Efter rædselshistorier: Nu får fødselsområdet millioner til bedre forhold
Intet tyder på, at servicen på fødegangene er blevet dårligere, påpeger professor. Politiker mener, at mediernes dækning af forhold for fødende i Region Hovedstaden har været med til at sende nye millioner til området.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Nybagte forældre og jordemødre i stribevis har den seneste tid stået frem i medierne og fortalt skrækhistorier om deres oplevelser på fødegangene i Region Hovedstaden.
Fredag oplyser samme region nu i en pressemeddelelse, at politikerne i regionsrådet har valgt at sætte 16 millioner kroner årligt af til det, regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), kalder “et reelt kvalitetsløft” af fødeområdet.
- Midlerne er også et klart signal om, at vi går i gang med at opnormere på vores fødeafdelinger, så jordemødrene får bedre tid til at tage sig af de gravide og fødende, siger hun i pressemeddelelsen.
Ifølge DR, der har beskrevet sagen indgående, er der tale om en ond spiral, hvor manglende jordemødre giver stressende arbejdsforhold, der gør det svært at skaffe flere jordemødre.
Her bliver børnene født i Region Hovedstaden
Fødestedernes realtive andel af det samlede antal fødsler:
- Amager og Hvidovre Hospital 31%
- Herlev og Gentofte Hospital 25%
- Rigshospitalet 25%
- Nordsjællands Hospital 18%
- Bornholms Hospital 1%
Danmark i superligaen
Ser man på de tilgængelige tal og undersøgelser, der beskriver de faktiske forhold på fødegangene, har Danmark dog “ikke noget at skamme sig over,” siger professor i sundshedsøkonomi ved Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) Jakob Kjellberg til TV 2 Lorry.
Vi er i den absolutte superliga over lande, hvor det er sikrest at føde
- Vi er i den absolutte superliga over lande, hvor det er sikrest at føde. Er der mange børn, der dør? Nej. Er kvaliteten fornuftig? Ja. Er der kommet færre jordemødre per fødsel? Nej. Har vi en udfordring med vores service? Det kan vi ikke se på tallene. Er tilfredsheden blandt de fødende blevet dårligere? Nej. Der er ikke noget, der peger på et problem, siger Jakob Kjellberg, inden han dog fortsætter:
- Men derfor kan der godt være et problem, som der skal gøres noget ved. Skal fødsler være særligt prioriteret i forhold til andet? Ja, det kan man som politiker argumentere for, og man kan derfor hjælpe det bedre på vej, siger Jakob Kjellberg.
Professoren henviser blandt andet til en ny undersøgelse af patienttilfredsheden blandt fødende på Region Hovedstadens hospitaler. 85 procent af de adspurgte svarer her, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med fødselsforløbet samlet set.
Undersøgelsen forholder sig dog ikke til niveauet af travlhed på fødeafdelingerne eller jordemødrenes arbejdsforhold.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mediedækning har vakt opsigt
Ifølge formand for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), er politikerne i regionsrådet enige om at prioritere midler til fødeområdet, fordi der er behov for mere rolige og trygge fødsler.
- Vi har i den seneste tid set, hvor pressede fødeafdelingerne har været. Det er gået ud over fødende og medarbejdere, så der er behov for et kvalitetsløft, så vi kan få øget tilfredsheden og få tiltrukket flere jordemødre, siger Christoffer Buster Reinhardt til TV 2 Lorry.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg siger, at der ikke er tal eller undersøgelser, der tyder på, at der er problemer med blandt andet dødelighed, servicen eller antallet af sygeplejersker. Kunne man have brugt pengene bedre på noget andet?
- Jeg synes ikke, barren skal sættes ved, om børn overlever eller ej. Det er en grundforudsætning. Politisk ønsker vi gode fødselsafdelinger, hvor jordemødre kan se sig selv være i mange år, siger Christoffer Buster Reinhardt, der også henviser til, at fødeafdelingerne skal håndtere flere og flere komplicerede fødsler.
Der er behov for et kvalitetsløft
Sætter I de her millioner af, fordi der har været historier fremme i pressen?
- Det er klart, at det har fyldt i debatten. Gør vi det alene derfor? Nej, vi gør det også, fordi der er udfordringer. Men det viser også, at det kan betale sig at debattere ting i et demokrati, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Alle skal være tilfredse
Hvis 85 procent af de fødende siger, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med fødselsforløbet, hvorfor er der så behov for at gøre en ekstra indsats?
- Det er samlet set, men der er forskel på tallene fra hospital til hospital - og hospitalerne har forskellige udfordringer. Derudover vil vi gerne gøre de sidste 15 procent tilfredse også.
I tilfredshedsundersøgelsen giver de fødende også udtryk for, at de ofte ikke føler sig godt nok klædt på til amningen, og at de ofte ikke har fået den opfølgning på fødslen med personalet, som de har behov for. Derfor forventer politikerne i Region Hovedstaden, at der bliver sat særligt ind på dette område.
Men Christoffer Buster Reinhardt, er efterfødselssamtaler ikke noget de kommunale sundhedsplejersker skal stå for?
- Det er vigtigt at få talt fødselsforløbet ordentligt igennem med den jordemoder, der var med til fødslen på hospitalet. Det er rigtigt, at der kommer en sundhedsplejerske inden for det første døgn, men hvis man ligger på hospitalet de første par døgn, kommer der jo ikke en sundhedsplejerske, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Alle partier i regionsrådet står bag den nye aftale. I maj 2021 vil de første 18 millioner kroner blive tilført hospitalerne, mens tallet fra 2022 og frem er 24 millioner kroner.
Heraf går de otte millioner kroner til en stigning i antal fødsler, mens de enkelte hospitaler altså selv kan være med til at råde over de resterende 16 millioner.
