Helsingør og Roskilde viser vejen: Sådan får vi flygtningekvinder i job
Iværksætteri og tæt samarbejde er nogle af ingredienserne, hvis det skal lykkes at få flere flygtningekvinder i arbejde, lyder det fra to forgangskommuner.
x
24-årige Fiyori fra Eritrea har aldrig haft et arbejde.
Hun kom til Danmark for to år siden, hvor hun blev familiesammenført med sin mand. Kort efter ankomsten til Danmark blev deres datter født.
Efter et år på barsel er jagten på et arbejde for alvor sat ind, men manglende danskkundskaber er bare én blandt mange udfordringer på vejen.
De (kvinderne, red.) er ofte kommet til Danmark efter mændene, og de er i høj grad bundet til hjemmet med en rolle som husmor.
- De (kvinderne, red.) er ofte kommet til Danmark efter mændene, og de er i høj grad bundet til hjemmet med en rolle som husmor. Derudover er der også en lang række kvinder, som aldrig har været på et arbejdsmarked og derfor ikke har en arbejdsidentitet, siger Lars Larsen, der er partner og konsulent i firmaet LG Insights.
Lars Larsen har i 16 år blandt andet har rådgivet en lang række kommuner i, hvordan de bedst muligt tilrettelægger en indsats for at få flygtningekvinderne i arbejde.
Det er blandt andet i Roskilde Kommune, hvor Stig Svendsen er ansat som integrations – og beskæftigelsesambassadør.
Ekstra indsats virker
Han er enig i, at man skal bruge en helt anden strategi for at få kvinderne tættere på arbejdsmarkedet.
- Vi kan ikke arbejde med kvinder, som vi gør med mændene. Dem har vi gode erfaringer med. Det kræver mere arbejde med kvinderne, hvor vi skal bruge en mere 'håndholdt' indsats. Det betyder, at vi har fat i dem hver uge.
- Der er sprogskole tre gange om ugen og jobskole to dage om ugen, hvor de lærer om både arbejdsmarked og nye morgenrutiner. Det skal være en opgave, der ikke bliver sluppet på noget tidspunkt, siger Stig Svendsen.
I TV 2 Lorrys nye serie Ny i Job følger vi fire flygtningeskvinders vej til det danske arbejdsmarked.
To er fra Helsingør - og to kommer fra Roskilde. På landsplan er kun gennemsnitligt 20 procent af flygtningekvinderne kommet i arbejde tre år efter ankomsten til Danmark.
Men i Helsingør og Roskilde gør de en ekstra indsats og er bedre end landsgennemsnittet. I serien kan du følge, hvad de gør for kvinderne.
Se første afsnit af serien herunder:
Hånd i hånd fra start til slut
Siden starten af december måned sidste år har Fiyori Gebregziabher Kahsay sammen med 28 andre flygtninge været en del af Roskilde Kommunes initiativ der har fået navnet "Kvinder i Bæredygtig Beskæftigelse", også kaldet KIBB.
Et projekt der ikke har nogen udløbsdato.
Vi fortsætter, indtil alle kvinderne er kommet i beskæftigelse
- Vi fortsætter, indtil alle kvinderne er kommet i beskæftigelse, fortæller Stig Svendsen.
- Vi starter i jobskolen, og der behandler vi alle mulige arbejdsrelaterede problematikker med et meget bredt perspektiv. Har du smerter eller andre barrierer eller aflevering af børn, tager vi fat på det. Vi tager det løbende, som vi opdager udfordringerne, fortsætter han.
Praktik er første skridt på vejen
Fiyori har aldrig haft et arbejde før, men mens hun stadigvæk boede i Eritrea, hjalp hun sine bedsteforældre med pleje. Derfor er hun udmærket klar over, hvad hendes yndlingsjob ville være.
- Jeg kan godt lide at arbejde med ældre mennesker, fortæller hun.
Og derfor er hun også ekstra glad, da hendes jobkonsulent kan fortælle hende, at de har sat et møde i stand med et plejehjem i Roskilde, hvor hun har mulighed for at komme i praktik.
Iværksætteri som drivkraft
I Nordsjælland har de taget alternative midler i brug for at få flere kvinder i beskæftigelse. Her udnytter de iværksætterkulturen til at skabe drivkraft og gåpåmod blandt flygtningekvinderne.
- Ved at fokusere på iværksætteri imødekommer man kvinderne og deres familier på to områder. Dels er der en relativt stor del af de nytilkomne, som er interesseret i at starte deres egen virksomhed. Og det, at have sin egen virksomhed, selvom man har travlt, giver mulighed for at kombinere et fleksibelt arbejdsliv med det, at have et travlt familieliv, siger Stig Svendsen.
Vi kan bare konstatere, at hvis kvinderne får lov til at arbejde med noget, de har lyst til, og som de har passion for, så kan man nå langt
Og det at have muligheden for at skabe sit eget, er en utrolig god motivation for kvinderne.
- Vi kan bare konstatere, at hvis kvinderne får lov til at arbejde med noget, de har lyst til, og som de har passion for, så kan man nå langt, siger Juan Recinos Jensen, der er ansat som erhvervskonsulent i Helsingør Kommune.
Her har han med konceptet ”Bliv din egen chef” skabt ni nye virksomheder, som alle er etableret af nydanskere.
