Tekniske fejl var skyld i stort TDC-nedbrud på mobilnet

Efter at have udført grundige undersøgelser oplyser TDC Net nu årsagen til torsdagens nedbrud på mobilnettet.

Arkivfoto.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I flere dage har det været uvist, hvad der i sidste uge forårsagede nedbruddet på mobilnettet, som TDC Net ejer.

Torsdag i sidste uge blev et af tre danske mobilnet ramt af nedbrud, hvilket forårsagede at flere hundredtusinder ikke kunne ringe fra deres telefoner. Man kunne blandt andet ikke ringe 112.

Nedbruddet opstod i første omgang omkring middagstid.

Efter at have gennemført en grundig undersøgelse fastslår TDC Net nu årsagen til nedbruddet.

I et interview med Berlingske oplyser TDC Nets franske topchef Michel Jumeau, at det var et uheldigt sammenfald af omstændigheder, der var årsag til nedbruddet.

- Vi er meget, meget kede af, hvad der er sket. Jeg undskylder dybt over for alle mobilbrugere, som blev ramt. Det burde ikke være sket - men det skete, og vi påtager os det fulde ansvar for det, siger han til Berlingske.

Nedbruddet opstod samme dag, som Banedanmark oplevede problemer med sit digitale signalsystem, hvilket gjorde, at Banedanmark måtte indstille togdriften på en række jyske strækninger.

I en tid med geopolitiske spændinger opfordrer Michel Jumeau til, at teleskaberne arbejder sammen, så der ikke opstår misforståelser i forbindelse med den slags nedbrud.

- Vi kan ikke længere håndtere denne slags hændelser isoleret som selskab. De skal ses bredere, og vi skal koordinere med Beredskabsministeriet og alle andre involverede, så man lynhurtigt får det fulde billede.

- Ellers bliver disse hændelser misfortolket, siger han til Berlingske.

Ingen hackere på spil

Han forstår desuden godt reaktionen, hvis nogen koblede de to nedbrud sammen og talte om hackerangreb.

Den ene fejl var en fejlslagen "teknisk opgradering" af en grundfunktion, der gør, at telefonen fortæller, hvilke tjenester der er tilgængelige, når dem kobler sig på mobilnettet.

Samtidig begyndte en anden funktion på mobilnettet at fejle på grund af en softwarefejl - den funktion, som registrerer telefonen på mobilnettet.

Derfor blev mobilbrugerne smidt af forbindelsen, og telefonen forsøgte så at koble sig på netværket igen.

Det overbelastede mobilnettet, fordi der opstod en enorm datatrafik.

Hvis man befinder sig et sted, hvor der ikke er forbindelse til ens mobilnet, vil ens telefon normalvis koble sig på et af de to andre danske mobilnet - enten Telias/Telenors eller 3's.

Men fordi de berørte mobiltelefoner faktisk var på mobilnettet, men bare uden at kunne ringe i perioder, hoppede mobiltelefonerne ikke automatisk over på et af de to andre mobilnet.

/ritzau/

Link kopieret!

Seneste nyt

Robert Hansen ryger af den røde løber

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et af landets største pr-bureauer, Have Kommunikation og PR, vil ikke længere invitere skuespilleren Robert Hansen til røde løber-events. Det skriver Ekstrabladet.

Han har i mange år været en fast bestanddel af invitationslister, hvor kendte får gratis billetter mod at dukke op på den røde løber, men efter Robert Hansen i sidste uge endnu engang blev sigtet for vold, er det slut.

- For os er det blevet et problem at have ham på den røde løber. Det sender et forkert signal over for såvel gæster til et givent arrangement som til omverdenen at have en voldssigtet person på invitationslisten, fortæller direktør i Have Kommunikation og PR, Michael Feder, til Ekstrabladet.

Link kopieret!

74-årig mand død i drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

En mand på 74 år er død i en drukneulykke i Jyllinge Havn.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Hymøller til Ritzau.

De pårørende er endnu ikke underrettet, men der bliver arbejdet på det, oplyser vagtchefen.

Det er ikke politiets indtryk, at der har været andre involveret i ulykken.

Link kopieret!

Elevers tøjvaner tyder på voldsomt overforbrug

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det tyder på et overforbrug, når nogle elever ejer op mod 32 par bukser, mener lektor, der vil udbrede viden om tøjproduktion.

Danske skoleelever har alt for mange bukser i deres garderobeskabe. Samtidig ved de alt for lidt om, hvad deres tøj er lavet af.

Sådan lyder det fra Else Skjold, der er en del af forskergruppen i det såkaldte Masseeksperimentet.

Næsten 30.000 skoleelever har brugt uger på at undersøge danskernes håndtering af plastaffald.

Mere end 7500 af dem har undersøgt, hvor mange bukser de ejer.

Konklusionen lyder blandt andet, at hver elev i gennemsnit har 15 par bukser.

Det tyder på et voldsomt overforbrug, mener Else Skjold.

Lektoren i design og bæredygtighed fra Det Kongelige Akademi hæfter sig ved, at gennemsnittet på nogle skoler ligger på 32.

- Jeg tænker ikke umiddelbart, at et barn har brug for 32 par bukser, siger hun til Ritzau.

Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af bukserne er blevet købt fra nye.

Link kopieret!

Danskere smider fortsat flere cigaretskod i naturen

Over 30.000 skoleelever i Danmark har deltaget i det naturfaglige forsøg Masseeksperimentet, hvor de i år har samlet plastaffald i naturen. Her er det blevet fundet 37 cigaretskod per indsamling. I 2019 samlede skoleeleverne også plastaffald – og her fandt de 31,6 skod per indsamling, skriver Videnskab.dk.

Link kopieret!

I de kommende dage får millioner af danskere brev fra ministerie

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Fra tirsdag morgen kan man blive mødt af spørgsmålet om, hvorvidt man har taget stilling til organdonation, når man åbner sin digitale post eller postkasse.

Afsenderen af beskeden er Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ministeriet vil minde godt fem millioner danskere om, at der er udsigt til nye regler for organdonation næste år.

- Det er naturligvis helt op til den enkelte, om man ønsker at donere et, flere eller ingen af sine organer, hvis man for eksempel kommer ud for en ulykke, og ens liv ikke står til at redde, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar.

Fra 1. juni 2025 ventes en ny samtykkemodel til organdonation at træde i kraft. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, men det ventes det at blive inden jul.

De nye regler betyder, at alle danskere over 18 år automatisk bliver registreret som potentielle organdonorer. Man skal ind og bekræfte det valg i registret, hvis det skal være gældende.

Hvis man ikke har taget stilling, vil ens pårørende stadig blive spurgt.

Link kopieret!

Rejsekort og Rejseplanen bliver til én super-app

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rejsekort og Rejseplan A/S vil udvikle en ny app, som samler rejseplan og billetkøb.

Det skriver Ingeniørens MobilityTech.

Dermed er det også planen, at hovedstadsområdets DOT-app sammen med Region Midtjylllands Midttrafik skal lukke i 2025.

- En styrket realtids-trafikinformation skal gøre det nemmere at benytte kollektiv transport, specielt når rejsen har flere skift, og når der opstår uventede situationer med forsinkelser, aflysninger, sporændringer med mere, siger Rejsekort & Rejseplan A/S’ kundedirektør, Jens Willars til MobilityTech.

Ud over at indeholde kernefunktionerne fra de mange apps vil den nye app også vise rejsemuligheder fra Flextrafik samt udbydere af deleløbehjul, delebiler og samkørsel.

Planlægningen af it-udviklingsprojektet for den nye app er i gang, men hvornår den nye superapp forventes færdig, kan Rejsekort & Rejseplan A/S endnu ikke oplyse.

Link kopieret!

Førende prognoser viser chance for hvid jul

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Begge de store vejrmodeller, som de fleste store meteorologiske institutter bruger, viser en chance for hvid jul eller lokal hvid jul i Danmark.

Det skriver TV 2 Vejret.

Det drejer sig om den europæiske model ECMWF og den amerikanske model GFS, som lige nu begge viser et snedække på jorden den 24. december.

Selvfølgelig er det meget usikkert, hvad der kommer til at ske 15 dage før jul, men at modellerne “leger” med snevejr og sne på jorden den 24. december er altid et godt tegn.

Link kopieret!

Sag om knivdrab på 15-årig ankes ikke

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Den 13. november blev en 15-årig dreng idømt tre års fængsel, efter han blev fundet skyldig i medvirken til vold med døden til følge mod jævnaldrende.

Offeret, en 15-årig dreng, blev i maj stukket ihjel ved et busstoppested i Husum.

I forbindelse med retsmødet i november udbad den 15-åriges forsvarsadvokat, Hassan Mahmood, sig betænkningstid i forhold til, om dommen skulle ankes.

Men nu står det klart, at dommen ikke ankes. Det skriver Sjællandske Nyheder.

- Vi har valgt at acceptere dommen. Vi foretog en vurdering, og jeg lettet over der skete frifindelse for medvirken til drab, som min klient har nægtet sig skyldig i helt tilbage fra grundlovsforhøret. Jeg procederede for, at det skulle være medvirken til grov vold med døden til følge, så jeg synes, vi er endt med den rette dom, siger Hassan Mahmood til mediet.

Københavns Politi mener, at det var en 14-årig dreng, som førte kniven under knivstikkeriet i maj. Den 14-årige dreng kan dog ikke straffes, da han er under den kriminelle lavalder. Hans sag skal i stedet behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google