Tidligere militant islamist: Gazakrig er en gylden mulighed for at rekruttere

31-årige Yaqoub Ali kender både bandemiljøet og det ekstremistiske islamiske miljø indefra og er ikke et sekund i tvivl om, at krigen i Mellemøsten gøder jorden for flere voldsparate ekstremister. En kriminolog giver ham ret. Konflikten i Gaza kan opildne til kriminalitet og terror i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
- Jeg tror, at vi i fremtiden vil se lignende sager, hvor der er bandemedlemmer, der direkte eller indirekte er involveret i terrorsager, siger Yaqoub Ali, der tidligere har været leder i et militaristisk, islamistisk miljø.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

- Hvis der er en konflikt, der kan samle muslimer for samme sag og forene dem, så er det den her konflikt. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.

Yaqoub Ali virker lige dele skråsikker og bekymret i et interview om krydsfeltet mellem bandekriminalitet og islamistisk ekstremisme, som kan føre til terror. Han har selv haft en fod i begge lejre og kender derfor tankesættet og adfærden indefra. 

Anledningen til interviewet er de mørklagte anholdelser i den store antiterroraktion i december, som angiveligt skulle stoppe en planlagt terrorhandling. Netop i dag blev varetægtsfængslingen af to af de anholdte i terrorsagen forlænget, og en tredje anholdt har i følge TV 2 frivilligt ladet sin varetægtsfængsling forlænge. 

Tilbage i december var myndighederne ekstremt tilbageholdende med oplysninger i en ellers meget dramatisk sag. Retsmøderne blev holdt for dobbelt lukkede døre. Én af få oplysninger, PET overraskende kom ud med, var, at der var tråde til det danske bandemiljø blandt de anholdte. 

Og netop den kobling mellem islamisk ekstremisme og bandemiljøet kommer ikke bag på Yaqoub Ali: 

- I virkeligheden er der rigtig mange ting, de to grupper har til fælles. De har begge en fælles fjende, som er systemet. Med konflikten i Mellemøsten ser du ikke kun yderliggående holdninger hos de militante islamister eller ekstremisterne. Du ser også holdningerne blandt bandemedlemmerne. Konflikten rammer både ikke-religiøse, religiøse, kriminelle og ikke-kriminelle. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Yaqoub Ali tilbage i 2012 på Kongens Nytorv, hvor han var en del af et militantisk islamisk miljø, og dengang forbandede det danske demokrati
Foto: TV 2 Nyhederne

- Og på den måde har man en fælles fjende og et fælles mål, som gør, at man er tilbøjelig til at kigge væk fra de ting, som man normalt ikke vil acceptere hos hinanden. Religiøse kan jo ikke lide bandemedlemmer, fordi de begår kriminalitet, som ikke er tilladt i islams navn. Men når de har et fælles mål, så samles de, forklarer Yaqoub Ali. 

- Hvis jeg stadig var i miljøet i dag, og jeg havde set den her udvikling i konflikten i Mellemøsten siden 7. oktober, så havde det givet mig en gylden mulighed til at rekruttere en hel masse. Og jeg er ikke i tvivl om, at gruppernes størrelse kommer til at stige betydeligt gennem den her konflikt, fastslår Yaqoub Ali.

(Artiklen fortsætter under billedet)

"I årevis har jeg levet i samfundets yderste udkant. Som bandekriminel. Som militant islamist. Som modborger. " Sådan beskriver Yaqoub Ali sig selv.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

I dag er han især foredragsholder, hvor han taler om antiradikalisering og islamisk ekstremisme med fokus på forebyggelse.  

Sådan beskriver Yaqoub Ali sig selv på sin hjemmeside:

"I årevis har jeg levet i samfundets yderste udkant. Som bandekriminel. Som militant islamist. Som modborger. Over et årti steg jeg til tops i det militante islamistiske miljø og blev en af de mest betydningsfulde skikkelser. Jeg befandt mig i radikaliseringens inderste cirkler. Jeg var radikaliseret. Og jeg radikaliserede andre."

Han var i en årrække leder af bevægelsen "Kaldet til Islam". 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Ali: Islamiske ekstremister elsker hårde typer

Hvilke oplevelser har du selv med rekruttering direkte fra bandemiljøet?

- De fleste af os var tidligere bandemedlemmer. Vi var faktisk mere interesseret i tidligere kriminelle og bandemedlemmer, fordi de har noget i deres natur. De har den her hårdhed. De er tilbøjelige til at overskride grænser. De stiller ikke så mange spørgsmål, hvis du beder dem om noget, forklarer Yaqoub Ali og uddyber:

- Spørgsmål, hvor en helt normal dansk muslim ville tænke, at "det der er alt for ekstremt, og det gider jeg ikke at være med til". Der findes bandemedlemmer og tidligere kriminelle, som er mere tilbøjelige til at kunne gøre det. Min erfaring siger mig, at det er meget lettere at rekruttere dem ind i det ekstremistiske miljø.

De bruger konflikten i Mellemøsten som et stærkt argument i rekruttering

— Yaqoub Ali, foredragsholder og tidligere militantisk ekstremist

- Kriminelle har for det meste haft en hård barndom, og deres natur er ofte hård. Og hvis der er noget militant islamisme elsker og kan drage nytte af, så er det hårde typer, som er tilbøjelige til at overskride grænser, som andre ikke vil overskride.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der lige nu sidder folk, både i moskéerne og andre steder, der gør lige præcis det, som jeg plejede at gøre, nemlig at rekruttere de unge ind i det her miljø. De bruger konflikten i Mellemøsten som et stærkt argument i rekruttering.

- Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere lignende sager, hvor det er bandemedlemmer, der direkte eller indirekte er involveret i terrorsager.

Kriminolog: Overlap mellem bander og radikaliserede

På Lunds Universitet i Sverige sidder en dansk kriminolog og forsker i bandekriminalitet. Han ser mønstre, hvor der sker en sammenblanding af bandekriminalitet og ekstremistiske miljøer: 

- Der er et overlap eller et crossover, som man også taler om mellem kriminelle og radikaliserede terrorister, siger David Sausdal. 

- Det handler simpelthen om, hvad det kriminelle liv i bund og grund handler om. Det handler ikke kun om kriminalitet, det handler også om status. Og for dem er status, at man er voldsparat, at man søger en dem -mod -os -idé om verden. Og det er nogle af de samme ingredienser, som ligger i terrorismen: Idéen om, at der er en stor modstander derude, og at man skal benytte sig af vold for at modsætte sig den modstander.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Konflikten mellem palæstinenserne og israelerne opildner folk - også i bandemiljøet i Danmark, siger kriminolog David Sausdal fra Lund Universitet.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

Netop derfor ser David Sausdal ligesom Yaqoub Ali konflikten mellem Israel og Hamas som en kilde til at opildne de kriminelle miljøer i et krydsfelt mellem bandemiljø og det ekstremistiske miljø. 

- Hele situationen i Gaza mellem palæstinensere og israelere er jo en konflikt, som ikke bare er en konflikt dernede, men som i højeste grad også har et stort konfliktpotentiale i Danmark. Og i særlig grad i nogle af de områder, hvor banderne rører sig, er der stærke og også meget kritiske holdninger til israelere og jøder. Og på den måde, så har vi en speciel krigssituation, som virkelig opildner folk, som de, der er med i bandemiljøet i Danmark.

Link kopieret!

Seneste nyt

Forfatter bliver overrasket med blomster under interview

Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

Midt under et interview med TV 2 Kosmopol blev forfatter og debattør Mathilde Walter Clark overrasket, da Dyrenes Beskyttelse fredag eftermiddag overraskede hende for at fortælle, at hun er kåret til Årets Dyreven for rullende kamera.

Kåringen foregik ved et arrangement i København, hvor dyrevenner, politikere og andre interessenter var samlet for at sætte fokus på det gode dyreliv.

Dyrenes liv i landbruget har fået stor opmærksomhed og folkelig udbredelse med Mathilde Walter Clarks bog ”Det blinde øje” om minkene, der forsvandt fra mediernes dækning af minksagen, og senere med essayet ”Hvordan man laver dyr”.

Hun modtager derfor hæderen med den begrundelse, at hendes arbejde har gjort de skjulte dyr mere synlige.

I begrundelsen for prisen lød det blandt andet:

- Mathilde Walter Clark er kåret til Årets Dyreven for sin insisteren på at afdække og fortælle om dyrene og deres forhold i den danske industri. Hun viser os, hvordan dyrene optræder – eller snarere er helt fraværende – i fortællingen om det danske landbrug, og hvilken magt den sproglige overhånd udøver på vores medskabninger og omgivelser. Med dissekeringen af ordvalget fremkalder hun billedet af virkelighedens masseproduktion af dyr i industrianlæg, og hun hænger billedet op midt i debatten, lyder det i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.

Link kopieret!

Tre mænd er nu sigtet for drab ved sportshal i Birkerød

Nordsjællands Politi har torsdag anholdt to mænd, der sigtes for et drab for to en halv uge siden.

Her blev en 23-årig mand sent om aftenen mandag den 28. oktober stukket med kniv ved Søndervangshallen i Birkerød. Han døde af sine skader.

Fredag blev de fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby og fængslet i 14 dage. En 19-årig mand sidder i forvejen fængslet i sagen. Mændene, der er blevet fængslet, er henholdsvis 18 og 21 år gamle.

Fredagens grundlovsforhør foregik bag lukkede døre, så anklageren kan ikke oplyse, hvad der er kommet frem. Han kan dog sige, at alle de sigtede nægter sig skyldige.

Drabet fandt sted ved sportshallen på et ukendt tidspunkt før klokken 22.58. Det 23-årige offer blev ramt af knivstik i ryggen, maven og i brystet. Alle stederne blev han stukket to gange.

Både den dræbte og i hvert fald nogle af de sigtede var allerede inden drabet kendt af politiet for at være en del af det kriminelle miljø i Birkerød.

Link kopieret!

Anna Thygesen hacket: Nu har svindlere tømt hendes bankkonti for alt

Den danske erhvervskvinde, TV-vært og ejer af kommunikationsbureauet WeDo Communication, Anna Thygesen, er blevet udsat for et snedigt svindelnummer, som har kostet hende hendes personlige formue.

Det skriver Anna Thygesen selv i et opslag på Facebook fredag eftermiddag.

Her beskriver hun, hvordan hun er blevet både hacket og svindlet af en person, som har udgivet sig for at være ansat i hendes banks sikkerhedsafdeling og postuleret, at hendes konto var under hackerangreb på grund af svindel med MitId.

Det har resulteret i en række tømte konti for Thygesen og hendes partner, Bill.

- Jeg troede ikke, det skulle ramme mig. Jeg har sgu da været vært på DR serien "Forført af en Svindler" i flere år og jeg rådgiver kunder om krisehåndtering ved cyberkriminalitet, skriver Thygesen.

Christian, som den svindleren kaldte sig, holdt gennem flere dage kontakt med Anna Thygesen og forklarede, hvad "banken" gjorde og sendte falsk dokumentation som en slags røgslør, mens hendes bankkonti altså blev tømt.

- Jeg føler mig nøgen, mindfucked, som om jeg har været ude for et overgreb, jeg stoler ikke på nogen og jeg aner stadigvæk ikke, hvad der er op og ned i det her, skriver hun og ved endnu ikke, om hun vil blive kompenseret for hendes tab, som "drejer sig om mange tusinde kr.".

- Guys. Det kan ramme os alle. Pas på derude, lyder det gode råd fra erhvervskvinden.

Link kopieret!

Far idømt fængsel for mishandling af børn

En far idømmes en straf på et års ubetinget fængsel for at have mishandlet sine to børn. Dommen er afsagt fredag af Retten i Glostrup.

Det fortæller anklagerfuldmægtig Caroline Emilie Treschow.

Faren, der i dag er 43 år, straffede sine børn med grov vold, og det skete i perioder dagligt. I anklageskriftet er angivet en gerningsperiode fra 2023 til 7. juni 2024. Der var børnene cirka 10 og 13 år.

Manden nægtede sig i retten skyldig i anklagerne, men har han valgt at modtage dommen.

Link kopieret!

Mulig snestorm truer

Efter en halv måned med gråt og diset vejr, er det nu ret sikkert, at vejret skifter gear fra weekenden.

Det skriver tv2.dk.

Særligt i næste uge indikerer prognoserne, at markant koldere luft sendes ned over landet, hvilket kan resultere i både slud og sne.

Desuden kan vi forvente meget blæsende vejr.

Link kopieret!

Den sidste mistænkte er anholdt i sag om knivoverfald på brødre

Fredag morgen er en mand blevet anholdt i sagen om et knivoverfald i Hvidovre, hvor to brødre kom alvorligt til skade.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag på det sociale medie X. Manden er den fjerde og sidste mistænkte, der er anholdt i sagen.

Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup fredag klokken 11. Knivoverfaldet fandt sted 14. oktober om aftenen på Sadelmagerporten i Hvidovre.

Ofrene for knivstikkeriet var to brødre på henholdsvis 31 og 32 år. 14. oktober var meldingen fra politiet, at begge brødre var alvorligt tilskadekomne. Københavns Vestegns Politi har tidligere oplyst, at et vidne så en person løbe fra gerningsstedet med en stor kniv, der kunne minde om en machete.

Politiet meddelte allerede 16. oktober, at efterforskningen viste, at i alt fire personer deltog i overfaldet.

De tre andre mistænkte blev anholdt i dagene efter knivoverfaldet. To personer blev anholdt 16. oktober. Senere samme dag afgjorde en dommer i Retten i Glostrup, at de to skulle varetægtsfængsles i fire uger.

Begge personer nægtede sig skyldig. Den tredje anholdte meldte sig selv natten til 17. oktober. Manden blev ligesom de to andre varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret.

Han nægtede sig også skyldig.

/ritzau/

Link kopieret!

Borgere får ingen erstatning efter databrud i kommune

Seks borgere får ikke erstatning efter et databrud i Gladsaxe Kommune.

Det skriver Østre Landsret i et resume af dommen, der er faldet fredag formiddag.

De seks borgere ønskede erstatning, efter at der havde været indbrud i kommunens rådhus i 2018. Her blev en bærbar computer med et regneark med oplysninger om omkring 20.000 borgere stjålet.

I 2021 afgjorde Retten i Glostrup, at borgerne ikke havde ret til erstatning, og det er altså det samme, Østre Landsret er nået frem til.

Blandt dem var de seks borgere.

TV 2 Kosmopol har tidligere fortalt om sagen - blandt om Heidi, som blev tilkendt førtidspension ved en fejl - og om hvordan sagen med de 20.000 lækkede cpr-numre ikke var første gang, at kommunen havde rod i håndteringen af de personfølsomme data.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google