Skæbnetimen for Kødbyen nærmer sig
Erhvervsdrivende og restauratører i Kødbyen har i årevis råbt op om et ekstremt vedligeholdelsesefterslæb i bydelen, som ejeren, Københavns Kommune, mere eller mindre har lukket øjnene for. Nu skal politikerne beslutte, om den trendy bydel skal sælges til private.
Det var Bo Larsens farfar, som åbnede køkkenudstyrsbutikken H.W. Larsen i Kødbyen 16. april 1934.
Samme dag som den hvide kødby åbnede.
Siden var det Bo Larsens far og farbror, som overtog butikken, inden Bo Larsen i 2000 selv tiltrådte som tredje generations indehaver.
Vinduer og tage er piv-utætte, døre kan ikke lukke, den er gal med kloakker, elektrificeringen og alt muligt andet
- Det er et ambivalent og et lidt følelsesladet spørgsmål, siger han, når han skal beskrive Københavns Kommunens ageren i forhold til vedligeholdelse af den i dag meget slidte bygningsmasse i Kødbyen.
- Bygningerne her skal vedligeholdes jo, og det ligger jo i vores kontrakter, at det er kommunen, der skal vedligeholde bygningerne. Men det sker bare ikke. Vinduer og tage er piv-utætte, døre kan ikke lukke, den er gal med kloakker, elektrificeringen og alt muligt andet, siger Bo Larsen, som klandrer kommunen for at misligholde huslejekontrakterne.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
- Jeg har lidt svært ved at forstå, at man kan have en kontrakt, som man skriver under på, og så sige, at der ikke er nok penge i kommunekassen til at overholde sin del af kontrakten. De har jo penge nok til hyre advokater, hvis vi ikke betaler vores husleje, siger Bo Larsen, som får opbakning af en lang række af de andre erhvervsdrivende i Kødbyen.
Hvordan har dialogen været med kommunen?
- I forhold til vedligeholdelse af Kødbyen har den været tæt på ikke eksisterende, siger eksempelvis medindehaver af Kødbyens Fiskebar, Kristian Linde.
I løbet af efteråret skal politikerne tage stilling til, om Kødbyen eller dele af den skal sælges til private investorer, og af samme grund var en lang række medlemmer af Økonomiudvalget I kommunen inviteret med til det store borgermøde Kys Kødbyen tidligere på ugen.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
Kødbyen
Kødbyen er en af Danmarks 25 nationale industriminder, størstedelen af den er fredet.
Den ældste del er den brune Kødby fra 1879, som var det eneste sted i København, man måtte slagte.
På grund af hygiejnekrav byggede man den hvide Kødby, som åbnede i 1934.
Skibe, tog og biler fragtede både levende og slagtede dyr til Kødbyen.
Allerede i 1930'erne lå antallet på cirka 120.000 okser, cirka 190.000 kalve, cirka 60.000 får, cirka 350.000 svin og cirka 11.000 heste hvert eneste år.
Først blev de kontrolleret, siden flået, skåret op og hængt til afkøling.
Gennem årene dalede antallet, og i 1991 blev det sidste stykke kvæg slagtet i Kødbyen.
14 år senere blev den åbnet for offentligheden. Og kreative virksomheder, barer og spisesteder begyndte at flytte ind.
Kødbyen blev opfattet som trendy.
Foreløbig er det kun De Konservative, som har lagt sig 100 procent fast på at ville sælge Kødbyen.
- Jeg vil rigtig gerne, at Kødbyen kan bevares. Men det forudsætter, at vi finder en milliard kroner. Og for mig at se, så skal vi ikke tage den fra hverken byens børn eller fra metroen. Så hvis vi kan finde en privat finansiering, så kunne det være super godt, siger børne- og ungdomsborgmester og medlem af Økonomiudvalget, Jakob Næsager (K).
For et par år siden afviste Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), at et salg af Kødbyen kunne komme på tale. Kødbyen er en del af københavnernes sjæl, og man sælger ikke sin sjæl, erklærede hun dengang.
Men tingene har ændret sig, og i dag vil Socialdemokratiet ikke længere udelukke at stemme for et salg af Kødbyen - og altså et salg af en del af københavnernes sjæl. Det kan blive nødvendigt for at opnå et budgetforlig, siger medlem af Økonomiudvalget, Laura Rosenvinge (S).
Hvorfor har man som kommune gennem så mange år valgt at sjofle vedligeholdelsen af Kødbyen?
- Det har vi heller ikke. Vi har vedligeholdt Kødbyen i rigtig mange år, siger Laura Rosenvinge.
Tilstrækkeligt?
- To tredjedele af den vedligeholdelsesplan, der har været de sidste 10 år, er jo faktisk iværksat eller er ved at blive iværksat. Så vi er jo rigtig godt i gang, siger Laura Rosenvinge (S), som umiddelbart virker til at have en noget anden opfattelse af vedligeholdelsesniveauet end mange erhvervsdrivende i Kødbyen
Men lejerne står jo i dag og skriger op om manglende vedligeholdelse?
- Og derfor ønsker vi jo også at være med til at vedligeholde den yderlige, siger Laura Rosenvinge (S)
Men er den så vedligeholdt tilstrækkeligt igennem årene?
- Det er den jo ikke. Og det er jo også derfor, vi rigtig gerne vil holde den på kommunernes hænder, siger hun.
En Rambøll-rapport har vurderet vedligeholdelsesefterslæbet til at beløbe sig til omkring 1,25 milliarder kroner.
Det er Vesterbro Lokaludvalg i samarbejde med Kødbyforeningen, som arrangerede mødet Kys Kødbyen.
