Efter 112-skandale i Region H: "Det er et meget positivt tiltag"

Det udløste hård kritik, da en ældre mand i starten af september faldt på gaden på Frederiksberg og slog hovedet.

For på trods af fem opkald til vagtcentralen på 1-1-2 måtte tililende vidner vente over en time på hjælp fra ambulancen. Inden den nåede frem, fik manden et ildebefindende.

Selvom sagen var helt ekstraordinær, har der ifølge ambulancepersonalet længe været for travlt. Derfor har Region Hovedstaden besluttet at afsætte 14,8 millioner kroner, så man kan øge optaget af elever fra de normale otte om året til i stedet 30 i år og 45 til næste år, kan TV 2 Lorry som de første fortælle.

- Ambulancerne er svære at bemande, og det er en udfordring over hele landet. Derfor handler det om at fastholde det gode personale vi har, men også at få uddannet flere ambulancebehandlere, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) til TV 2 Lorry og fortsætter.

- Der er brug for, at når man ringer 1-1-2 eller 1813 efter en ambulance, at den kommer hurtigt frem. Det skal der være tryghed omkring, og det kræver, at vi har tilstrækkeligt med personale.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Et løft der kan mærkes

De ekstra ambulanceelever bliver ansat hos Falck, der er den ene af de to ambulanceleverandører i Region Hovedstaden. Her er man overbevist om, at antallet af nye elever vil give et løft, der kan mærkes.

- Det er et meget positivt tiltag, Region Hovedstaden tager her. I hele Region Hovstaden er der lidt over 500 ambulancefolk til den daglige drift, så et boost på 75 kommer virkelig til at gøre en forskel, siger Jørgen Mieritz, der er ambulancedirektør ved Falck.

- Her efter pandemien har der været et ekstremt tryk på vores ambulancetjeneste. Der er virkelig travlt, og selvom uddannelsen tager tre år og syv måneder, kan vi allerede begynde at bruge de nye elever i driften efter 18 måneder. Så jo før vi får dem i gang, jo før kan vi tage trykket af de eksisterende kollegaer, lyder det fra Falck-direktøren.

Ved ambulancekørsler til potentielt livstruende situationer, de såkaldte A-kørsler, var Region Hovedstadens Akutberedskab mellem januar og september i år, der er de senest tilgængelige tal, fremme inden for målsætningen på 15 minutter i næsten 98 procent af alle tilfælde.

Men det er især de ikke akutte kørsler uden udrykning, hvor konsekvenserne af travlheden kan mærkes, som det var tilfældet for den uheldige mand, der havde slået hovedet.

Her er målet at være fremme inden for 30 minutter i 93 procent af alle udkørsler, men frem til september i år er det kun lykkedes i godt 79 procent af de tilfælde.

Et længe efterspurgt tiltag

På vagtcentralen i Ballerup, hvor Region Hovedstadens Akutberedskab visiterer borgere til den rette hjælp, når de ringer 1-1-2 eller 1813, har man igennem længere tid mærket et øget pres på ambulancerne.

- Presset bliver både større, fordi Region Hovedstaden vokser befolkningsmæssigt. Det bliver også større, fordi befolkningens forventninger til, hvornår man har brug for en ambulance, ændrer sig med tiden, forklarer Anders Damm-Hejmdal, lægefaglig chef for vagtcentralen.

Han oplyser, at når man prioriterer ambulancerne til de mest akutte patienter, så vil det kunne mærkes af de øvrige patienter, der i værste fald kan opleve flere timers ventetid, hvis ikke de kræver behandling lige her og nu, som han formulerer det.

- Det kan være, man har ondt i maven eller har slået sit ben. Det er ikke noget, der nødvendigvis gør, at man skal hyperakut på hospitalet, men det er jo en situation, hvor man venter med noget ubehageligt. Det vil vi helst ikke have, at folk gør, siger Anders Damm-Hejmdal.

For ambulancepersonalet er det øgede optag af elever absolut også tiltrængt førstehjælp for arbejdsmiljøet, lyder det fra deres fagforening, 3F Københavns Chauffører.

- Det er en god nyhed. Det er noget, vi har efterspurgt igennem flere år, at man tager flere elever ind, og jeg tror på sigt, det vil betyde, der kommer lidt mindre pres på. Men der er stadig en udfordring her og nu, fordi eleverne først skal færdiguddannes, inden det her slår igennem, siger Jakob Andersen, der er afdelingsformand.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj erkender, at man godt kunne have handlet tidligere.

- Ja, når vi kigger tilbage, synes jeg faktisk godt, man kunne have øget antallet på et tidligere tidspunkt. Sådan er det nogle gange, at man lærer af tiden, der går. Nu tager vi i hvert fald teten her i Region Hovedstaden, og det er jeg rigtig glad for.

Der mangler stadig en del personale, indtil de her elever er færdiguddannede. Hvad gør I så i mellemtiden?

- Vi arbejder allerede nu med en række tiltag, hvor vi disponerer vores ambulancer på en smartere måde, og vi kan allerede se, at det tager lidt af trykket på ambulanceområdet. Det handler om, at der er flere patienter, der bliver flyttet fra kørsel i en ambulance og over i en siddende sygetransport – det kan vi gøre noget mere af. Samtidig tager vi en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet, så vi kan holde fast i det personale, vi allerede har, siger Lars Gaardhøj (S).