Ministers guldæg, der skulle løse mobbe-problemer i folkekirken, er en lynafleder – og er ikke godt nok
Kirkeministeren sagde i december, at der skulle ryddes op i folkekirkens arbejdsmiljø, og det skulle ske med en rådgivning særligt til folkekirken. Et nærmere kig på ordningen afslører dog markante mangler.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Under et skænderi griber en ansat fat i en stol for at kaste den efter sin kollega.
Efter en fastelavnsfest får en kirketjener at vide af sin leder: “Jeg troede, du kunne så meget, men du kan jo ingenting”, fordi kirketjeneren havde glemt at købe krone til festens kattedronning- og konge.
En medarbejder truer sin kollega med ordene: “Du får aldrig et ben til jorden, og det skal jeg personligt sørge for”.
Under et møde i menighedsrådet rækker et medlem ‘fuck’ til et andet medlem.
Medlemmer af menighedsrådet fjerner ukrudt ved kirken og lægger det på gangstien for at straffe den kollega, der skulle have fjernet ukrudtet.
Ansatte føler sig truede af deres kollega, som de frygter vil udsætte dem for vold.
En kirketjener bliver udspurgt af sin leder om, hvor meget han sveder, og om han bruger deodorant.
Historierne er mange flere.
De handler om mobning og chikane i folkekirken. Om at have ondt i maven inden arbejde, og om at sove dårligt om natten og få hektisk hjertebanken ud af det blå lang tid efter endt ansættelse.
De handler om et arbejdsmiljø så gennemsyret af uklarhed og konflikter, at folkekirkens ansatte længe har råbt efter assistance.
Tiltag er en "lynafleder"
Siden sommeren har TV 2 Lorry fortalt historierne om folkekirkens ansatte, der lider under et anstrengt og betændt psykisk arbejdsmiljø.
Før nytår kunne TV 2 Lorry så påvise omfattende problemer med mobning i folkekirkerne i hovedstadsområdet.
Og da det endelig lykkedes TV 2 Lorry at få et interview med kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var svaret på problemerne klart:
- Det skal vi have ryddet op i, og vi skal have forebygget, at det er sådan, det er at være ansat i den danske folkekirke.
I kølvandet på TV 2 Lorrys dækning offentliggjorde Kirkeministeriet så, at folkekirken pr. 1. januar 2022 ville få en ny, permanent arbejdsmiljørådgivning, der kun har fokus på folkekirken.
Ordningen, der hedder Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning og også kaldes FAR, har været tilgængelig for de ansatte i Folkekirken siden 2016 som en forsøgsordning.
Alligevel kunne TV 2 Lorry i december skrive, at sagsakter fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Lorry fik indsigt i, viste, at der på trods af ordningens eksistens var omfattende problemer med arbejdsmiljøet i kirkerne.
Mobning bag kirkens mure
Elsk din næste, og vær god mod andre, lyder det søndag efter søndag fra prædikestolene i kirkerne i landets folkekirker.
Det er måske derfor, at det er let at tro, at alt bag kirkernes mure ånder fred, men det er ikke den hele sandhed.
TV 2 Lorry har undersøgt og gravet i arbejdsmiljøet i den danske folkekirke.
Det begyndte med historien om Nathanaels Kirke på Amager, hvor tidligere ansatte og medlemmer af menighedsrådet stod frem for at fortælle deres oplevelser med mobning, magtkampe og trusler. Flere af dem har stadig psykiske mén fra deres tid i kirken.
Det har vist sig, at Nathanaels Kirke langt fra er den eneste kirke, hvor der har hersket eller fortsat hersker problemer med arbejdsmiljøet.
Gennem en lang række aktindsigtsanmodninger har TV 2 Lorry fået adgang til bunkevis af rapporter fra Arbejdstilsynet, der afslører massive problemer i folkekirkerne i hovedstadsområdet.
Med sagsakter såvel som interviews med folkekirkens nuværende og tidligere ansatte udruller TV 2 Lorry løbende historien om den danske folkekirke og de massive problemer med mobning, chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø, der gemmer sig bag kirkernes mure.
Men når ministeren vælger at gøre en allerede eksisterende ordning permanent for at bedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, så vidner det om, at ministeren mangler evner til at tage hånd om problemerne.
Det mener Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og som nu retter kritik mod ministeren og Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.
- Det er veldokumenteret, at der er massive problemer. Det er er et permanent strukturelt problem, der knytter sig til, at man ikke har håndteret det på en ordentlig måde, og det er ikke tilstrækkeligt at sige, at man har en lynafleder hos FAR, siger han til TV 2 Lorry.
Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning ligger både for langt væk fra der, hvor problemerne er størst, og så deler de fysisk adresse med den ene af folkekirkens ledelsessøjler, hvilket hindrer en upartisk rådgivning, mener han.
Samtidig viser evalueringer af FAR som forsøgsordning, som TV 2 Lorry har fået indsigt i, at når man i kirkerne har fået rådgivning om psykisk arbejdsmiljø, så er tilfredsheden med rådgivningen lavere, end hvis det handlede om andre emner.
Størst utilfredshed med rådgivning om psykisk arbejdsmiljø
I en pressemeddelelse skrev Kirkeministeriet i december, at to tredjedele af de adspurgte, der har fået rådgivning til et arbejdsmiljøproblem af FAR, har svaret i en evaluering af projektet, at de "enten i høj grad eller i meget høj grad var tilfredse med den rådgivning, de havde modtaget."
TV 2 Lorry har anmodet Kulturministeriet om at få udleveret den evaluering, der henvises til, og her fremgår det ganske rigtigt af evalueringen, der er fra 2018, at 70 procent af de adspurgte er tilfredse.
Der er en kolosal træghed og omfattende magt på spil, og dem, der har magten, har ingen interessere i at ændre systemet
Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen er dog, at den pågældende evaluering også viser, at der er lavere tilfredshed med Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, når der er blevet rådgivet om problemer med det psykiske arbejdsmiljø frem for andre områder.
Evalueringerne viser også, at 76 procent i 2018 og 63 procent i 2020 mente, at rådgivningen fra FAR kun i nogen grad, i lav grad eller i meget lav grad havde løst problemerne, hvis det handlede om psykisk arbejdsmiljø.
Og ifølge Kurt Klaudi Klausen giver det ikke mening, at man har sat et rådgivningstilbud i søen, hvis man ikke har undersøgt til bunds, hvorfor der er utilfredshed med rådgivningen om psykisk arbejdsmiljø, og når de adspurgte ikke mener, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø rent faktisk bliver løst.
- Der kan være en generel tilfredshed med rådgivningen, men man burde spørge ind til dem, som ikke er tilfredse og høre, hvad grunden er til det. For det er sandsynligvis der, mobning for alvor finder sted, og de stressramte ansatte befinder sig, så man kommer ikke i dybden, siger han.
- I stedet laver man en rådgivning for dem, hvor problemet ikke er så stort, og det er jo fint, at man kan hjælpe dem, men det er ikke tilstrækkeligt, og ministeriet slår ikke til med den rådgivning, de har lavet.
Bjarne Rødkjær er formand for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, og som formand for styregruppen har han ledet forsøgsprojektet med Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Han er desuden nu formand for bestyrelsen for FAR.
Og han er helt enig med Kurt Klaudi Klausen i, at rådgivningstiltaget ikke kan stå alene, hvis man skal folkekirkens arbejdsmiljøproblemer til livs.
- Nej, nu skal vi ikke være så naive at tro, at vi har fundet guldæg, der kan løse det hele. Det kan blive en vigtig bidragsyder, men det kræver virkelig samarbejde hele vejen rundt, og jeg håber, at vi bliver bedre til at bruge de redskaber, vi i forvejen har. Det kræver, at alle – også dem på arbejdspladserne – bidrager, siger han.
Deler adresse med part
Organisatorisk er den danske folkekirke bygget op af to søjler: Kirkeministeriet og menighedsrådet.
Præster er ansat under Kirkeministeriet, mens personale som kirketjenere og organister er ansat under det demokratisk valgte og frivillige menighedsråd.
Og netop den todelte ledelsesstruktur er tidligere blevet kritiseret for at skabe uklarheder og tvivl om ansvar og fordeling af arbejdsopgaver, hvilket ifølge kritikere har ført til det store omfang af konflikter og mobning.
Udpluk af anklager mod menighedsråd
TV 2 Lorry har talt med en lang række ansatte, tidligere ansatte samt personer, der har eller tidligere har haft en rolle i et menighedsråd. De fortæller samstemmende, at de har oplevet voldsomme problemer med menighedsrådene i deres kirker.
Her er et par udpluk af anklagerne:
- Menighedsrådet er jo frivillige, der går til menighedsrådsmøder i stedet for badminton. Det giver et clash. Menighedsrådet er et magtinstrument. Det er noget fra en antikveret tid, har sognepræst Ib Ehlers sagt om de menighedsråd, han har mødt gennem de 20 år, han har været præst.
- Der har været udfordringer med menighedsrådet, hvor jeg tidligere har været udsat for mobning, for råben og skrigen og uprofessionalisme i en grad, at man kan tage sig til hovedet og tænke: "Det her foregår simpelthen ikke," har sognepræst Rikke Vedel sagt.
- Det er et problem, for man kan træde ind direkte fra gaden og blive leder af en mellemstor arbejdsplads, uden at nogen holder dig ansvarlig, har det lydt fra sogne- og feltpræst Katrine Blinkenberg.
- I udgangspunktet er det godt, at man har et menighedsråd, men de er uprofessionelle. Jeg har set alt indefra og set, hvordan menighedsrådet er stykket sammen, og jeg er blevet så skræmt af hele den danske folkekirke og styringen, har tidligere kirketjener Mette Duch Olesen sagt.
Samtidig har menighedsrådene også i konkrete sager været udpeget som direkte medvirkende til mobning og konflikter lokalt.
Af den grund skaber det også panderynker hos Kurt Klaudi Klausen, at Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning deler fysisk adresse med Landsforeningen for Menighedsråd i Sabro, og at de to organisationer frem til den 1. januar 2022 også delte CVR-nummer.
- Rådgivningen kommer for tæt på dem, som er en væsentlig part i sagen, og som i nogle tilfælde er udpeget som medvirkende årsag til, at der er så store psykiske problemer i folkekirken. Det bliver et problem i sig selv i forhold til, hvor uafhængige man er, siger han.
Bjarne Rødkjær bekræfter, at FAR lejer sig ind i Landsforeningen for Menighedsråds lokaler, og han anerkender fuldt Kurt Klaudi Klausens undren – men maner den også til jorden:
- Hvis jeg skal være helt ærlig, var det også en bekymring, som flere havde i starten, men den er gjort fuldstændig til skamme, og vi ser ikke en udfordring i det nu. Vi overvejede at flytte adresse, men når vi nu er adskilt, og vi er en afdeling for os selv, er det ikke et problem.
Bjarne Rødkjær påpeger, at selvom FAR har fysisk adresse hos Landsforeningen for Menighedsråd, så er pointen med Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning netop, at rådgiverne er upartiske.
Det er de, forklarer Bjarne Rødkjær, fordi det er Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, der består af arbejdsmarkedsparter indenfor folkekirken, og Kirkeministeriet, der står bag ordningen.
- Før (FAR blev til red.) mødte vi tit problemer med, at man tog parti. Den ene side følte, at rådgivningen var bestillingsarbejde fra den modsatte part. Nu har vi en fælles forståelse af, at det er en rådgivning med forståelse for folkekirken, der ikke tager parti, siger han.
Langt fra problemerne
Også placeringen i Sabro uden for Aarhus vækker undren hos Kurt Klaudi Klausen.
Det skyldes, at evalueringerne af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning viser, at der er langt størst efterspørgsel på rådgivning i Roskilde, Helsingør og Københavns stifter.
- Sabro er langt væk fra der, hvor problemerne er. Hvis man skal lave konflikthåndtering og løse problemet, så skal man nok derud, hvor de er, og der viser evalueringen jo, at det måske er der, indsatsen er dårligst, siger Kurt Klaudi Klausen.
Om det er, fordi sjællændere er forud for os andre med at få øje på problemer, eller om der simpelthen er flere problemer, har jeg ikke en jordisk chance for at svare på.
Det giver Bjarne Rødkjær dog ikke meget for:
- Måske er det bare Sjælland, der er for langt fra Sabro? spørger han og fortsætter:
- Vi synes, at vi har en logisk placering. At det så har vist sig, at en rigtig stor del af udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø er på Sjælland, kunne vi ikke vide. Om det er, fordi sjællændere er forud for os andre med at få øje på problemer, eller om der simpelthen er flere problemer, har jeg ikke en jordisk chance for at svare på.
Bjarne Rødkjær oplyser, at FAR nu har ansat en psykolog, der har base i København, og som derfor lettere kan komme til opgaverne i de tre sjællandske stifter. Det skyldes netop en anerkendelse af, at der er mange problemer på sjælland.
FAR overvejer desuden at placere en afdeling på Sjælland, lyder det.
"Den, der lever skjult, lever godt"
Hvis det ikke er en arbejdsmiljørådgivning målrettet folkekirken, hvordan løser man så folkekirkens problemer med mobning, konflikter og psykisk tærende arbejdsforhold?
Adspurgt om det, svarer Kurt Klaudi Klausen, at man skal turde at stille spørgsmålet om, hvorvidt folkekirkens nuværende organisering med to forskellige ledelsessøjler er det rette, og om folkekirkens ansatte fortsat skal ledes af to forskellige instanser.
- Det er jo tabubelagte områder, du her interesserer dig for, siger Kurt Klaudi Klausen og spørger tilbage:
- For hvem tør anfægte den magt menighedsrådene fik i begyndelsen af det forrige århundrede? Hvem tør sige, at biskopper og præster skal have et helt andet ansvar, end de har i dag? Der er en kollosal træghed og omfattende magt på spil, og dem, der har magten, har ingen interessere i at ændre systemet.
Folkekirkens to søjler
Organisatorisk er den danske folkekirke bygget op af to søjler; Kirkeministeriet og menighedsrådet.
Præsten er ansat under Kirkeministeriet, mens personalet er ansat under det demokratisk valgte og frivillige menighedsråd.
Kirkeministeriet har ingen indsigelsesret overfor menighedsrådene. De eneste, der reelt kan få indflydelse på menighedsrådet, er dem, der møder op til menighedsrådsvalgene hvert fjerde år og enten selv stiller op eller afgiver en stemme.
Det er altså den frivillige og ofte uprofessionelle menighed, der bestemmer over den ene del af de ansatte i landets kirker.
Præsternes nærmeste arbejdsgiver er provsten i sognet, men præsterne er ansat under Ministeriet for Ligestilling og Kirker og registreret i stiftet/under biskoppen.
Biskoppen fører tilsyn med stiftets provster, præster og menighedsråd. Det er biskoppens opgave at føre tilsyn med præsterne gennem samtaler, rådgivning og i særlige konfliktsituationer.
Opgaven med at løse problemerne ligger nu på Ane Halsboe-Jørgensens bord.
Og helt konkret ligger der faktisk to mapper med 70 beretninger fra præster, kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer, der har slået sig på folkekirkens arbejdsmiljø.
Beretningerne smækkede fire præster mandag på ministerens bord efter et planlagt møde i ministeriet.
Spørgsmålet er bare nu, om Ane Halsboe-Jørgensen tør være den minister, der reformerer den danske folkekirke, siger Kurt Klaudi Klausen og kalder debatten for en hvepserede:
- Hvis man stiller den type spørgsmål, kaster man alt op i luften, og det er farligt for dem, der vil bevare tingenes tilstand og for dem, der vil skjule eget hykleri og inkompetence. Den, der lever skjult, lever godt, og i mellemtiden er der nogle mennesker, det går ud over.
TV 2 Lorry har spurgt minister Ane Halsboe-Jørgensen, om hun vil svare på kritikken, men ministeren ønsker ikke at svare på TV 2 Lorrys henvendelser.
Vi ville ellers gerne have spurgt Ane Halsboe-Jørgensen, hvordan hun holder forholder sig til kritikken fra Kurt Klaudi Klausen, og hvorfor Kirkeministeriet ikke oplyste fra starten, at der er lavest tilfredshed med FAR, når de ansatte rådgives om arbejdsmiljøproblemer.
Vi ville også gerne spørge ministeren, om der er konkrete tiltag i støbeskeen for at bedre kirkernes arbejdsmiljø.
Se TV 2 Lorrys interview med Ane Halsboe-Jørgensen fra december herunder.
