Tidligere Irma-direktør starter ny supermarkedskæde
Coop besluttede i januar 2023, at de cirka 65 Irma-butikker skulle lukke på grund af underskud. Butikkerne lå alle i og omkring København.
- Vi vil gerne skabe den gode butiksoplevelse igen. At man kan komme ind i nogle butikker, som er nydelige og sanselige, og hvor der faktisk findes medarbejdere, som ved, hvad det går ud på, og som har lyst til at dele den viden med kunderne, siger Alfred Josefsen til avisen.
Den første Alma-butik skal efter planen åbne i 2025, skriver Politiken.
En nøjagtig placering for den første butik, ønsker Alfred Josefsen ikke at afsløre. Han siger dog til Politiken, at det bliver i København eller på Frederiksberg.