Region Hovedstaden: Tyverier og røverier topper statistikken
Det gør Region Hovedstaden til den eneste region, hvor antallet af anmeldte tyverier og røverier er højere end antallet af voldsforbrydelser. Her udgør de 51 procent af de anmeldte forbrydelser i 2023.
Anderledes er billedet i Region Sjælland og resten af landet, hvor det er voldsforbrydelserne der topper statistikken. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Af de 70.578 ofre der på landsplan blev registreret for en forbrydelse sidste år, var 44 procent ofre for andre forbrydelser.
Hvilke forbrydelser, der fylder mest har ændret sig over tid. I perioden frem til 2019 var ejendomsforbrydelser som netop tyverier og røverier den type forbrydelse som flest ofre havde været udsat for. Fra og med 2020 har ofre for voldsforbrydelser været dominerende med 44-47 procent på landsplan.
Tallene viser også en forskel på kønnene. I 2023 var 53 procent af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 43 procent var mænd.