømmen igen, når vinden har lagt sig.
Foto: Martin Kiil/TV 2 Kosmopol
Store industrielle batteriparker bliver et vigtigt led i den grønne omstilling, for de kan hjælpe os væk fra olie, gas og kul.
Men de kan også stabilisere priserne på el og sikre, at vi ikke skal betale store summer for at oplade elbilen eller starte vaskemaskinen på en vindstille dag.
En af de allerførste store danske batteriparker er lige nu ved at blive anlagt i Skævinge lidt uden for Hillerød.
- Det er kæmpestort det her. Det er vores første batteriprojekt, og batterier bliver helt afgørende for, at vi både kan få mere grøn strøm, men også at vi kan sikre fleksibilitet i vores elnet, siger en tydeligt begejstret Energy Storage Director Søren Juel Hansen hos solcellefirmaet Nordic Solar, der står bag batteriparken i Skævinge.
- Lagringstiden på det her anlæg er 10 megawatt-timer. Det siger nok ikke så meget for menigmand, men det er altså ganske voldsomt. For det er tusind gange mere strøm, end det vi snakker om derhjemme, for der regner vi i kilowatt-timer, siger han.
Batteriparkens 10 megawatt-timer vil kunne forsyne næsten 900 danske husstande på 2 voksne og 2 børn med strøm i ca. 1 døgn.
Mange batteriparker på vej
Udviklingen af store batterier sker med voldsom hast lige nu, og det presser konstant prisen på nye batterier ned. Derfor er der for nyligt sket en stor stigning i interessen for at etablere batteriparker.
- Vi ser en rivende udvikling lige nu. Aktuelt får vi cirka 10 henvendelser om ugen fra firmaer, der spørger til muligheden for at placere batterier, som skal kobles til vores elnet, siger Knud Pedersen, bestyrelsesformand i Cerius-Radius, der ejer elnettet på det meste af Sjælland.
- Vi har lige nu forespørgsler på anlæg, der tilsammen summer sig op til 1500 megawatt. Sammenligner man med de 75 megawatt, der er tilsluttet i dag, så er det jo en voldsom stigning, siger Knud Pedersen.
Udover forespørgslerne til Cerius-Radius, ligger der også flere forespørgsler hos det statslige Energinet.
De allerstørste anlæg skal nemlig søge om tilladelse her. Energinets chef for nettilslutning Thomas Nielsen oplyser til TV 2 Kosmopol, at de har 8-10 rene batteriprojekter enten i screening eller i modningsfasen, som har en samlet kapacitet på 1200-1400 megawatt.
Foto: Martin Kiil/TV 2 Kosmopol
Sådan virker batteriparkerne
Den vedvarende energiproduktion vi får fra især vindmøller og solcelleparker er afhængig af vejret, og derfor svinger produktionen meget. Når vinden blæser, så producerer vi ofte meget mere strøm, end vi kan forbruge.
Omvendt så mangler vi strøm, når der er vindstille og overskyet. Her importerer vi ofte strøm fra udlandet, eller tænder op for kraftværkerne, som leverer dyrere og mere klimaskadelig strøm.
Når vinden blæser, og der er overproduktion, så er priserne på strøm i bund, fordi der er meget større udbud end efterspørgsel.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_
Batteriparkerne skal i udgangspunkt lagre noget af den billige overskudsstrøm, og den skal så sælges til markedet igen, når der er mindre produktion fra vindmøller og solceller.
Det vil øge udbuddet af strøm på de dyreste tidspunkter, og dermed vil prisen på strøm her falde.
- Mens vi laver interviewet her, der blæser det kraftigt, og elprisen er lige nu nede på omkring 28 øre. Men går vi bare et par dage tilbage, så var prisen over 30 gange højere, for der havde vi det, der hedder dunkelflaute, altså hvor der var helt vindstille og overskyet. Og der kan batterierne jo gøre en kæmpe forskel i forhold til de to prisscenarier, siger Søren Juel Hansen fra Nordic Solar.
Foto: NICOLAS MAETERLINCK/Scanpix Denmark
Ejerne af batteriparkerne vil derfor tjene en del penge på at købe strøm billigt og sælge den igen, når den på grund af vejrforhold er dyr.
For ejerne af vindmøller og solcelleparker vil salgsprisen stige på de tidspunkter, hvor de producerer mest, fordi batteriparkerne her vil øge efterspørgslen på strøm, og dermed vil det blive mere lukrativt at investere i vedvarende energiprojekter.
For forbrugerne vil priserne blive mere ensartet. De dyreste timer vil blive billigere, mens de billigste timer vil blive en smule dyrere. Får batteriparkerne flere til at investere i vedvarende energi-projekter, vil prisen formentlig falde samlet set.
Systemydelser vil også sænke elpriserne
Udover at købe og sælge strøm på spotmarkedet, som er det scenarie, der er beskrevet ovenfor, så skal batteriparkerne også købe og sælge strøm på kortere sigt.
- Udover store prisudsving på spotmarkedet, så er der også meget store prisudsving i det, vi kalder systemmarkedet. Det er det, som skal skabe balance på elmarkedet mellem forbrug og produktion i sekundet. Og batterierne kan reagere meget hurtigt, både i op- og nedadgående retning, og det har man meget brug for, for at skabe den balance der er brug for, forklarer Knud Pedersen fra Cerius-Radius.
Nordic Solar forventer, at deres anlæg i Skævinge de første par år hovedsageligt skal handle på systemmarkedet. Men efterhånden som der kommer flere og flere batteriparker, så bliver markedet her hurtigt mættet, og så vil de nok derefter primært fokusere sig om spotmarkedet.
- Når Energinet i batteriparkerne kan købe systemydelserne billigere end de får dem i dag, så kan de sørge for, at vores allesammens el-regninger bliver en lille smule billigere, siger Knud Pedersen.
Nordic Solar forventer, at deres batteripark er klar til at blive taget i brug i løbet af de første tre måneder af 2025.
