Se listen: Det skal du lytte til, hvis du vil fremstå så cool som overhovedet muligt

2024 er snart slut, og det er tid til at gøre status på dine lyttevaner - og dermed også dit værd som trendy kulturforbruger. Her er guiden, der giver dig maksimal udbytte af din Spotify Wrapped.

Spotifys årlige lytteliste er en rimelig big deal. Her er en bannerreklame for sidste års wrapped.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

"Må jeg ikke lige se din wrapped?"

Det er et spørgsmål, der kan give kuldegysninger hos enhver smerteligt selvbevidst hovedstadsbo.

Det kan være af angst over at blive afsløret i sine mest intime Disney-singalong-sessions. 

Det kan også være af ren fryd over at kunne dunke på hele omgangskredsen med den  lytteliste, der udløser mest social kapital og ansvaret over jukeboksen resten af aftenen.

Den første Spotify Wrapped udkom i 2016 - en årlig liste til alle deres brugere, som viser deres mest afspillede kunstnere og genrer for det foregående år. 

Det serveres i en grafisk imponerende pakke, der er lige til at lægge på Instagram - og det er der mange, som gør.

Nogle kan finde på at lytte til noget musik, som de ikke nødvendigvis kan lide, bare for at få deres sociale kapital op

— Christian Willum, teknologiekspert

Spotify vil ikke ud med, præcist hvilken periode de indsamler data fra. I 2022 udtalte deres vicepræsident for produktudvikling, at de udgiver årets Wrapped-lister i slutningen af november, og at de indsamler data fra januar og frem til "et par uger inden". 

Det er altså ved at være oppe over.

100 procent en statusting

For mange, især unge, er musik en vigtig identitetsmarkør. Og den er blevet noget sværere at kontrollere, end den var engang, fortæller teknologiekspert Christian Willum:

- Spotify Wrapped er måske det eneste værktøj, hvor du kan fremstille din musiksmag på en cool, lækker og flot måde, der er til at dele. Problemet er så bare, hvis det ikke svarer til den måde, du gerne vil fremstå, siger han.

Der var folk, som skrev: "Jeg ville have sendt dig min, men den så ikke så sej ud, som jeg havde håbet

— William Niller Henning, 'Setting The Record Straight'

Du læser måske det her og tænker: "Hvem er de mennesker, der går så meget op i det?" 

For nogle inviterer disse årslister ikke til meget mere end et "huh" og et lille ryk på skuldrene. Men for andre er det ret vigtigt, og det kan ændre på, hvad de hører:

- Det, at være ung i en digital verden, kræver en del forståelse og benarbejde. Nogle kan finde på at lytte til musik, som de ikke nødvendigvis kan lide, bare for at få deres sociale kapital op, når deres Wrapped skal deles, siger Christian Willum.

Charli XCX samlede hele Københavns kreative klasse under ét arena-telt på Roskilde Festival i sommer. Du er nødt til at have hende på din liste, også selvom du ikke kan lide musikken, mener Jacob Ege Hinchely.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Bag TikTok-profilen "Setting The Record Straight" sidder 27-årige William Niller Henning. Foran 15.000 følgere anmelder han hiphop og diskuterer alt det, der rører sig i rap-verdenen.

Hans målgruppe er især unge mænd, og han kan tydeligt mærke, at deres Spotify Wrapped betyder meget:

- Det er sådan en status-ting. Mine følgere diskuterer i kommentarfeltet, hvad der er sejt, og hvad der ikke er.

Sidste år lavede han nogle videoer, hvor han reagerede på sine følgeres Wrapped:

- Der var folk, som skrev: "Jeg ville have sendt dig min, men den så ikke så sej ud, som jeg havde håbet," fortæller han til TV 2 Kosmopol.

Her er, hvad du skal have på listen

Vi har spurgt William Niller Henning og et par andre musikeksperter, hvad man skal have på sin liste, hvis man vil fremstå så cool som overhovedet muligt.

Jacob Ege Hinchely er vært på Musiktjenesten på P6 Beat. Han bruger ikke selv Spotify og anbefaler, at man vælger en streamingtjeneste, der i mindre grad "underbetaler kunst og talent og undergraver albummets værdi," som han siger. 

Men han har ikke desto mindre et par bud på kunstnere, du med fordel kan sætte på repeat og skrue helt ned for, inden du lægger telefonen på natbordet og går i seng.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Deftones

Limp Bizkit skal spille i Royal Arena næste år, Alien Ant Farm kommer på Copenhell, og Linkin Park er gendannet. Rap-rocken fra omkring årtusindskiftet ser ud til at være på vej tilbage:

- Hvis man skal være cutting edge, tror jeg, den næste store bølge, der kommer tilbage, er nu-metal. Der er gået tilpas længe, hvor vi har rynket på næsen af genren, siger Jacob Ege Hinchely til TV 2 Kosmopol.

Deftones' forsanger Chino Moreno. Lad os håbe, det dumme lille hageskæg ikke også er på vej tilbage.
Foto: Tatu43/Flickr

Helt specifikt mener han, man med fordel kan sætte Deftones På. De er nemlig nu-metal, men samtidig har de aldrig rigtig været uncool. 'Nu-metal for folk, der knalder', kalder han det. 

Charli XCX

Hun har været overalt i år, og hun kommer med garanti til at ligge lunt i toppen af de fleste 'årets bedste albums'-lister. Men ifølge Jacob Ege Hinchely kommer du ikke til at fremstå basic med hende på din wrapped, selvom du langt fra er alene:

- Du bliver nødt til at have CharliXCX med på din Spotify Wrapped. Og det selv, hvis du ikke bryder dig om musikken. Det skøre ved det album er, at det har været et af årets største albums, men har stadig en snert af noget undergrund, og det er stadig cool, siger Jacob Ege Hinchely.

"Indbegrebet af" er en musiknørdet podcast, der dykker ned i diskografien hos specifikke kunstnere. Men de laver også årlige afsnit, hvor de tre værter Bjørn Zäll, Andrew Davidson og John O'Sullivan gennemgår hinandens Spotify Wrapped. De er med på, at der godet kan være noget status i at have det rigtige i toppen af sin liste, og de har et par bud:

Brimheim

Det har været tæt på umuligt at undgå Brimheims catchy indierock i 2024, og hun har spillet utallige koncerter rundt omkring i hovedstadsområdet og Danmark i det hele taget.

- Allerede med sin første fuldlængde i ‘22 kunne man godt fornemme at dansk-færøske Brimheim var noget specielt, men ingen havde forudset, hvad albummet Ratking fra i år bragte med sig af funklende selvlede og beskidt triumf. Hvis du ikke allerede er fan, så er det ikke for sent at kaste dig ud i dyndet med os andre sneengle, skriver Andrew, Bjørn og John.

De ti mest streamede kunstnere på Spotify i 2023

Spotify laver ikke kun personlige wrapped-lister. Sådan her så den ud for hele landet sidste år:

  1. Gilli

  2. Lamin

  3. Artigeardit

  4. KESI

  5. Taylor Swift

  6. Tobias Rahim

  7. The Weeknd

  8. Gobs

  9. D1MA

  10. Drake

Chapell Roan

Der har været virkelig mange store kvindelige kunstnere, der har fyldt meget på hitlisterne i 2024, og du kan nok med fordel have et par af dem med på din liste, hvis du vil virke som en der ved, hvad der rør sig. Især én af dem kan give dig den sociale kapital, du hungrer efter:

- Chappell Roan har nok haft det mest eksplosive år nogen popstjerne kunne ønske sig, og er gået fra at være fuldstændig ukendt til at headline USA’s største festivaller. Det er ikke for sent at kaste dig over nogle deep cuts fra sidste års “Rise and Fall of a Midwest Princess”, så det ligner du var med før hun blev stor, skriver de tre podcastere.

William Niller Hennings interesse ligger især i den unge del af hiphop-genren. Han har fundet et par kunstnere, der kan give dig lidt ekstra gadekredit, også selvom du er 34-årig familiefar og journalist på et regionalmedie.

Kendrick Lamar

Kendrick har haft et stort år, især i kraft af hans beef med Drake, hvor han spyttede flere diss-hits ud. Og selvom William selv kan finde på at komme med nogle kritiske takes er han sikker på, at de fleste vil nikke anerkendende, hvis du for eksempel har 'Not Like Us' på din wrapped.

- Ingen kan sætte en finger på Kendrick. Han har både fat i den nye generation og dem, der kan lide old school rap, siger William Niller Henning.

Lamin

Hvis du ikke generelt har meget hiphop blandt dine mest lyttede numre, er det måske ikke så troværdigt, hvis der ligger en enkelt helt ukendt upcoming-kunstner.

- Hvis du har noget mega undergrund, kan du godt fremstå som en poser, der prøver for hårdt, hvis du ikke kan bakke det op som en, der følger med i miljøet, siger William Niller Henning.

Jacob Ege Hinchely mener, at Guns n Roses er et eksempel på noget, skal du lige gøre en indsats for at få det skubbet godt ned af din liste, hvis du har lyttet til dem i 2023. 80'er glam-rocken er død og kommer nok ikke lige tilbage, og sidste års anmelderriste Copenhell-koncert med Guns n Roses bankede sidste søm i kisten.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Her kommer dansk-gambianske Lamin ind i billedet. Med 800.000 månedlige lyttere på Spotify er han ret populær, men han har stadig bibeholdt noget street credit:

- Han er bare cool, og man kan ikke rigtig sige så meget til ham. Han er et sikkert valg, og der er ikke nogen, der kommer efter dig, mener William Niller Henning.

Hør du bare Mulan-soundtracket på livet løs

Der er en rimelig snedig bagside ved det her. Spotify nyder rigtig godt af vores usikkerheder, når de nudger os til at dele vores mest afspillede musik:

- hvis du skal skjule dine reelle lyttevaner ved at høre en masse undergrundsmusik for at drukne det andet, giver det flere afspilninger, siger Christian Willum og tilføjer:

- Det er en slags sweatshop-funktion, man pådutter de unge, hvor de hele tiden skal have streamen kørende for at bibeholde deres street cred.

Til gengæld går vi en mere fri tid i møde, om end den er hurtigt overstået igen. Spotify er ret hemmelige omkring deres metoder, men konsensus på internettet er, at de ikke indsamler data til din wrapped i perioden mellem 2024-listen er udkommet og 1. januar, hvor din topliste for 2025 begynder at tælle.

Så du får lige en måneds til til at nyde friheden og ikke være nervøs for at blaste Mulan-soundtracket igen og igen. Og drømme dig tilbage til en tid, hvor man selv kunne vælge, hvilke kunstnere man lyttede til i smug, og hvilke, man ridsede ind i sin Eastpak med slettelak.

Link kopieret!

Seneste nyt

FCK får grønt lys til at forstærke udfordret tribune

Fra starten af næste sæson må der hoppes løs på den nederste del af B-tribunen i Parken.

Det er i hvert fald planen, efter at FC København har fået grønt lys af de relevante myndigheder til at udføre konstruktionsarbejde og få forstærket tribunen, som normalt huser klubbens mest livlige fans.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside torsdag.

- På baggrund af et glimrende samarbejde med Københavns Kommune er vi nu nået videre til den afsluttende fase i projektet på B-tribunen. Det ser ud til, at vi holder tidsplanen, og vi forventer fortsat, at selve konstruktionsarbejdet går i gang i vinterpausen.

- Koordinerede hop er fortsat forbudt, men der er lys for enden af tunnelen, og vi glæder os over, at vi snart kan se en ende på det her komplekse forløb, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

De to tribuneafsnit på B-tribunen bliver forstærket separat, og klubben melder ikke videre om, hvornår den øverste del forventes at være forstærket i en grad, hvor koordinerede hop igen er tilladt.

Link kopieret!

Coop tilbagekalder salater efter fund af listeria

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Der er tale om tre forskellige slags snitsalater - snittet grønkål, vintercoleslaw med tranebær og grønkål og nordisk inspireret cæsarsalat.

Det sker, efter at Coops leverandør ved et rutinetjek har fundet listeria.

Link kopieret!

Borgmester reagerer på superstjernes ankomst

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) er begejstret for udsigten til at den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta fremover vil være en synlig og markant figur i FC Helsingør

- Det er stor nyhed - kæmpestor - nyhed, som jeg bare har glædet mig til. For det som følger får ikke bare stor betydning for det lokale fodboldliv. Det går også betydning for vores dejlige kommune, skriver Benedikte Kiær på sin Facebookprofil.

Tidligere på torsdagen blev Andrés Iniesta - sammen med sit spanske firma Never Say Never (NSN) – præsenteret som investor i FC Helsingør. Og det sker sammen med det schweiziske firma Stoneweg.

- Alt det kommer til at få betydning for vores kommune. Der vil komme en masse opmærksomhed på vores smukke hjørne af Danmark, og det vil kaste investeringer af os. Og det vil sikkert også gavne det lokale idrætsliv ude i klubber og erhvervslivet. Meget spændende, lyder det fra borgmesteren.

Link kopieret!

Politistation evakueret tre gange inden for kort tid

Nordsjællands Politi har torsdag haft en travl dag på politistationen i Hillerød.

Det har dog ikke været på grund af røvere og tyveknægte, men på grund af hele tre evakueringer indenfor ganske kort tid.

Evakueringerne skyldtes indlevering af eksplosiver, som borgere i løbet af torsdagen har været forbi politistationen for at aflevere i forbindelse med frit lejde-muligheden, hvor man i hele november anonymt kan aflevere ulovlige våben uden at risikere en sigtelse.

Det gælder dog ikke sprængfarlige sager, som skal aftales på forhånd, så de kan blive afhentet fremfor at borgerne kommer hen til politiet.

Torsdag oplevede personalet på politistationen i Hillerød, at der blev indleveret en håndgranat, en artillerigranat og en panserværnsgranat – og det resulterede altså i tre evakueringer, oplyser Nordsjællands Politi på Facebook.

Foto: Nordsjællands Politi

- Selv om disse eksplosiver umiddelbart kan syne harmløse, kan de være livsfarlige – og vi kan ikke tage nogen chancer. Hver gang skal vores sprængstofseksperter fra EOD vurdere effekterne for at sikre, at ingen udsættes for fare, skriver politiet.

Foto: Nordsjællands Politi
Link kopieret!

Rockere er rykket ud af klubhuse

Rockergrupperingen Hells Angels er rykket ud af deres klubhus på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Københavns Politi på X i forbindelse med, at de nu ophæver forbud mod ophold på adressen.

Det samme er tilfældet på Ole Rømers Vej 67 i Taastrup, hvor Hells Angels også er fraflyttet, oplyser Københavns Vestegns Politi ligeledes på X.

Klubhusene har været lukket som følge af den verserende bandekonflikt.

Link kopieret!

18-årig varetægtsfængslet for knivdrab på teenager

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage for et knivdrab på en 17-årig dreng i Valby 8. september.

Han blev anholdt af Københavns Politi onsdag og er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Den 18-årige er sigtet for med flere knivstik at have dræbt en 17-årig dreng.

Forbrydelsen skete 8. september omkring klokken 02.25 ved Vigerslev Allé og Kulbanevej.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Link kopieret!

Hver fjerde fik bøde i særlig politiindsats

33 personer fik en bøde, da de blev stoppet af nærpolitiet og færdselsstyrelsen på Amager i sidste uge.

Københavns Nærpoliti på Amager gennemførte nemlig en målrettet indsats mod hurtige elcykler, såkaldte Speed Pedelecs, i uge 45, hvor de også så på ulovlige elcykler og modificerede knallerter.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

Desuden havde politiet særligt fokus på børn, som kørte på de løbehjul og cykler med motor, som man skal være 15 år gammel for at køre på.

Indsatsen fandt sted ved flere skoler, hvor der alle steder blev standset børn på ulovlige elcykler.

"Ved kontakt til forældrene oplevede vi, at der var mange, som ikke var bekendt med lovgivningen på området. Flere forældre oplyste også, at de havde forventet, at deres børns cykler var lovlige, når den var købt direkte på en hjemmeside", skriver politiet.

I uge 45 stoppede politiet i alt 122 el-køretøjer - og heraf fik 33 en bøde.

Herunder 17, der kørte på ulovlig elcykel, seks der kørte på en ulovlig knallert, fem der kørte på el-løbehjul uden hjelm, tre der kørte på el-løbehjul uden lys og to der kørte knallert uden førerret, skriver politiet.

Link kopieret!

Større politiopbud ved lejlighedsbyggeri Nærum


Et større antal betjente er torsdag eftermiddag til stede på en adresse på Nærumgårdsvej i Nærum.

Hos Nordsjællands Politi oplyser kommunikationschef Mikke Thrane, at der er tale om "en politiforretning", men ønsker ikke at oplyse yderligere.

Billeder fra stedet viser, at der er mindst en halv snes politifolk til stede. Politifolkene opholder sig på en svalegang i et lejlighedsbyggeri.

Det er ikke oplyst, om der er foretaget anholdelser på stedet. Ej heller er det oplyst, om politiet er rykket ud på baggrund af en anmeldelse, eller om det har forbindelse til en verserende sag.

/ritzau/

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google