Pendlertalsmand: Regionen bør sikre bedre sammenhæng mellem busser og tog
Trafikpolitik bør fylde mere under regionsrådsvalget, mener Passagerrådet, der efterlyser større sammenhæng i den offentlige transport.
x
Hvad de færreste af os formentlig tænker over, når vi stempler ind med rejsekortet er, at Region Hovedstaden faktisk varetager en lang række af vores buslinjer og lokale togbaner.
For at være helt præcis 28 buslinjer – dem der slutter med S, R, E og N – samt fem lokale togbaner i Nordsjælland. I alt fragter regionen dermed årligt omkring 40 millioner passagerer.
De fleste af os forbinder ellers regionsrådspolitik med sundhedsvæsenet, men Passagerrådet under Forbrugerrådet Tænk opfordrer vælgerne til også at have trafikpolitik i tankerne, når krydset skal sættes i stemmeboksen den 16. november.
- Jeg vil da gerne opfordre folk til at tænke over, at når bussen er forsinket, så handler det altså også om regionsrådspolitik.
- Det er vigtigt, vi både afkræver politikerne deres planer for, hvad de vil gøre på det trafikpolitiske område. Men også at vi spørger ind til deres resultater de seneste fire år, siger formand for Passagerrådet i Region Hovedstaden, Jens Holm Madsen.
Opfordrer regionen til at sikre sammenhæng
Der er mange kokke ved gryderne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Foruden Movia, der håndterer busser og lokalbaner, er der DSB med ansvar for S-tog samt Metroselskabet og Kystbanen.
Her oplever Passagerrådet ikke, at tingene altid hænger sammen på tværs af transportformer og operatører, og det ser de gerne, at regionsrådet sætter sig for bordenden for at sikre.
- Vi opfordrer dem til i højere grad at virke som en samlende faktor, så vi får en højere grad af sammenhæng i den offentlige transport. Jeg synes ikke, vi oplever, at regionsrådet er specielt fremtrædende på det her område. De bliver oftest forbundet med sygehus- og sundhedspolitik, siger Jens Holm Madsen.
Foruden at bussen ikke venter på passagerne ved selv få minutters forsinkelse for det tilstødende tog og vice versa, er der også vidt forskellige regler for, hvor man må have sin cykel med og individuelle billetter til cykler på hver enkelt transportform.
Desuden oplever Passagerrådet også problemer med, at DSB udsender sine køreplaner først, hvorefter de andre selskaber må rette ind, så passagerne jævnligt oplever perioder, hvor planerne slet ikke hænger sammen, i stedet for det var koordineret på forhånd.
- Det her handler om mere end bare trafikpolitik. Det handler jo om udviklingen af regionen. Hvor skal folk bo og arbejde? Det handler om hele regionens planlægning, og der skal regionsrådet træde i karakter.
- Vi mangler nogle organer som i gamle dage, hvor vi havde HUR (Hovedstadens Udviklingsråd, der blev nedlagt som følge af Strukturreformen i 2006, red.), der i højere grad lavede regionsplanlægning, siger Passagerrådets formand.
Politisk opbakning
Spørger man i Trafikudvalget i Region Hovedstaden, er der grønt lys hele vejen til ønsket om, at regionen får en koordinerende rolle på tværs af trafikselskaberne i hovedstadsområdet.
- Fordi det er noget, mange brugere af den kollektive trafik støder ind i hver dag, er det også noget, vi må tage med os. For hvis vi skal styrke den kollektive trafik, skal vi gøre den nemmere og mere attraktiv at bruge. Og det her er ovenikøbet et parameter, der er relativt billigt og simpelt at gøre noget ved, siger Martin Baden (S).
Fra Venstres Anne Ehrenreich lyder det, at regionen også allerede har bevist, at de kan magte opgaven.
- Region Hovedstaden har jo gjort det relativt godt, der hvor de har drevet transport. Eksempelvis kører Lokalbanen betydeligt bedre end Kystbanen. Så jeg synes, regionen har vist, den har nogle kompetencer, men det er også vigtigt, at kommunerne er med inde over, siger hun.
Problemet er ifølge Christoffer Buster Reinhardt (K), der er Region Hovedstadens repræsentant i Movias bestyrelse, at Regionsrådet reelt ikke kan flytte så meget, som systemet i dag er skruet sammen.
- Vi har ikke de lovgivningsmæssige kompetencer for at sige det ligeud. Vi snakker og snakker i Trafikudvalget og har en masse gode intentioner. Men når det kommer til stykket, ligger beslutningskompetencen typisk i alle mulige forskellige selskaber i et system, der er mere kompliceret end godt er. Nu hvor man har besluttet sig for at beholde regionerne, synes jeg også, man bør lægge mere kompetence ud til politikerne, siger han.
SF’s formand for Trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup, foreslår at søge inspiration i andre storbyer omkring os.
- I byer som Hamborg, London og Oslo er der ét fælles transportselskab, der dækker alle transportformer. I Københavnsområdet har vi fire forskellige transportselskaber, der slås med hinanden og ikke nødvendigvis skaber den bedste sammenhæng. Så jeg mener, vi skal have ét trafikselskab demokratisk forankret i regionsrådet. Men det kræver, at Folketinget tør tage noget ansvar væk fra DSB, samt at kommunerne holder op med at pive og indser, at 29 kommuner i en region ikke kan finde ud af at blive enige med hinanden.
Region Hovedstadens samlede budget til offentlig transport er i år på 520 millioner kroner.
_