Over fem millioner nikotinposer havner i naturen - nu vil flere danskere forbyde dem
Flere end 50.000 personer bakker op om et borgerforslag om at forbyde nikotinposer, som ofte ender i naturen.
Det meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Her kan du se, i hvilken kommune, det flyder med flest nikotinposer.