Oplev naturen: Sådan laver du en sommerfuglelokker

Kejserkåbe, aurora og påfugleøje. 

Det er blot få af navnene på de mange forunderlige og spændende sommerfuglearter, som gemmer sig i Lorryland. Og faktisk kan man nemt lokke mange af dem hjem i sin have med noget så enkelt som en moden banan og et gammelt glas vin.

Derfor er TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup taget ud i naturen sammen med WWF-biolog Thor Hjarsen for at lære mere om, hvordan man kan komme helt tæt på de farverige insekter ved hjælp af en hjemmelavet sommerfuglelokker.

Lav din egen sommerfuglelokker

En banan, en sjat vin, en gammel t-shirt og noget snor. Det lyder måske en smule mærkværdigt, men det er faktisk de eneste ingredienser, man skal bruge for at lave sin helt egen sommerfuglelokker.

Ved at blande banan og vin skaber man nemlig en blanding, der minder om nedfaldsfrugt, og det tiltrækker sommerfugle. Når først det hele er blandet godt sammen, kan man f.eks. klippe en gammel t-shirt eller noget andet stof i strimler og lade det søbe i bananvinsblandingen.

Når stoffet har suget blandingen til sig, er det bare at hænge det et sted i haven eller naturen.

Sommerfuglelokkeren fungerer bedst i solskin og på vindstille dage. Sommerfugle og andre insekter foretrækker nemlig varme og er ikke meget for at lette, når det blæser. Noget som Thor Hjarsen også oplevede, da han var ude og hænge sin egen sommerfuglelokker op.

- Da vi var ude og filme, var det overskyet og blæste. Men det øjeblik solen kom frem, så begyndte der at dukke sommerfugle op, siger Thor Hjarsen.

Når sommerfuglelokkeren er hængt op, gælder det om at være tålmodig og holde sig på afstand, indtil de første sommerfugle slår et smut forbi.

Men man kan faktisk komme ret tæt på, når først sommerfuglene begynder at spise af blandingen.

- Når du kommer tæt på sommerfugle, så ser man ofte, at de har mange farver, selv øjnene kan være meget farverige, næsten marmorerede, eller også ser man en flot marmoreret undervinge, siger Thor Hjarsen, WWF-biolog.

Har man hverken banan eller vin, kan man også lave en anderledes sommerfuglelokker. Ved at blande sukker og vand sammen i en lille skål med en sten i midten, laver man en lille ø, som sommerfugle kan lande på og tage for sig af den søde væske. Og så tiltrækker sommerfuglelokkeren ikke kun sommerfugle, men også humlebier og andre spændende insekter.

Lær sommerfuglene at kende

Har man først fået øjnene op for sommerfuglenes mange farver og flotte navne, kan det være sjovt at prøve at bestemme hvilken art, der er landet på ens sommerfuglelokker. Der findes et væld af internetsider og bøger, som kan hjælpe en med at bestemme det, som for eksempel her.  Men faktisk findes der også appen "seek", der kan forsøge at identificere sommerfugle ved hjælp af telefonens kamera. 

Men interessen for sommerfugle kommer også med en lille advarsel. Når først man er blevet bidt af sommerfuglekiggeri, så kan det nemlig godt gå udover ens samtaler om sommeren.

- Når jeg ser en sommerfugl bliver jeg altid lidt flakkende i blikket, og hvis jeg står og taler med nogen, prøver jeg altid at løbe efter dem, siger Thor Hjarsen.

Og er man på udkig efter sommerfugle, kan det godt betale sig at være en natteravn. For selvom mange af os forbinder sommerfugle med dagtimerne, så er størstedelen af de danske sommerfuglearter såkaldte natsommerfugle.

Sætter man sin sommerfuglelokker op på en varm og fugtig sommernat og væbner sig med pandelampe eller lygte, så kan man måske være heldig at se en af de over 2.000 natsommerfuglearter der findes i Danmark.

- De ser meget grå ud, men kigger man tættere på, så er de faktisk utroligt flotte. Mange af dem er camouflerede, så de passer til blade eller bark, men på en anden overflade træder deres farver frem, siger Thor Hjarsen.

Giv sommerfuglene blomster

Livet kan se legende let ud for en sommerfugl, når den flakser fra blomst til blomst og drikker nektar på en varm sommerdag. Men faktisk er mange af de danske sommerfugle i tilbagegang. Skovbrug, landbrug og lange afstande imellem habitater har nemlig gjort, at over halvdelen af de 66 sommerfuglearter, der er i Danmark, er truede. Og faktisk er hele 14 arter helt forsvundet siden midten af det 20. århundrede.

- I dag kan du simpelthen nærmest se år for år, hvordan de her sjældne arter forsvinder, siger Thor Hjarsen, WWF-biolog.

Mange sommerfugle er nemlig skrøbelige overfor ændringer i deres levesteder. De er tit er meget afhængige af enkelte blomster, planter eller områder. Skovblåfuglen er for eksempel meget afhængig af vedbendsplanten eller kristtjørnen, mens moseperlemorsommerfuglen er meget afhængig af et specielt levested - nemlig moser.

Samtidig betyder den store afstand, der er mellem gode levesteder til sommerfugle, at de kan have svært ved at finde et nyt sted, hvis deres leveområde forsvinder.

Ifølge WWF-biolog Thor Hjarsen er der især to ting, man kan gøre, hvis man vil give sommerfuglene en hjælpende hånd. Man kan nemlig sørge for at så blomster i haven eller altankassen, der indeholder store mængder nektar, som er den sukkerlignende væske, der findes i blomster, sommerfuglene lever af. 

Og så er det især også vigtigt, at man planter hjemmehørende blomster - det vil sige blomster, der naturligt vokser i Danmark. Mange af sommerfuglene er nemlig tilpasset de blomster.

Har man ikke egen have eller tålmodigheden til at vente på, at blomsterfrøene spirer, så kan man også tage ned til en planteskole og kigge efter, hvilke blomster, der er flest insekter på. Ved at købe de blomster, sikrer man sig, at de er populære blandt insekterne. Især blomster som almindelig kællingetand eller blåhat er populære blandt vores bevingede venner. 

En anden vigtig ting, man kan gøre for at hjælpe sommerfuglene, er at lære dem bedre at kende. Og her kan en sommerfuglelokker være et godt første skridt. Ifølge WWF-biolog Thor Hjarsen kerer man sig nemlig mere om naturen, når man lærer mere om den.

- Når du lærer tingene at kende, når du lærer at sætte navn på noget, så kommer du til at holde af det. Og måske er det gennem en sommerfuglelokker, at du begynder at lære sommerfuglene bedre at kende, siger Thor Hjarsen.