1000 i hovedstaden bruger den om året - nu risikerer Alkolinjen at lukke
Midlerne til Alkolinjens aktiviteter udløber i 2023. Derfor er det usikkert, om danskere fra 2024 kan søge hjælp hos rådgivningen om alkoholproblemer.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Nordsjællands Politi
4.000 gange om året tikker der en henvendelse ind til Alkolinjen. Den kommer fra personer, som enten selv har problematisk forbrug af alkohol eller fra en pårørende til en med alkoholproblemer.
Mere end 3.000 af henvendelserne er opkald - og cirka en tredjedel af dem kommer fra Region Hovedstaden.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Hvad er Alkolinjen?
Alkolinjen 80 200 500 er Danmarks eneste landsdækkende telefonrådgivning om alkoholproblemer, bemandet af professionelle rådgivere.
Alkohol & Samfund har siden 2016 drevet Alkolinjen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som en gratis, landsdækkende og anonym telefonrådgivning. Midlerne er kommet fra Sundhedsstyrelsens pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Sundhedsstyrelsen oplyser, at 140.000 danskere er alkoholafhængige, 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug, og 860.000 er storforbrugere af alkohol.
Alkolinjen 80 200 500 har siden åbningen i 2016 fået cirka 9000 opkald
I 2018 var der 308.000 besøgende på alkolinjen.dk
Flere end 416.000 danskere har testet deres alkoholvaner med alkoholtesten.
Kilde: Alkolinjen.dk
Men den økonomiske bevilling til Alkolinjen løber ud efter 2023, og derfor er det altså ikke sikkert, at man fra næste år kan søge råd og vejledning her som både drikkende og pårørende.
- Det vil efterlade en masse mennesker tilbage på perronen, som ikke kan se sig selv i et rusmiddelcenter, og som ikke kan kender deres rettigheder og muligheder, lyder det fra Bjarne Stenger Elholm der er leder af Alkolinjen.
- Vi mener, at vi gør en forskel for at bygge bro til alkoholbehandling, som ikke ret mange kender til, fortsætter han.
Analyse viser million-overskud
Udover den menneskelige betydning giver Alkolinjens arbejde også økonomisk overskud for samfundet. Det viser en samfundsøkonomisk analyse af Alkolinjen foretaget af COWI.
Med den aktuelle bevilling og det nuværende antal henvendelser, skal Alkolinjen blot hjælpe 3 procent af de mennesker med alkoholproblemer og 4 procent af de pårørende, som kontakter Alkolinjen, i behandling, for at give samfundsøkonomisk overskud.
Men Alkolinjens økonomiske betydning er reelt langt større. Analysens mest konservative estimat er, at Alkolinjen hjælper 10 procent af de drikkende og 50 procent af de pårørende, de taler med, i behandling.
På to år er den samfundsøkonomiske gevinst af Alkolinjens rådgivning, at samfundet sparer 20 millioner kroner. Besparelsen skyldes, at man ved at blive sit alkoholproblem kvit, har et mindre antal sygedage, færre indlæggelser og lægehenvendelser samt mindre fravær fra arbejdspladsen, hvilket også giver en skattegevinst.
Derfor håber Alkohol & Samfund, der driver Alkolinjen, på, at man kan få netop Alkolinjen fast finansieret på finansloven for at sikre driften fremover.
Man håber også på en øget bevilling, så man kan udvide åbningstiderne, da cirka halvdelen af alle henvendelser lige nu kommer udenfor åbningstiden. Alkohol & Samfund håber på ni millioner årligt.
Et nødvendigt tilbud
Og spørger man lederen af Alkolinjen, så er det altså meget nødvendigt, at Alkolinjen også i fremtiden kan besvare opkald fra personer med alkoholproblemer eller deres pårørende.
- Vi er et lavtærskeltilbud, hvor man kan henvende sig anonymt. Det er der behov for, for alkoholproblemer er et tabu i samfundet, og vi er et rigtig godt første sted at gå hen, lyder det fra lederen af Alkolinjen, Bjarne Stenger Elholm.
- Vi prøver at skabe et rum for det ambivalente i godt at kunne lide alkohol, men at forbruget samtidig kan det blive et problem, fortsætter han.
Politiken har talt med en forsker i alkoholforebyggelse, der kalder det for 'en katastrofe for alkoholforebyggelse i Danmark', hvis Alkolinjen må lukke.
- Jeg kan sagtens huske tiden, før Alkolinjen fandtes. Det var vitterligt en jungle for folk at søge hjælp. Vi ved fra adfærdsforskningen, at det betyder rigtig meget at blive hjulpet let og hurtigt lige på det tidspunkt, hvor man er motiveret for det, siger forsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Veronica Pisinger til Politiken.
