S-tog kører normalt igen efter signalfejl
OPDATERING: S-togene kører normalt igen efter problemer med s-togdriften tidligere onsdag.
Onsdag eftermiddag skal du være ekstra opmærksom, hvis du rejser med S-toget. DSB oplyser, at der er forsinkelser på mange S-tog.
Forsinkelserne skyldes fejl på signalerne ved København H, og man må forvente forlænget rejsetid.
Desuden er der fejl på infoskærmene, så i stedet må man forsøge at holde sig opdateret på rejseplan.dk.
DSB skriver:
"Tjek derfor destinationen på S-toget, lyt efter højttalerudkald og opdater din rejseplan ofte - så kommer du nemmest og hurtigst frem."