De fleste af os kender navnene på flere forskellige træsorter: Eg, bøg, Hassel, Birk og Ahorn.
Men hvor mange af os kan egentlig genkende dem i naturen og med sikkerhed i stemmen sige, hvilken art et vilkårligt træ er?
I håb om, at vi bliver bedre til at genkende arter, er en række biologer gået sammen på tværs af 11 europæiske lande og indført en årligt tilbageværende dag, hvor vi alle sammen skal lære lidt om almindelige arter i vores lokale natur.
- Vi vil simpelthen slå et slag for det her med artskundskab. Det at kunne sætte navne på dyr, planter og svampe. For det er den måde vi kan tale om naturen, og den måde vi kan opleve den sammen på, siger en af bagmændene bag Naturens Navnedag, insektforsker Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum.
Vi skal give de unge interessen og begejstringen for naturen, for det øger livskvaliteten at færdes i naturen
I år er første gang der afholdes Naturens Navnedag, men fremover vil den komme tilbage den 23. maj hvert eneste år.
- Danmarks natur er udfordret, og jeg tror, at navnene kan være med til at gøre, at vi passer bedre på den, siger Thomas Pape.
- Det vil være sværere for dig at asfaltere et naturområde eller omlægge det til en mark, hvis du ved det derved går udover vandnymfen, som lever af de små bladlus langs åen. For når først du får sat navn på de små dyr, så forestiller du dig dem bedre, og så tænker du over de konsekvenser, det vil få.
Danskerne ved mindre om naturen end tidligere
Der findes ingen undersøgelser, der fastslår, hvad vi danskere ved om naturen. Men i forskerkredse er der en udbredt opfattelse af, at vores viden er skrumpet.
- Jeg vover at påstå, at man i tidligere generationer havde en bedre viden om naturen og simpelthen kunne flere artsnavne, end man kan i dag. Det faldt folk mere naturligt. For man brugte naturen på en helt anden måde dengang, end man gør i dag, siger Thomas Pape.
En undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening har vist, at børn i dag kun er halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var det, da de var på samme alder.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
I dag siger 29 procent af alle 5 til 12-årige børn, at de er ude i naturen hver dag i løbet af sommerhalvåret. Blandt børnenes forældre var tallet 36 procent, mens det for nutidens bedsteforældre gjaldt 55 procent.
- Det er virkelig vigtigt, at vi alle sammen som forældre eller bedsteforældre tager vores børn eller børnebørn med ud og glædes over naturen. Vi skal give de unge interessen og begejstringen for naturen, for det øger livskvaliteten at færdes i naturen.
Vi tester danskernes naturviden
For at teste, hvor galt det står til, har vi taget ti billeder af almindelige danske arter med ud til ti tilfældige borgere. Og bedt dem udpege hvilke arter, der er på billederne.
Flere mente på forhånd, at de havde godt styr på de mest gængse arter, men da først de fik vist billederne, falmede selvsikkerheden blandt de fleste.
- Det er jo vores kultur det her. Det er vores planter og fugle. Så dem synes jeg da, at man bør kunne kende. Jeg må sige, at jeg er flov over, at jeg ikke kunne svare rigtigt på flere, end jeg kunne, siger Emmy Pedersen fra Frederiksberg, der kunne sætte navn på fire ud af de ti billeder, vi viste hende.
De ti quizdeltagere fik vist billeder af en bogfinke, en musvåge, en musvit, en smørblomst, karl johansvampe, en kornvalmue, et bøgetræ, en kålsommerfugl og nogle kornblomster.
Bare tre personer kunne sætte navn på over halvdelen af arterne. To af dem fik syv rigtige, mens Susanne Lundberg fra København blev topscorer med otte rigtige artsnavne ud af ti mulige..
- Jeg arbejder med børn, og når man er sammen med dem, så er det jo vigtigt, at man går og snakker med dem om det, vi ser i naturen. Og i stedet for bare at kalde noget for en blomst, så må vi ældre jo definere det lidt mere for børnene og sige, hvad det er for en slags blomst. Det er både en vigtig og en hyggelig opgave, siger Susanne Lundberg.
Den lille uvidenskabelige test underbygger Thomas Papes vurdering af, at de ældre generationer har en bedre viden om arterne end ungdommen, for generelt var mængden af korrekte svar højere blandt de ældste deltagere.
Ved at kende navnene bliver arterne dine venner
Blandt de yngre quizdeltagere finder vi dem med færrest rigtige. Heriblandt Bilal Hajjaji, der ikke kunne sætte navn på nogen af de ti forskellige arter.
- Jeg kan da godt se, at jeg har set dem før. Nogle af dem er jo også lige her rundt om mig nu, men jeg kan altså ikke navnene på dem. Jeg synes, det er svært, siger Bilal Hajjaji, der dog ikke tror på biologernes tese om, at navnekundskab gør, at man passer bedre på naturen.
- Det er vigtigt at passe på naturen. Men at kende navnene på arterne, føler jeg ikke er relevant i forhold til at skulle passe på naturen.
Af de ti quizdeltager fik én person otte rigtige, to fik syv rigtige, én fik fem rigtige, to fik fire rigtige, én fik tre rigtige, én fik to rigtige, én fik en rigtig, og en ikke kunne sætte navn på nogle af de ti billeder. I gennemsnit kunne quizdeltagerne altså navngive 4,1 arter.
| Så mange kunne sætte navn på arterne | |
|---|---|
| Bogfinke | 2 |
| Musvåge | 3 |
| Musvit | 5 |
| Smørblomst | 5 |
| Karl Johan-svampe | 4 |
| Valmue | 8 |
| Bellis | 4 |
| Bøgetræ | 4 |
| Kålsommerfugl | 3 |
| Kornblomst | 3 |
Flere events næste år
I år er Naturens Navnedag primært et event for forskere, der mødes for at diskutere, hvordan de sammen kan gøre danskerne klogere på naturen.
Men i de kommende år er det meningen, at der skal laves flere offentlige arrangementer på Naturens Navnedag den 23. maj.
- Det giver en glæde at kunne navne på arter, når man går i naturen. Man møder sine venner i naturen. Man skal ikke nødvendigvis kunne kende forskel på de forskellige arter af hvidtjørn, men at kunne genkende en hvidtjørn vil berige dit liv. Kende et piletræ. Og et elmetræ. Og et bøgetræ. Og et birketræ. Det vil gøre, at du får flere venner i naturen, for så bliver arterne dine venner, siger Thomas Pape.
En let måde at begynde at lære navnene på arterne er ved at bruge den gratis app Arter. der er lavet af blandt andre Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum.
I appen kan du tage et billede med din mobiltelefon, og i løbet af få sekunder vil den fortælle dig, hvilken art der er tale om, og hvad der karakteriserer netop den art.
- Helt grundlæggende tror jeg, at det er en stor glæde for alle mennesker at kunne genkende arter i naturen. Jo mere jeg får øje på, jo gladere og jo mere opstemt bliver jeg. For mig er det en berigelse at møde vennerne i naturen, siger Thomas Pape.
