Oversigt

Seneste nyt

Regnvåd juli påvirker danske restauranter og caféer

Det våde sommervejr, som har præget juli måned i Danmark, kan mærkes hos restauranter og hoteller.

Sådan lyder det fra Nadeem Wasi, som er medlemschef i brancheorganisationen Horesta.

- Der er jo rigtigt mange af vores medlemmer, som har en masse udeserveringsarealer. Der er det jo selvfølgelig ikke lige så attraktivt at sidde ude, når regnen siler ned, siger han.

Horesta har ikke tal for, hvad det dårlige vejr i år kan betyde for omsætningen i branchen.

Men ifølge Nadeem Wasi kan der ses en forskel i forhold til eksempelvis sidste år, når Horesta taler med sine medlemmer.