Snart skal din GPS kunne tale med dialekt: Tag quizzen - kan du genkende Hovedstadsområdets dialekter
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet vil give fremtidens GPS mulighed for at tale med dialekt i fremtiden.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kan du kende Hovedstadsområdets dialekter? Tag quizzen midt i artiklen.
Vestjysk, nordsjællandsk, bornholmsk.
Der er mange dialekter i Danmark, og nu sætter digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) gang i et nyt projekt, hvor tale fra over 1500 danskere skal samles i en dialektbank.
Dialekterne fra banken kan virksomheder, der arbejder med stemmestyrede digitale løsninger, inkorporere i deres teknologi.
- Hensigten er, at vi nu laver en dialektbank, så de nye teknologier med sprogteknologi, som danske virksomheder kommer til at lave, kan forstå alle danskere. Vi taler meget med dialekt i Danmark, selv om vi er et lille land, siger hun.
Meningen med dialektbanken er, at blandt andet gps'er og højttalerstemmer i offentlig transport skal kunne dialekterne. Projektet kan også vise sig gavnligt ved tale til tekst-programmer.
I Hovedstadsområdet alene har vi seks området med særlige dialekter, har sprogforsker Michael Ejstrup tidligere fortalt til TV 2 Kosmopol: København, Dragør, nord for København, Nord- og Midtsjællandsk, vestegnsdansk og Vestegnen - indvandrerdansk.
Men kan du kende forskel? Prøv quizzen her:
Især kvinder og ældre er underrepræsenteret
Det er Alexandra Instituttet, der arbejder med fremtidens digitale løsninger, Digitaliseringsstyrelsen, Københavns Universitet samt firmaerne Alvenir og Corti, der kommer til at stå for projektet.
- I den data og de sprogmodeller, vi har nu, som teknologien bliver udviklet på baggrund af, er særligt kvinder, ældre og dialekter underrepræsenterede.
- Derfor er det vigtigt at få de stemmer og de dialekter, så teknologien også fremadrettet kan bruges af danskere med rigtig meget dialekt, siger Marie Bjerre.
Nogle taler om, at de traditionelle dialekter er ved at være døde, og de fleste danskere forstår hinanden. Er der overhovedet brug for det her projekt, nu hvor mange taler det, vi kalder rigsdansk?
- Ja, der er brug for sådan et projekt her. Vi taler meget med dialekt, og det bliver vi formentlig ved med. Dialekter har en stor kulturel værdi for os danskere, siger Marie Bjerre.
Det er dog ikke et kulturbevaringsprojekt, understreger Marie Bjerre. Jo, dialekter har stor kulturel værdi, men først og fremmest handler det om bedre tilgængelighed for borgerne.
- Fremadrettet kommer vi formentlig til at have meget mere stemmestyret teknologi, hvor man kan tale til en computer eller en telefon, og der er det vigtigt, at de softwareløsninger kan forstå alle danskere, siger Marie Bjerre.
Stemmestyring findes i dag i forskellige former, eksempelvis i smartphones, som kan afspille musik og sende tekstbeskeder på kommando.
Der findes også systemer til hjemmet, hvor brugere via tale kan bede systemet om at tænde lyset eller bestille mad.
/ritzau/
Hvis man ønsker at deltage i projektet, kan man tilmelde sig her.