Vi smider 900 ton mad ud hvert år og det skal ny ”klub” gøre noget ved

Tænker du over, hvor meget mad du smider ud, som kunne være blevet spist? 

Herhjemme smider vi knap 900.000 tons mad ud hvert år. Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen. 

- Det er alt for højt og fuldstændig uacceptabelt, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef hos Dagrofa, der driver en række dagligvarekæder, til TV 2 Kosmopol.

Nogenlunde samme reaktion har madspildsforkæmperen Selina Juul.

- Det er jo kæmpe, kæmpe, kæmpe meget mad, siger hun til TV 2 Kosmopol. 

Det tal skal ned, og nu skal en helt ny madspildsklub med navnet "Klub 12.3" være med til at reducere madspild i den danske fødevarebranche og støtte FN’s Verdensmål 12.3 om at halvere madspild inden 2030.

Det er et initiativ fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V). 

- Vi har en stor udfordring med madspild. Og fødevareindustrien står for over halvdelen af madspildet. Derfor er jeg også glad for, at vi kan lancere madspildsklubben, siger han i et skriftligt citat. 

Ministeren har udnævnt madspildsforkæmperen Selina Juul som ambassadør. 

- Det er et godt initiativ, men tallet i sig selv - det er jo nedslående - for at sige det rent ud. Den allerstørste madspildssynder ud af de 900.000 tons, det er fødevareindustrien, siger Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad til TV 2 Kosmopol.

Selina Juul har arbejdet med madspild igennem de sidste 16 år i sin forening Stop Spild Af Mad, som arbejder nationalt og internationalt med at forebygge og minimere madspild.

- Det her er simpelt, du kan spare penge, du kan spare tid, og du kan også være med til at hjælpe klimaet lidt på vej, siger hun. 

10 store fødevarevirksomheder i front

Det nye initiativ "Klub 12.3" samler 10 centrale danske fødevarevirksomheder, som forpligter sig til at engagere 20 samarbejdspartnere hver i kampen mod madspild. 

Det betyder, at 200 danske virksomheder bliver engageret i kampen på én gang. 

- Vi har et fødevareerhverv, der er motiveret for at være med til at bekæmpe madspild. Det er en fælles kamp. 

- Og fra politisk side har jeg foruden madspildsklubben også lanceret en madspildsstrategi, der blandt andet fokuserer på, at det skal gøres nemmere for fødevarevirksomheder at navigere i reglerne, så de gode intentioner kan komme ud i livet, siger Jacob Jensen (V).

Én af de 10 virksomheder i front er dagligvarekoncernen Dagrofa. 

- Vi valgte at takke ja til invitationen, fordi vi længe har gået og både analyseret og diskuteret, hvor er det, vi kan gøre den største forskel bæredygtighedsmæssigt, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef hos Dagrofa til TV 2 Kosmopol og fortsætter: 

-  Og der er ingen tvivl om, at når man har med fødevarer at gøre, så er der rigtig mange tematikker, som kommer ind under bæredygtighed. Men det, der har været vigtigt for os, det er at sige, at vi kan gøre det.

Ifølge koncernchefen har de over 3000 forskellige leverandører og for Dagrofa bliver det i udvælgelsen af de 20 virksomheder vigtigt, at aftalen får effekt. En udvælgelsesproces som først lige er begyndt, så derfor kan de ikke blive konkrete. 

- Jeg er optaget af, at det ikke bliver hensigtserklæringer, men at det bliver specifikke planer, som vi kommer til at følge op på, og som vi kommer til at drive, siger Tomas Pietrangeli og fortsætter: 

-  Derfor synes jeg også, at 20 er en passende antal, for her handler det ikke bare om så mange som muligt. Her handler det om, at man faktisk gør en forskel og ændrer adfærd. 

Hjælper det at have fokus på madspild? 

Selina Juul har i 16 år kæmpet for og kæmper stadig for, at danskerne ikke smider unødvendigt meget mad ud. 

En gallupundersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad fra 2023 angiver at hele 94 procent af danskerne mener, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Selina Juul mener hendes kamp hjælper, men den skal også fortsætte. 

- Der er sket rigtig meget de sidste 16 år. Der er lang vej endnu, og kampen om madspild er slet ikke vundet. Vi er slet ikke i mål. Og jeg ved ikke, om vi nogensinde kommer i mål, men altså...Vi skal i hvert fald ikke give op. Der er ikke nogen udløbsdato på kampen mod madspild, siger hun. 

Madspildsforkæmperen peger også på, at fokus på madspild ikke fylder ligeså meget i mediebilledet i dag, som den tidligere har gjort. 

- For 16 år siden var det meget, meget nyt, og alle talte om madspild og økologi. Nu er der store geopolitiske krige, der optager dagsordenen, så jeg kan selv se og mærke, at der ikke er så meget fokus på madspild, siger hun og fortsætter: 

- Omvendt skal man heller ikke trætte danskerne om madspild, så vi er  meget forsigtige med kommunikationen. 

Norge kan inspirere os

900.000 tons mad, der bliver smidt ud hvert år herhjemme. Men er der nogle, der gør det smartere? 

Ifølge Selina Juul, som også sidder i internationale udvalg, så er der ikke så mange lande, som kan inspirere os. 

- Problemet er lige nu, at fokus er begyndt at forsvinde. Rigtig mange lande begynder at slække og nedprioritere madspild. Men bare fordi fokusset på madspild er ved at forsvinde, betyder ikke, at problemet er væk, siger hun. 

Men skal vi se mod et land, så er det ifølge hende vores nabo Norge. Og de kan åbenbart noget på det felt. TV 2 Kosmopol har også tidligere fortalt, hvordan de for eksempel sorterer affald. 

- Norge er rigtig gode til at undgå madspild. De har noget, der hedder Matvett, som er en frivillig aftale, der kører med den norsk regering og norske virksomheder. Norge har mindsket deres madspild med 12 procent per indbygger på blot fire år, siger hun og fortsætter: 

- Jeg ved også vores egen regering kigger på Norge som inspirationsland. De er gode til at samle befolkningen og producenterne, og de har fået producenterne forpligtet til at reducere madspild.

Resultater på bordet

Vender vi blikket herhjem igen, så håber Selina Juul, at hun som ambassadør kan få resultater på bordet. 

Først og fremmest peger hun på, at det skal besluttes hvordan madspild måles. Ligenu måles det forskelligt og det betyder, at vi ikke kan sammenligne tal - om det går bedre eller dårligere end tidligere. 

- Forhåbentlig reduceres vores madspild mere end i dag. Jeg er meget resultatorienteret, og jeg ønsker ikke stå bag noget, hvor der ikke er fremdrift.