TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

DTU vinder udbud, og nu skal 2000 danskere skal indgå i forsøg med roadpricing

Danmarks Tekniske Universitet skal i samarbejde med Sund og Bælt gennemføre et forsøg med roadpricing på de danske veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto
Foto: Dennis Lehmann - Ritzau Scanpix

Hver dag holder tusindvis af mennesker i kø på indfaldsvejene til København.

Den massive trængsel har været forsøgt løst et utal af gangen men uden held, men snart gør man sig et nyt forsøg.

Der skal nemlig gennemføres et forsøg med såkaldt roadpricing, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er blevet valgt til at stå bag. Det besluttede regeringen og dens støttepartier onsdag.

Forsøget skal gennemføres i samarbejde med Sund og Bælt, som har flere års erfaring med vejafgiftsløsninger og blandt andet er ansvarlig for Storebæltsbroens afgiftssystem.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Hvad er roadpricing?

  • Roadpricing er en afgift på kørsel. Det vil sige, at man, som billist, skal betale for at køre på vejene. Det er nyt i Danmark, hvor vi normalt betaler for anlæg og vedligehold af vejnettet gennem vores skat.

  • Men en afgift på kørsel har ikke til formål at finansiere udbygning og vedligehold af vejnettet, i stedet er dens formål at mindske trængslen.

  • Ved at opkræve betaling for brug af vejene ønsker man således at give folk et incitament til at benytte sig af andre transportformer som bus eller cykel.

  • Da afgiften har til formål at mindske den trafikale trængsel, da vil den ikke være gældende for hele vejnettet, men kun for de strækninger hvor der meget trafik.

Forsøgspersoner må vælge mellem bus eller afgift

I det kommende forsøg skal der indgå omkring 2000 personer. De vil være en del af forsøget via en app, der kan følge deres kørsel, på samme måde som en parkeringsapp kan registrere en bils placering.

Alt efter hvor den pågældende bilist kører, vil der gælde forskellige takster. Taksterne vil være højest i de større byer, mindre i forstæderne, og mindst eller gratis i landområder og mindre byer.

De vil højest sandsynligt også komme til at differentiere, alt efter hvornår på døgnet bilisterne kører.

Der er jo ingen grund til at svinge dankortet for at køre rundt på en landevej om natten.

— Anne Valentina Berthelsen, Transportordfører for SF

Taksterne er endnu ikke fastsat. Det er ej heller besluttet, om betalingen skal afregnes per kørt kilometer eller per minut, man opholder sig i en given zone.

De udvalgte bilister vil få en sum penge, som de kan vælge at bruge på kørsel eller få udbetalt. På den måde, vil der altså være mulighed for at bruge pengene på kollektiv transport i stedet for kørselsafgiften.

Helt konkret vil forsøget basere sig på en tilfældigt udvalgt og repræsentativ gruppe på 2000 borgere. Tjenestebiler, offentlig transport og firmabiler vil ikke blive udvalgt, da forsøget udelukkende skal undersøge roadpricingens effekt på privat bilisme.

Forsøgsmodellen baserer sig på allerede eksisterende teknologi, og risikoen for tekniske problemer er derfor lille.

Det har også en positiv effekt på budgettet, fordi der ikke skal bruges penge på udvikling af ny teknologi. Der er afsat i alt 20 millioner kroner til forsøget.

Ifølge DTU vil det tage omkring tre år at forberede, gennemføre og analysere forsøget. 

Roadpricing er ikke bare godt for trængslen, men også for miljø og klima

Forsøget er sat i stand, efter at regeringen og støttepartierne i 2020 afsatte 20 millioner til et forsøg med roadpricing.

Håbet er, at et sådant forsøg kan give erfaringer, der kan bruges til at afhjælpe trængslen på vejene i de større danske byer. 

Undervejs har forsøget fået en blandet politisk modtagelse. Hos støttepartiet Socialistisk Folkeparti ser man positivt på forsøget.

- Vi er meget positive overfor forsøget, da roadpricing er et af de mest effektive værktøjer til at regulere trængsel på vejene. Vi kan se, at trængslen er voldsom i de store byer og på indfaldsvejene, og det bliver kun værre fordi bilparken bliver større, siger Anne Valentina Berthelsen, der er transportordfører for SF, til TV 2 Lorry.

Udover den positive indvirkning på trængslen, så ser Anne Valentina Berthelsen også en anden stor fordel.

- Hvis roadpricing kan være med til at mindske privatbilismen, så vil det ikke kun være godt for trængslen, men også miljø og klima. Man kan jo håbe, at en kørselsafgift vil få nogen flere til at få øjnene op for den offentlige transport, siger hun.

Transportordføreren for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby, er dog mere kritisk på forsøget.

- Det betyder jo, at dem der har pengene, de kan lige betale det ekstra, men dem, der ikke har, de må så hoppe på tungen, tage S-toget eller bussen, og jeg synes bare ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på. Folk skal have det frie individuelle valg, og det gør man ikke ved at lave en rigid roadpricing-model, sagde Hans Kristian Skibby til TV 2 Lorry tidligere i februar.

TV 2  Lorry bragte tidligere på måneden et indslag om roadpricing. Det kan du se herunder.

Flere taler nu for at indføre betaling, hvis man kører i myldretid og på de mest belastede vejstrækninger

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Besparelser rammer populære sommerkolonier i København

Denne sommer vil færre københavnske børn kunne drage på sommerkoloni.

Antallet af kolonier beskæres fra 77 sidste år til 66 denne sommer, mens antallet af fripladser mere end halveres fra 495 i 2024 til 200 i år. Samtidig sløjfes ordningen, hvor 95 børn kunne få delvis friplads.

Det skriver Københavns Lærerforening i en pressemeddelelse.

Årsagen er ifølge lærerforeningen en politisk beslutning fra Rådhuset om at reducere driftstilskuddet til Kolonierne med 1,7 millioner kroner i 2025.

- Det er med blødende hjerte, at vi skærer så voldsomt ned på fripladser og antallet af kolonier. Det er umuligt at gennemføre kolonierne, som vi kender dem, med de store besparelser, udtaler Katrine Fylking formand for Københavns Lærerforening.

Rammebesparelsen på de kommunale sommerkolonier blev vedtaget i 2020 og betyder, at det kommunale tilskud til kolonier i alt reduceres med 3,7 millioner.

Link kopieret!
Breaking
play-circle play-circle Læs op

Mand sigtet for at påkøre 17-årig i Roskilde

En 17-årig pige blev fundet livløs i Roskildes bymidte mandag morgen. Nu er en 46-årig mand anholdt og sigtet i sagen.
Foto: Presse-fotos.dk

En mandlig bilist er mandag aften blevet sigtet i sagen om den 17-årige pige, der blev fundet hårdt kvæstet i Roskilde mandag morgen. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden henvendte sig ifølge pressemeddelelsen selv til politiet, da han blev bekendt med sagen.

- Vi har afhørt manden, og sammenholdt med de undersøgelser, vi selv har foretaget, mener vi nu at kunne sige med stor sikkerhed, at manden i det dårlige vejr mandag morgen ved et uheld rammer kvinden på Stændertorvet. Han opdager ikke, at kvinden hænger fast i bilen, og det er forklaringen på, at hun bliver fundet i Blågårdsstræde, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Manden blev anholdt og sigtet for uagtsom legemesbeskadigelse, skriver Midt- og Vestsjællands Politi. Efterfølgende er han blevet løsladt igen, da politiet vurderer, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle.

Den 17-årige pige er fortsat indlagt på Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Pigen blev fundet livløs på Blågårdsstræde i Roskilde klokken 08.18, mens hendes ejendele senere blev fundet på Stændertorvet, som ligger cirka 500 meter derfra.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kan sager fra det nordlige Sverige forklare ukendte droner over Køge?

Dronen på billedet har ikke noget med sagerne af gøre. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Køge er ikke den eneste by i Skandinavien, der har haft besøg af ukendte droner, som har svævet i luftrum nær prekær infrastruktur.

Det skriver Berlingske.

Berlingske citerer den svenske avis Aftonbladet, som beretter om, at svensk politi de seneste uger har modtaget en række anmeldelser om uvedkommende personer med kameraer – herunder droner - nær ”følsomme anlæg”.

Ifølge avisen er der blevet filmet vedet radaranlæg i Västerbotten, havnen i Umeå og minen i Kiruna.

Aftonbladet skriver, at der er tale om kinesiske statsborgere, hvis udstyr – herunder droner – er blevet beslaglagt.

Sent fredag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om ”op mod 20 droner” i luften over Køge Marina. Mens lokale spekulerer i russisk spionage, afviser ekspert den teori. Politiet var søndag eftermiddag på bar bund i sagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi ophæver afspærring af central plads

Midt- og Vestsjællands Politi har mandagen igennem efterforsket i og omkring Roskildes bymidte, hvor en 17-årig pige blev fundet i kritisk tilstand.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er færdig med tekniske undersøgelser på Stændertorvet i Roskilde, hvorfor afspærringerne nu er fjernet igen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet har arbejdet i og omkring Stændertorvet, fordi der her blev fundet genstande fra den 17-årige pige, som mandag morgen blev fundet livløs omkring 500 meter derfra.

Politiet formoder, den 17-årige er blevet påkørt af en flugtbilist. Det formodes, at påkørslen skete på Stændertorvet.

Kort efter klokken 17 var meldingen fra politikredsen, at pigen er i kritisk tilstand.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

32-årig tiltalt for voldtægt af syv børn

(Arkivfoto).
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

En 32-årig mand er ved Københavns Byret tiltalt for i alt 43 forhold, hvor størstedelen handler om voldtægt af børn under 15 år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge anklageskriftet modtog den 32-årige mand seksuelle ydelser fra syv piger under 15 år i perioden fra november 2022 til november 2023 i bytte for såkaldte puff-bars, der er ulovlige og nikotinholdige e-cigaretter.

Dette skal være sket på toiletter rundt om i Storkøbenhavn.

Ekstra Bladet skriver, at manden er tiltalt for voldtægt, fordi loven fastslår, at et barn under 15 år ikke kan give samtykke til seksuelle handlinger med voksne over 22 år.

Mandag var første af i alt fem retsdage ved Københavns Byret. Den 32-årige nægter ifølge avisen at have solgt puff-bars i bytte for sex.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Nu går udvidelsen af stor togstation ved lufthavnen i gang

Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt, borgmester Allan S. Andersen (S) fra Tårnby Kommune, overborgmester Lars Weiss (S) fra Københavns Kommune og afdelingsdirektør Claus Elleman fra Per Aarsleff A/S var med at blæse gang i byggeriet med tågehorn.
Foto: Sund & Bælt

Mandag blev udvidelsen af togstationen ved navn Københavns Lufthavn officielt sat i gang.

Det skriver Sund & Bælt, der er bygherre på stationsudvidelsen, i en pressemeddelelse.

Over de kommende små to år skal Øresundsbanen med Københavns Lufthavns Station udvides for at imødekomme en forventet stigning i jernbanetrafikken gennem knudepunktet, der forbinder Skandinavien og Europa.

I dag er Øresundsbanen med over 6.000 tog om måneden en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i landet, og der forventes yderligere trafik, når Femern Bælt-tunnelen til Tyskland åbner, skriver Sund & Bælt

Stationsudvidelsen omfatter blandt andet etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.

Det ventes, at den udvidede Københavns Lufthavns Station står klar i slutningen af 2026.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvinde får fængselsdom for at snyde sig til medicin

En 45-årig kvinde er mandag blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundsarbejde for at have fusket sig til at få udleveret medicin.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Kvinden blev dømt for i alt 29 forhold, hvor hun havde udgivet sig for at være en anden person for på den måde at få medicin, som hun ikke var berettiget til, udleveret fra apoteker, hospitaler og lægevagten.

Ifølge anklagemyndigheden modtog kvinden dommen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google