TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Pushere sælger piller med dansk mærkning: Politiet vil ikke udelukke, at ansatte kan være involveret

Vanedannende opioidpiller med dansk mærkning florerer i hundredtusindvis på det europæiske narkomarked. Politiet vil ikke afvise, at kriminelle organisationer har infiltreret medicinalproducenter.

Bliv klogere på pillernes vej fra internationale kriminelle netværk til danske storpushere.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Når misbrugere på tværs af Europa sluger en illegal opioidpille, står der i mange tilfælde den danske firma-betegnelse "A/S" bag på pakken.

Mange af de piller, der misbruges, er OxyContin - en kraftigt vanedannede opioidpille - fra medicinalgiganten Mundipharma. De handles illegalt i enorme mængder i en række europæiske lande.

Det siger open source intelligence-analytiker Valdemar Balle, der har bistået TV 2 Komsopol i at undersøge pillesalg på det illegale narkotikamarked.

Bag salget af netop denne type opioidpiller står en mystisk international pusher-organisation, forklarer Valdemar Balle, der til dagligt arbejder for interesseorganisationen Digitalt Ansvar og monitorerer hundrede af pusherprofiler på sociale medier.

Pillerne ender i mindst seks lande inklusiv Polen, hvor den internationale pusherorganisation selv hævder at have base. 

Brugen af opioider som rusmiddel spreder sig

Opioidpiller som tramadol og Oxycontin er oprindeligt tiltænkt som smertestillende medicin. Men de senere år er det blevet mere udbredt at bruge pillerne som rusmiddel.

Eksperter kategoriserer opioider som det farligste rusmiddel i Danmark.

Alligevel virker det uskyldigt og dyrkes af børn og unge ned til 14 år,

som let skaffer pillerne via sociale medier.

Men den heroinlignende ros fanger et stigende antal af de unge i voldsom afhængighed.

Ifølge en rapport fra Rockwoolfonden, så er opioider det mest brugte stof, udover hash og pot, blandt unge i alderen 15-19 år. Hele fire procent af målgruppen havde stiftet bekendtskab med opioider indenfor de seneste 12 måneder, da rapporten udkom i oktober 2024.

Den største bagmand

- Det er den største bagmand, fortæller Valdemar Balle, med henvisning til den internationale pusherorganisation, som tilbyder handel med enorme mængder af de receptpligtige piller. Organisationen er kendt under navnet Krustycandy, der refererer til den kyniske klovn og børneunderholder Krusty the Clown i kultserien The Simpsons.

Pillerne fra den internationale pusher-organisation 'Krustycandy' ender, ifølge Valdemar Balle, i minimum seks forskellige lande.
Foto: Marius Godballe/TV 2 Kosmopol

Den illegale handel sker på det mørke internet, som kun er tilgængeligt gennem særlige internetbrowsere og via krypterede beskedtjenester, der vanskeliggør politiets muligheder for at hindre kriminaliteten.

- Krustycandy er tilsyneladende den eneste sælger på dark net, der kan levere store mængder OxyContin fra Polen, forklarer Valdemar Balle om den specifikke type kraftigt vanedannende opioider, som pusherorganisationen sælger.

Hvad er en krypteret beskedtjeneste?

En krypteret beskedtjeneste er en platform, hvorover man kan sende beskeder anonymt, og hvorigennem eksempelvis myndigheder derfor vil have svært ved at finde frem til personerne bag de forskellige profiler.

Særligt beskedtjenester som Telegram og Signal er kendt for at være populære blandt personer med lyssky hensigter.

Ofte foregår det på den måde, at der findes store fælleschats, som man kender fra Facebooks Messenger, hvori pusherne annoncerer og reklamerer for deres varer.

Derfra guides kunderne ind i en privatchat, hvor bestilling og levering aftales.

På billeder fra Krustycandys salgskanal kan man observere pusherorganisationen forklare sine mange kunder, hvordan den illegale forsendelse sikres, og at kundernes penge refunderes i tilfælde af, at pillerne beslaglægges af myndighederne. 

Simpsons figuren 'Krusty the clown' er en fast del af den kriminelle organisations visuelle identitet.
Foto: Grafik: TV 2 Kosmopol
Her ses et eksempel på 'Krustycandys' webshop.
Foto: Grafik: TV 2 Kosmopol

Vi har rakt ud til Krustycandy via organisationens kanal på det mørke internet. Den internationale pusherorganisation har aldrig besvaret vores besked.

Leverandør til storpushere i Danmark og på tværs af Europa

Her kan du se pillernes vej fra fabrik til lokale storpushere som 'Pillernes Herre'.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

På TV 2 Kosmopol har vi tidligere fortalt om en storpusher-organisation, vi kalder Pillernes Herre, der af flere kilder beskrives som en af Danmarks største opioidpille-pushere.

I flere år har Pillernes Herre importeret og solgt tusinder af polske opioidpiller af mærket OxyContin fra Mundipharma. Dette er præcis den samme type opioidpiller, som Krustycandy sælger.  

Hvad er OxyContin - og opioider?

Pillerne er egentlig et smertelindrende medicinpræparat, men indholdet af opioider giver dem et stort misbrugspotentiale, da det skaber en rus, som er sammenlignelig med heroin.

Du kan her under bliver klogere på, hvad opioider er:

  • Opioider er stoffer, der binder sig til såkaldte smertereceptorer i hjernen

  • De opioider, som mest bruges som rusmidler er tramadol og oxycodon

  • Naturlige opioider omfatter opium, morfin, heroin og kodein

  • Syntetiske opioider omfatter stoffer, der påvirker de samme receptorer, som oxycodon, buprenorphin, tramadol og fentanyl

  • Stofferne giver hos nogle en behagelig rus

  • Stofferne giver ofte anledning til afhængighed ved længere tids brug

  • Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed

  • Rusen kan have meget forskellig varighed afhængigt af typen af opioid

  • Afhængigheden er både psykisk og fysisk

  • Opioider er dødeligt giftige, hvis der overdoseres

  • Symptomer på abstinens er opkastninger, feber, kulderystelser, gåsehud, svedtendens, manglende appetit, løbende øjne og næse, store pupiller, søvnløshed og mavesmerter

Kilde: Sundhed.dk

Ifølge Valdemar Balle er Pillernes Herre altså blot én ud af en række storpushere, der på tværs af Europa, bestiller tusinder af opioidpiller fra den internationale pusherorganisation Krustycandy.

- Der findes en ”Pillernes Herre” i flere andre europæiske lande, forklarer Valdemar Balle om de nationale storpushere, som importerer opioid-pillerne.

Danskmærkede piller handles på tværs af Europa

Det genkendelige fællestræk ved de hundredetusindevis af opioidpiller, som Krustycandy sælger illegalt til pushere og misbrugere på tværs af Europa, er, at de er ens.

Her ses en pusher stå med en pakke oxycontin, hvorpå mærket 'Mundipharma A/S' ses nede i højre hjørne.
Foto: Marius Godballe/TV 2 Kosmopol

- Lige præcis den her variant af OxyContin bliver solgt i Finland, Sverige, England og Tyskland, fortæller Valdemar Balle, med henvisning til at pille-typen har en række kendetegn: Den er produceret af medicinalgiganten Mundipharma til det polske marked og er mærket med det danske firmanavn ”Mundipharma A/S” bagpå blisterpakken.

Det betyder, at det er Mundipharma A/S med base i Vedbæk, der er såkaldt ansvarlig enhed for de netop disse piller. 

TV 2 Kosmopol har, under dække af at være opioid-brugere, købt de illegale OxyContin-piller af den danske pusherorganisation Pillernes Herre. Pillerne blev efterfølgende testet og viste sig at være ægte medicin.

Henrik Vigh, Professor og leder af Kriminologisk Observatorium, Københavns Universitet.
Foto: Lene Nydahl Jensen / TV 2 Kosmopol

- Det er 100 procent ægte piller – helt reelle opioider, kunne Henrik Vigh, professor ved Københavns Universitet torsdag fortælle, efter at have fået teste pillerne på molekylært niveau af kemiske eksperter.

Hul ind i distributionsled

Ægthedstesten og afsløringen af at OxyContin-pillerne fra Mundipharma handles illegalt på tværs af Europa, har fået Henrik Vigh til at reagere. Tidligere har han udtalt til TV 2 Kosmopol, at det ikke burde være muligt, at så store mængder legalt produceret medicin ender på det illegale marked.

– Hvis der ikke bare er tusinder, men muligvis mange hundredtusinder, så er der et hul i et distributionsled et sted, forklarer Henrik Vigh om udbredelsen af Mundipharma-OxyContin på det illegale marked.  

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Kriminelle insidere i medicinalindustrien

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har ansvaret for monitorering af narkomarkedet i Danmark, genkender forbindelsen mellem danske storpushere og internationale narkotikaorganisationer, som handler via det mørke internet.

- Dark web er jo et gængs medie at bruge for kriminelle. Vi har set det i tidligere sager, at det er et sted, hvor der bliver handlet meget narkotika og herunder også opioider, forklarer politiinspektør Torben Svarrer fra Politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Darkweb er jo et gængs medie at bruge for kriminelle. Vi har set det i tidligere sager, at det er et sted, hvor der bliver handlet meget narkotika og herunder også opioider.

— Torben Svarrer, Politiinspektør, Politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

NSK har svært ved at efterforske kriminalitet på krypterede medier, som eksempelvis de kanaler Pillernes Herre og Krustycandy benytter. Torben Svarrer mener dog, ligesom Henrik Vigh, at når legalt producerede opioid-piller handles i store mængder på det illegale marked, er det fordi medicinalfirmaet har et logistikproblem.

- Så er det jo fordi, der findes et sted i logistikkæden, hvor der er nogen, som kan trække det (opioiderne, red.) ud af firmaet, uden det bliver opdaget.

Siger du dermed, at de kriminelle organisationer har ’insidere’ i medicinalindustrien?

- Vi kan ikke afvise, at der findes insidere i medicinalindustrien rundt omkring i verden, der er med til at etablere sådan et marked, siger Torben Svarrer.

Justitsministeren mener at ansvaret ligger hos producent

- Vi tager det her problem meget, meget alvorligt, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) og refererer til det længe ventede opioidudspil som regeringen præsenterede i efteråret 2024.

Regeringen ønsker at intensivere samarbejdet mellem EU-landene i kampen mod illegal handel med opioider. Noget som ministeren fortæller, at regeringen vil benytte det kommende danske EU-formandskab til.

Dog mener han også, at den enkelte medicinalproducent har et ansvar for at forhindre, at dennes piller ender på det illegale marked.

- Man har altid, også som privat virksomhed, et ansvar for at forhindre, at ens produkter bliver misbrugt til at facilitere kriminalitet. Selvfølgelig har man det.

- Jeg har stor tillid til at politiet, både i det konkrete, men også i bred forstand, laver den efterforskning, der skal til, så vi kan få knaldet nogle bagmænd, udtaler ministeren med henvisning til TV 2 Kosmopols afdækning af den illegale handel med OxyContin-piller fra Mundipharma.

Mundipharma er ikke bekendt med ulovlig handel

Vi har rakt ud til Mundipharma A/S for at få virksomheden til at svare på, hvorfor tusinder af pakker med kraftige opioidpiller, påtrykt deres navn, florerer på det illegale narkotikamarked. Mundipharma A/S ønsker ikke at stille op til interview med TV 2 Kosmopol. Virksomhedens internationale kommunikationsafdeling skriver på baggrund af vores henvendelse:

"Vi er ikke bekendt med nogen tilfælde af ulovlig handel med OxyContin i Danmark. Vi er sikre på, at eventuelle ulovlige produkter på markeder ikke stammer fra vores forsyningskæde." 

Pillernes Herre er ikke pusher-organisationens rigtige navn, men benyttes i TV 2 Kosmopols dækning af sagen.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Besparelser rammer populære sommerkolonier hårdt

Denne sommer vil færre københavnske børn kunne drage på sommerkoloni.

Antallet af kolonier beskæres fra 77 sidste år til 66 denne sommer, mens antallet af fripladser mere end halveres fra 495 i 2024 til 200 i år. Samtidig sløjfes ordningen, hvor 95 børn kunne få delvis friplads.

Det skriver Københavns Lærerforening i en pressemeddelelse.

Årsagen er ifølge lærerforeningen en politisk beslutning fra Rådhuset om at reducere driftstilskuddet til Kolonierne med 1,7 millioner kroner i 2025.

- Det er med blødende hjerte, at vi skærer så voldsomt ned på fripladser og antallet af kolonier. Det er umuligt at gennemføre kolonierne, som vi kender dem, med de store besparelser, udtaler Katrine Fylking formand for Københavns Lærerforening.

Rammebesparelsen på de kommunale sommerkolonier blev vedtaget i 2020 og betyder, at det kommunale tilskud til kolonier i alt reduceres med 3,7 millioner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mand sigtet for at påkøre 17-årig i Roskilde

En 17-årig pige blev fundet livløs i Roskildes bymidte mandag morgen. Nu er en 46-årig mand anholdt og sigtet i sagen.
Foto: Presse-fotos.dk

En mandlig bilist er mandag aften blevet sigtet i sagen om den 17-årige pige, der blev fundet hårdt kvæstet i Roskilde mandag morgen. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden henvendte sig ifølge pressemeddelelsen selv til politiet, da han blev bekendt med sagen.

- Vi har afhørt manden, og sammenholdt med de undersøgelser, vi selv har foretaget, mener vi nu at kunne sige med stor sikkerhed, at manden i det dårlige vejr mandag morgen ved et uheld rammer kvinden på Stændertorvet. Han opdager ikke, at kvinden hænger fast i bilen, og det er forklaringen på, at hun bliver fundet i Blågårdsstræde, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Manden blev anholdt og sigtet for uagtsom legemesbeskadigelse, skriver Midt- og Vestsjællands Politi. Efterfølgende er han blevet løsladt igen, da politiet vurderer, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle.

Den 17-årige pige er fortsat indlagt på Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Pigen blev fundet livløs på Blågårdsstræde i Roskilde klokken 08.18, mens hendes ejendele senere blev fundet på Stændertorvet, som ligger cirka 500 meter derfra. Pigen var på vej i skole, da påkørslen skete.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kan sager fra det nordlige Sverige forklare ukendte droner over Køge?

Dronen på billedet har ikke noget med sagerne af gøre. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Køge er ikke den eneste by i Skandinavien, der har haft besøg af ukendte droner, som har svævet i luftrum nær prekær infrastruktur.

Det skriver Berlingske.

Berlingske citerer den svenske avis Aftonbladet, som beretter om, at svensk politi de seneste uger har modtaget en række anmeldelser om uvedkommende personer med kameraer – herunder droner - nær ”følsomme anlæg”.

Ifølge avisen er der blevet filmet vedet radaranlæg i Västerbotten, havnen i Umeå og minen i Kiruna.

Aftonbladet skriver, at der er tale om kinesiske statsborgere, hvis udstyr – herunder droner – er blevet beslaglagt.

Sent fredag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om ”op mod 20 droner” i luften over Køge Marina. Mens lokale spekulerer i russisk spionage, afviser ekspert den teori. Politiet var søndag eftermiddag på bar bund i sagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi ophæver afspærring af central plads

Midt- og Vestsjællands Politi har mandagen igennem efterforsket i og omkring Roskildes bymidte, hvor en 17-årig pige blev fundet i kritisk tilstand.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er færdig med tekniske undersøgelser på Stændertorvet i Roskilde, hvorfor afspærringerne nu er fjernet igen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet har arbejdet i og omkring Stændertorvet, fordi der her blev fundet genstande fra den 17-årige pige, som mandag morgen blev fundet livløs omkring 500 meter derfra.

Politiet formoder, den 17-årige er blevet påkørt af en flugtbilist. Det formodes, at påkørslen skete på Stændertorvet.

Kort efter klokken 17 var meldingen fra politikredsen, at pigen er i kritisk tilstand.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

32-årig tiltalt for voldtægt af syv børn

(Arkivfoto).
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

En 32-årig mand er ved Københavns Byret tiltalt for i alt 43 forhold, hvor størstedelen handler om voldtægt af børn under 15 år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge anklageskriftet modtog den 32-årige mand seksuelle ydelser fra syv piger under 15 år i perioden fra november 2022 til november 2023 i bytte for såkaldte puff-bars, der er ulovlige og nikotinholdige e-cigaretter.

Dette skal være sket på toiletter rundt om i Storkøbenhavn.

Ekstra Bladet skriver, at manden er tiltalt for voldtægt, fordi loven fastslår, at et barn under 15 år ikke kan give samtykke til seksuelle handlinger med voksne over 22 år.

Mandag var første af i alt fem retsdage ved Københavns Byret. Den 32-årige nægter ifølge avisen at have solgt puff-bars i bytte for sex.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Nu går udvidelsen af stor togstation ved lufthavnen i gang

Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt, borgmester Allan S. Andersen (S) fra Tårnby Kommune, overborgmester Lars Weiss (S) fra Københavns Kommune og afdelingsdirektør Claus Elleman fra Per Aarsleff A/S var med at blæse gang i byggeriet med tågehorn.
Foto: Sund & Bælt

Mandag blev udvidelsen af togstationen ved navn Københavns Lufthavn officielt sat i gang.

Det skriver Sund & Bælt, der er bygherre på stationsudvidelsen, i en pressemeddelelse.

Over de kommende små to år skal Øresundsbanen med Københavns Lufthavns Station udvides for at imødekomme en forventet stigning i jernbanetrafikken gennem knudepunktet, der forbinder Skandinavien og Europa.

I dag er Øresundsbanen med over 6.000 tog om måneden en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i landet, og der forventes yderligere trafik, når Femern Bælt-tunnelen til Tyskland åbner, skriver Sund & Bælt

Stationsudvidelsen omfatter blandt andet etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.

Det ventes, at den udvidede Københavns Lufthavns Station står klar i slutningen af 2026.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvinde får fængselsdom for at snyde sig til medicin

En 45-årig kvinde er mandag blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundsarbejde for at have fusket sig til at få udleveret medicin.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Kvinden blev dømt for i alt 29 forhold, hvor hun havde udgivet sig for at være en anden person for på den måde at få medicin, som hun ikke var berettiget til, udleveret fra apoteker, hospitaler og lægevagten.

Ifølge anklagemyndigheden modtog kvinden dommen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google