Færre lejligheder sættes salg i København

Markant færre ejerlejligheder sættes til salg i Region Hovedstaden end for et år siden. Det sker samtidig med, at salget i København stagnerer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Liselotte Sabroe - Scanpix

Antallet af ejerlejligheder til salg i Region Hovedstaden er faldet markant.

Det viser tal fra Boligsiden.dk’s nyeste udbudsstatistik.

I forhold til samme tidspunkt sidste år er der 12 procent færre ejerlejligheder til salg i Region Hovedstaden.

- Når udbuddet falder, så kan det enten være, fordi der bliver solgt rigtig mange boliger, eller det kan være, fordi der ikke kommer så mange nye til salg. Lige nu er svaret det sidste. Der blev i oktober sat færre ejerlejligheder til salg end sidste år, mens antallet af salg er nogenlunde det samme. Det påvirker samlet set udbuddet negativt, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Markant fald i København

Faldet i regionen har sin primære rod i et fald i udbuddet i København, hvor der er henholdsvis 10 procent færre ejerlejligheder til salg i forhold til oktober sidste år.

I København spiller de høje priser og store prisstigninger en rolle for udbuddet, og det samme gør den svagt faldende udvikling i antallet af handler i byen.

- Handelsaktiviteten i de byen har været rigtig høj i en længere periode, så nu er der en stor gruppe købere, der allerede har fundet ny lejlighed, mens andre måske holder lidt igen på grund af priserne. Der er altså blevet færre købere end tidligere, og når der er færre købere, er der også færre, der har brug for at sælge. Og det skaber den spiral, der fører til faldende udbud, forklarer Birgit Daetz.

Stigende udbud i de øvrige regioner

Mens der bliver længere mellem til salg-skiltene i Region Hovedstaden, er der kommet flere ejerlejligheder i udbud i landets øvrige regioner – dog med undtagelse af Region Midtjylland og Aarhus, hvor udviklingen er den samme som i hovedstadsområdet.

Ifølge Boligsiden.dk er udbuddet steget med fire procent i Region Sjælland.

Seneste nyt

26 min. siden
play-circle play-circle Læs op

Nordjysk slotsejer taber sag om brug af navnet Kokkedal Slot

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

To slotsejere i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland har været i landsretten angående brugen af navnet Kokkedal Slot og dermed fået afgjort en årelang strid.

Det skriver TV 2 Nord.

Den nordjyske slotsejer mener, at den nordsjællandske slotsejer krænker hendes varemærkeret ved brugen af navnet Kokkedal Slot.

Ifølge TV 2 Nord tabte den nordjyske slotsejer en sag om navnerettighederne allerede tilbage i 2013, men i 2024 tog hun sagen til Sø- og Handelsretten og fik medhold i, at den nordsjællandske slotsejer ikke måtte bruge navnet Kokkedal Slot.

Sagen blev hurtigt anket til landsretten, som har nu fundet frem til, at der ikke er sket en krænkelse alligevel, og begge slotte kan derfor benytte navnet.

Det nordjyske Kokkedal Slot ligger i Jammerbugt Kommune, mens det nordsjællandske Kokkedal Slot ligger i Hørsholm Kommune.

Den nordjyske slotsejer skal betale sagens omkostninger, som løber op i mere end en million kroner.

57 min. siden
play-circle play-circle Læs op

Vred borgmester oprørt over Hvidovres nye projekt i Køge Bugt

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Selvom Hvidovre Kommune dropper at gå videre med det storstilede ø-byggeri i Køge Bugt Holmene, er borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), langtfra tilfreds.

For Hvidovre Kommune vil i stedet for Holmene nu lave et landindvindings- og kystbeskyttelsesprojekt, der skal fungere som en forlængelse af den eksisterende Køge Bugt Strandpark.

- Jeg er fuldstændig lodret imod, at man laver noget ude i Køge Bugt. Hvidovre Kommune skal ikke bare køre solo, fordi de har lokal interesse, siger Henrik Rasmussen.

- Landindvinding betyder, at de vil fylde op, og jeg kan ikke se, at man skal lave noget som helst i Køge Bugt. De vil bare lave øer på en ny måde. Det er samme vin på nye flasker.

- Jeg mener, at de skal lave diger, som vi andre gør - det er en god idé, siger Henrik Rasmussen.

Syv kommuner langs Køge Bugt - heriblandt Vallensbæk - har i en lang periode kritiseret Hvidovre Kommune for at ville anlægge Holmene. De mener blandt andet, at projektet ville være til skade for havmiljøet. Det har også miljøminister Magnus Heunicke (S) ytret bekymring om.

Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond blev i december enige om at give 22,8 millioner kroner til forstærkning af diger i Køge Bugt Strandpark.

I dag kl. 14.44
play-circle play-circle Læs op

Brøndbyspiller på besøg hos kinesisk fodboldklub

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Angriberen Ohi Omoijuanfo ligner en færdig mand i Brøndby.

Den norske spydspids befinder sig aktuelt i Kina, hvor han er på besøg hos en klub, som er interesseret i at købe ham.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Den 30-årige angriber kom til Brøndby i august 2022, men står foran kontraktudløb til sommer.

Besøget i Kina kommer på bagkant af et efterår, hvor den tidligere viceanfører var henvist til en marginalrolle i Brøndby. Han fik en række korte indhop i begyndelsen af sæsonen, inden en skade ødelagde store dele af efteråret.

I dag kl. 14.19
play-circle play-circle Læs op

Christian Bitz' keramikselskab lukker

Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

Selskabet Bitz A/S, hvor Christian Bitz er medstifter og ejer af 40 procent, lukker og slukker. Det bekræfter Christian Bitz til Detailwatch. I 2021 blev Christian Bitz og F&H, der ejer 60 procent af Bitz A/S, dømt i Sø- og Handelsretten for at have krænket keramiker Kasper Würtzs ophavsret og for at have overtrådt markedsføringsloven. Christian Bitz siger til B.T., at han ikke kan eller må udtale sig om, hvorvidt lukningen har noget at gøre med plagiatsagen.

I dag kl. 14.05
play-circle play-circle Læs op

Politi: Kniv-angreb på restaurant er LTF-bandeopgør

Politiet har foretaget endnu en anholdelse i sagen, hvor flere personer i begyndelsen af december troppede op på et spisested i Ishøj og stak en mand i hovedet med en kniv.

Han overlevede, men Københavns Vestegns Politi betragter overfaldet som et drabsforsøg. Ved et retsmøde er det nu kommet frem, at episoden efter politiets opfattelse er sket som led i en bandekonflikt, der på hver sin side sandsynligvis involverer personer med enten nuværende eller tidligere tilknytning til den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

Det skriver SN.dk

- Vi har den seneste tid oplevet flere sammenstød i Ishøj, som vi vurderer udspringer af en konflikt i det kriminelle miljø i bydelen. Vi har et markant fokus på situationen, og vi har haft øget patruljering samt intensiveret vores opsøgende lokalpolitiarbejde for at dæmpe konflikten og sikre trygheden i området. Vi har anholdt to personer, som vi mistænker i sagen, og vi har identificeret flere øvrige involverede, lyder det til SN.dk fra politiet, som ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Den 19-årige, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet til 3. februar, var allerede i politiets varetægt. Han blev således allerede 23. december fængslet, men det skete in absentia. Det fremgik ikke, hvorfor han dengang ikke kunne være til stede i retten, men ved tirsdagens grundlovsforhør sad den sigtede i en kørestol fra det offentlige hospitalsvæsen.

Der er nedlagt navneforbud i forhold til begge sigtede.

I dag kl. 13.35
play-circle play-circle Læs op

Alvaro forsvandt juledag - nu er han fundet død

Foto: TV 2 Kosmopol

Den ældre borger, der den 25. december gik fra sin bolig i indre København og ikke er set siden, er i dag onsdag fundet død på Amager.

De pårørende er underrettet, skriver Københavns Politi på X.

Der er ikke mistanke om, at der skulle være sket en kriminel handling, skriver politiet, som samtidig takker de mange borgere, der har hjulpet med at lede efter den savnede.

TV 2 Kosmopol har tidligere omtalt sagen om den forsvundne Alvaro Ferreira, der forsvandt dagen efter jul, da vi i starten af det nye år interviewede hans datter, som kæmpede for at finde ham.

I dag kl. 13.08
play-circle play-circle Læs op

Nu vil Novo Nordisk også plante ny skov

Novo Nordisk Fonden og direktør Mads Krogsgaard Thomsen vil spendere 10 milliarder på ny skov.
Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Novo Nordisk Fonden vil bruge størstedelen af en donation på 10 milliarder til rejsning af produktionsskov. Det skriver Ritzau og Berlingske.

Som et led i aftalen om den grønne trepart forpligtede Novo Nordisk Fonden sig til at stille 10 milliarder kroner til rådighed i de kommende ti år. Pengene skal bruges på at nedbringe den danske CO2-udledning.

Og ifølge Berlingske, der har talt med fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, skal en stor del af pengene bruges på at rejse såkaldt produktionsskov.

Det er træer, der plantes med det formål at vokse sig store, indtil de skal fældes og bruges til at bygge huse eller møbler med.

Novo Nordisk Fonden har også afsat omkring 1,5 milliarder kroner til forskningsprojekter, der kan understøtte omstillingen af landbruget. Det handler blandt andre om at sikre, at de arealer, der omlægges fra landbrugsdrift til enten skov eller vådområder, er dem, hvor man nedbringer CO2-udledningen mest muligt.

Novo Nordisk Fondens donation på 10 milliarder kroner er den største nogensinde fra en privat fond i danmarkshistorien.

I dag kl. 12.34
play-circle play-circle Læs op

Godt nyt til eftermiddagstrafikken

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Rejsende med S-tog kan ånde lettet op.

DSB skriver på sin hjemmeside, at linjerne A, C og E kører næsten normalt igen, efter en køreledning faldt ned tirsdag og satte en prop i trafikken. Der kan dog være længere rejsetid på alle berørte linjer.

Linje B, H og F kører normalt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.