Influenzasæsonen nærmer sig: Børn anbefales at få vaccinen før jul

Indtil videre er elleve procent af de af de to- til seks-årige børn blevet vaccineret i Region Hovedstaden, men vaccinationsstederne håber at se endnu flere i de kommende måneder.

Siden den 1. oktober er børn blevet tilbudt at blive vaccineret mod influenza på de forskellige vaccinationssteder rundt om i landet.

Indtil videre er over halvdelen af borgere på 65 år og derover allerede blevet vaccineret i hovedstadsområdet, mens det halter lidt mere hos de to- til seks-årige. Ude på vaccinationsstederne håber man derfor på at få endnu flere børn vaccineret i den kommende tid.

quote Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver vaccineret inden jul, fordi forventningen er, at smitten med influenza og covid-19 vil stige hen over vinteren.

Tina Barsøe, leder af vaccinationsstederne på Herlev og Gentofte Hospital.


-Vi vil rigtig gerne have endnu flere børn vaccineret. Vi har et bredt tilbud til familierne, blandt andet ’drop in-steder’, hvor man kan komme helt uden tidsbestilling. Vi står klar herude med dygtigt personale, siger Tina Barsøe, der er leder af vaccinationsstederne på Herlev og Gentofte Hospital.

Og det er ved at være tid. For influenzasæsonen nærmer sig, og derfor anbefaler Tina Barsøe også, at man får det gjort så hurtigt som muligt, og ikke venter til tilbuddet slutter den 15. januar.

-Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver vaccineret inden jul, fordi forventningen er, at smitten med influenza og covid-19 vil stige hen over vinteren. Det er derfor vigtigt, de bliver vaccineret, da det også mindsker risikoen for, at de smitter personer i omgangskredsen, fortæller hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Nemt at vaccinere børn

Vaccinen til børn er anderledes end den, der bliver tilbudt til voksne. De får nemlig ikke et stik med en kanyle, men en vaccine, der er specielt udviklet til børn.

-Det er en næsespray, og hvis barnet ikke blev vaccineret sidste år, så skal man have to pust i næsen. Det er lynhurtigt overstået, så det er let for børnene at være med til, forklarer Tina Barsøe.

Alle, der får tilbudt en vaccine, har fået en indkaldelse i e-Boks, hvor der også er kommet flere påmindelser undervejs.

Derudover har de også kommunikeret om tilbuddet på sociale medier, og derfor tror Tina Barsøe da også, at der kommer til at være langt flere, der tager imod tilbuddet i den kommende tid.

- Vi er ikke færdige med indsatsen endnu, så vi har en lang periode, hvor vi stadig tilbyder vaccination, så vi forhåbentlig får vaccineret endnu flere børn, slutter hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik