TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Farlig skønhedstrend vokser blandt unge: "Alle gør det"

Solariebrug er blevet moderne igen, svarer fire ud af ti unge i en ny undersøgelse.

Det er kikset at være bleg om vinteren, fortæller flere unge til TV 2 Kosmopol.
Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

De unge ved det godt.

De er udmærket klar over, at solariebrug kan give hudkræft.

Alligevel synes flere og flere unge, at det er moderne at bade sig i det blålige UV-lys.

Det viser en ny undersøgelse om unges solvaner, som Kræftens Bekæmpelse står bag.

Her svarer 39 procent af de adspurgte 15-25-årige, at det er moderne at gå i solarie. Og noget tyder på, at andelen er endnu højere i Region Hovedstaden, da 44 procent af de adspurgte hovedstadsboere er af samme overbevisning.

"Jeg er begyndt at stoppe lidt, fordi jeg ved, at det får én til at se ældre ud, og at det kan skade huden rigtig meget," siger 16-årige Michelle Tanweer.

Det er en markant stigning i forhold til tidligere undersøgelser. I 2015 var det eksempelvis 24 procent, der mente, at solarier var moderne.

- Vi er oppe imod noget, der er rigtig svært at kæmpe imod, og det er modetrends, siger Christine Lind Tybring, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, til TV 2 Kosmopol.

- Vi kan gøre en masse for at råbe op omkring, hvor farligt det er, men hvis noget er moderne, så er det i højere grad det, som unge lytter til og handler efter. Og lige nu ser vi desværre en trend med at have solbrun kulør.

Afhængig af solarie

16-årige Michelle Tanweer og Elif Kilic er ikke overraskede over udviklingen. De går selv begge i solarie, og det gør stort set alle på deres gymnasium i Albertslund, mener de - både drenge og piger.

- Man ved jo, at det er en trend, så man vil gerne være med på moden. Trenden er nu, at man er brun både om vinteren og om sommeren, siger Michelle Tanweer til TV 2 Kosmopol.

Hun var 14 år, da hun første gang var i solarie. Dengang gjorde hun det sammen med en veninde, fortæller hun. I dag tager hun oftest sol inden arrangementer, eksempelvis når hun skal til en fødselsdag eller til sidste skoledag.

Jeg tror desværre, at man ofte har en følelse af udødelighed, når man er ung

— Christine Lind Tybring, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse

- Jeg er begyndt at stoppe lidt, fordi jeg ved, at det får én til at se ældre ud, og at det kan skade huden rigtig meget, siger Michelle Tanweer.

Hendes gymnasieveninde Elif Kilic går i solarie hver anden dag i 15-20 minutter. Hun var også 14 år, første gang hun tog sol.

- Jeg er blevet afhængig af det. Den brune farve giver mig selvtillid, siger hun.

- Jeg tænker godt over konsekvenserne. Jeg får også lidt dårlig samvittighed bagefter. Hvis der sker mig noget, så ved jeg jo, at det var mit eget problem.

Meget alvorligt

Christine Lind Tybring fra Kræftens Bekæmpelse kan godt forstå, at det kan være svært som ung ikke at hoppe med på bølgen, når den solbrune hud trender. Men det bekymrer hende, at der er sket en stigning i antallet af unge, der ser solarier som moderne.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør solarier være forbudt for personer under 18 år.

- Jeg tror desværre, at man ofte har en følelse af udødelighed, når man er ung, og det kan føles rigtig vigtigt at passe ind, siger hun.

- Men det er sådan, at solariebrug er særligt skadeligt for børn og unge, og det øger risikoen for modermærkekræft, som er en rigtig alvorlig sygdom, der kan være dødelig, hvis den ikke bliver opdaget i tide.

18-årige Isabella Heidemann og 17-årige Helene Jensen går i solarie, fordi de ikke vil være blege om vinteren.

Christine Lind Tybring tror ikke, at alle unge forstår, hvor alvorligt modermærkekræft kan være. Måske tror de, at det er noget, man bare kan få skåret væk.

Men så nemt går det ikke altid. Hvis du er uheldig, vil kræften sprede sig til dine organer. I gennemsnit dør 270 mennesker om året af modermærkekræft.

- Hvis man rigtig gerne vil have den her solbrune kulør, skal man huske, at der er nogle alternativer, som ikke har en kræftrisiko, såsom spraytan og selvbruner, siger Christine Lind Tybring.

Makeup dækker ikke

Gymnasieveninderne Isabella Heidemann og Helene Jensen fra Vestskoven Gymnasium går også i solarie. Det er der mange, der gør, oplever de.

De synes dog ikke, at det som sådan er moderne.

- Men det er moderne at have en flot, solbrun kulør. Det behøver bare ikke at være fra solarie, siger 18-årige Isabella Heidemann.

Jeg tænker mere over konsekvenserne nu, hvor jeg kan se det i min pande

— 18-årige Isabella Heidemann, gymnasieelev

17-årige Helene Jensen fortæller, at hun går i solarie hver anden dag i 20 minutter.

- Men jeg har ikke gjort det i sådan tre dage nu, siger hun og lader forstå, at det er lang tid.

- Man vil gerne være brun, især om vinteren, hvor man bliver lidt bleg. Så er det rart at have lidt kulør.

Isabella Heidemann gik også i solarie hver anden dag sidste vinter, men da hun oplevede at få pigmentforandringer, gør hun det ikke så meget i år, fortæller hun.

- Jeg tænker mere over konsekvenserne nu, hvor jeg kan se det i min pande. Det kan man ikke bare lige dække med makeup, siger hun.

- Jeg synes ikke, at det er særlig sejt at gå i solarie. Jeg gør det kun, når jeg har perioder, hvor jeg ikke lige orker selvbruner. Man vil jo bare gerne være brun.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Fra i dag må du købe krudt - men vær opmærksom på nye regler

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra i dag, den 15. december, er det muligt at købe fyrværkeri i butikkerne. Men hvor det tidligere år har været tilladt affyre krudtet fra 27. december, er reglerne i år anderledes.

Denne gang er det kun tilladt at affyre sit nytårskrudt den 31. december og 1. januar. Resten er året er det ulovligt at brug fyrværkeri som privatperson. Skærpelsen af reglerne blev indført som en del af regeringens lovprogram, skriver DR.

Trodser man alligevel reglerne og affyrer nytårskrudt uden for den tilladte periode, kan man straffes med en bødestraf på 2.500 kroner - 500 kroner mere end tidligere.

Hvis man som erhvervsdrivende sælger fyrværkeri uden for den tilladte periode mellem 15. og 31. december, kan det medføre en bøde på minimum 10.000 kroner. Det er det dobbelte af den hidtidige bødestraf.

Til trods for de nye regler om færre dage til at affyre nytårskrudtet, er det forventningen fra Dansk Erhverv, at danskerne vil bruge endnu flere penge på krudt i år sammenlignet med sidste år.

En analyse fra DE viser nemlig, at forventes at bruge 600 millioner kroner på fyrværkeri - altså 250 millioner kroner mere end sidste år, hvor danskerne brugte 350 millioner kroner på krudtet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Julehjælpen til udsatte familier løftes med 20 millioner kroner

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har sammen med et flertal af Folketingets partier besluttet at give 20 millioner kroner ekstra i julehjælp til udsatte familier. På finansloven er der afsat 5,7 millioner til julehjælpen, som nu bliver løftet til 25,7 millioner kroner. Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Teenagedrenge anholdt for voldeligt overfald mod tilfældig 20-årig

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 20-årig mand er bragt på hospitalet efter at være blevet overfaldet og forsøgt røvet af en gruppe på mellem seks og syv personer ved en OK-tankstation i Humlebæk på Nordsjælland. Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Nick Jensen.

- Forurettede blev udsat for kvalificeret vold ved slag og spark af mellem seks og syv gerningsmænd. Gerningsmændene stak af, og vi nåede at pågribe to, siger han.

De to anholdte er drenge på henholdsvis 14 og 16 år. De forsøgte også at flygte fra gerningsstedet. Den 14-årige er kendt fra tidligere kriminalitet. Politiet fik anmeldelsen 01.21 af en borger, som hørte overfaldet finde sted.

- Vi kom hurtigt frem, og patruljen skønnede som det første, at der var brug for en ambulance til den forurettede i forhold til hans skader, siger Nick Jensen.

Den 20-årige er ikke i livsfare, men er ifølge vagtchefen blevet udsat for vold af en stor gruppe personer, hvor der også blev brugt knojern og truet med kniv. Våbnene blevet fundet på de anholdte drenge og er nu i politiets besiddelse. Gerningsmændene og den 20-årige kendte ikke hinanden i forvejen.

- Vi leder stadig efter de resterende gerningsmænd og hører gerne fra eventuelle vidner på 114, siger vagtchef Nick Jensen, som understreger, at der er ikke mistanke om, at overfaldet er banderelateret.

Det er uklart, om der vil finde et grundlovsforhør sted søndag.

/ritzau/

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Trafikeret tunnel bliver spærret i nat

I løbet af det næste år vil Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj ikke kunne rumme samme mængde trafik som normalt
Foto: Vejdirektoratet

Fra fredag aften klokken 23.00 og frem til søndag morgen klokken 05.00 bliver det ikke muligt at passere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Tunnelen bliver afspærret, fordi man er i gang med at reparere dens betonkonstruktion.

Når tunnelen er spærret, kan trafikanter i stedet benytte parallelvejen, der løber over tunnelen og krydser Frederikssundsvej.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Bygningsbrand giver trafikale udfordringer

Hovedstadens Beredskab er lørdag aften til stede med flere køretøjer ved Wilders plads.

Det skriver beredskaber på X.

- Vi har kraftig røg fra et rum i stueplan. Vi er i gang med at afslukke, og skal efterfølgende gennemgå bygningen med røgdykkere. Vi har ikke meldinger om savnede personer eller tilskadekomst, lyder meldingen.

Hovedstadens Beredskab skriver videre, at området er "trafikalt udfordret".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Enhedslisten vedtager omdiskuteret forslag

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i Hafnia-Hallen i København lørdag. Her skal der banes vej for, at det bliver lettere at ekskludere medlemmer.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Enhedslistens delegerede vedtager på årsmøde, at medlemmer nemmere kan ekskluderes. Det sker efter intern uenighed om angreb på Israel.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

'Rødt Venstre' stemples som partiskadelig

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i Hafnia-Hallen i København lørdag. Her skal der banes vej for, at det bliver lettere at ekskludere medlemmer.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et flertal af de delegerede har på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde lørdag stemt for en politisk udtalelse, der betegner den omstridte gruppe 'Rødt Venstre' som "en partiskadelig fraktion".

Det sker efter længere tids intern uro i Enhedslisten om angrebet på Israel 7. oktober 2023.

I den politiske udtalelse, der var foreslået af partiets hovedbestyrelse, lyder det også, at "man ikke kan være medlem" af partiet, hvis "man forsvarer målrettet terror eller krigsforbrydelser mod civile".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Havets Folkemøde kommer til Stevns

Den 28. juni bliver Stevns vært for Havets Folkemøde.

Det skriver TV 2 Øst.

Havets Folkemøde er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, der beskriver folkemødet som en folkefest med oplysning og debat om den krise, vores havmiljø befinder sig i.

Havets Folkemøde blev holdt for første gang i 2023 i Køge, mens det i 2024 blev holdt i Brøndby med 1350 deltagere.

Det er de syv medlemskommuner af Køge Bugt Alliancen, der har besluttet, at det i 2025 skal afholdes ved Stevns. Det oplyser Stevns Kommune på Facebook.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi lavede spritrazzia, men stoppede ikke eneste spritbilist

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hos Færdselssektionen ved Nordsjællands Politi gennemførte man fredag en spritrazzia i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef David Buch til TV 2 Kosmopol.

Razziaen var ganske vellykket. Det lykkedes således ikke for politiet at sigte en eneste for en promille højere end det tilladte.

Til gengæld bemærkede betjente i patruljevogne to gange i løbet af vagtdøgnet, at nogen kørte usikkert på vejene.

- Og det var så de eneste sager om spritkørsel fra i går, siger vagtchef David Buch.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google