Drabet på en kollega på det retspsykiatriske ambulatorium i Brøndby har fået frygten for den personlige sikkerhed til at brede sig blandt flere medarbejdere i psykiatrien i Region Hovedstaden.
Det siger Emil Kjeldsmark Lemvig, der sidder i MED-udvalget i Region Hovedstadens psykiatri som fællestillidsrepræsentant for ergoterapeuterne.
- Vi er begyndt at høre det en hel del. Medarbejdere føler, det kommer tæt på, fordi det skete i Region Hovedstadens Psykiatri. De tænker: Gad vide, om det også kan ske for mig? Nogle genoplever måske en episode og bliver på den måde retraumatiseret, forklarer Emil Kjeldsmark Lemvig til TV 2 Kosmopol.
Derfor er Region Hovedstadens nye tiltag, der skal forbedre sikkerheden for de ansatte på blandt andet det retspsykiatriske ambulatorium i Brøndby, yderst velkomne.
- Vi er glade for, at der begynder at komme fokus på sikkerheden generelt. Det har haltet mange steder, siger Emil Kjeldsmark Lemvig, der også roser direktionen i Region Hovedstaden for at have haft en åben og god kommunikation til medarbejderne.
Mandag præsenterede Region Hovedstaden tre nye tiltag, der skal øge sikkerheden for de ansatte:
- Personale skal altid bære overfaldsalarmer, og de skal være sammen to og to - nu overalt - når der er såkaldte højrisikopatienter på matriklen.
- Stop for modtagelse af højrisikopatienter, der er efterlyst af politiet.
- Udvidede kurser i konflikter og afværgeforanstaltning.
Derudover har Region Hovedstaden sat gang i et større analyse- og dialogarbejde, hvor medarbejdere og ledelse i alle ambulatorier skal komme med forslag til yderligere tiltag, der kan højne sikkerheden.
Sygeplejersker: To bekymringspunkter
Det kan både være en “dør, der skal låses, et nyt indgangsparti eller noget helt større, som har økonomiske implikationer, som vi skal tale med vores politikere om,” sagde vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri mandag til TV 2 Kosmopol.
Blandt sygeplejerskerne, der er ansat i psykiatrien i Region Hovedstaden, afføder de nye tiltag dog bekymring på to områder.
For det første er sygeplejerskerne bekymret for, at den bebudede øgede inddragelse af medarbejdere “kan være nøglen til at skabe god sikkerhed i psykiatrien.”
Men det kan komme til at koste penge at implementere de forslag, som medarbejderne kommer med.
- Og vi ved alle sammen, at psykiatrien er presset. Derfor er det ekstra vigtigt, at regionspolitikerne finder ekstra penge til at implementere de forslag. Jeg frygter, at man vil finde pengene et andet sted i psykiatrien, og så skærer man bare på noget andet, siger Nicklas Vagner Forsman, der er politisk ansvarlig for det psykiatriske område i DSR Kreds Hovedstaden.
Dernæst er han bekymret for, hvad konsekvenserne kan være, mens de efterlyste højrisikopatienter ikke får lov at komme ind på ambulatoriet.
Jeg frygter, at man vil finde pengene et andet sted i psykiatrien, og så skærer man bare på noget andet
- Det kan gå ud over deres behandling, og det er vi bekymrede for, siger kredsnæstformand Nicklas Vagner Forsman.
Mandag udtalte Lone Bjørklund til TV 2 Kosmopol:
- Vi er nødt til at kigge på den samarbejdsaftale, vi har med politiet. Indtil vi får talt med politiet, så har vi simpelthen sagt, at vi ikke vil modtage højrisikopatienter, der er efterlyst, i vores ambulatorium.
Hvad hvis der dukker en op, der er efterlyst af politiet?
- Så ringer vi til politiet. Men vi skal have styrket vores samarbejde med politiet, sagde hun.
Tidligere ansat: Politiet er en vigtig samarbejdspartner
Linda Møllgren er tidligere sygeplejerske i psykiatrien - blandt andet på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde. Hun arbejder i dag i et fængsel.
Hun har flere gange været med til at tage imod psykiatriske patienter, som politiet kom med.
Her oplevede hun, hvor vigtigt det var at have et godt samarbejde med politiet.
- Hvis patienten var meget udadreagerende, blev politiet der indtil patienten var faldet til ro. Det skaber tryghed, for de kan bare nogle andre ting, end vi kan. Det kan godt være, at vi har talegaverne i orden, men de virker ikke så godt, når det bare er to små kvinder. De virker bedre, når politiet er der, siger Linda Møllgren.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun har også oplevet, at politiet til tider ikke var der ligeså længe, som hun selv ville ønske.
- Det gør ikke personalet trygge. Tryghed er, når der bliver lavet en god overlevering, og når de lige bliver det der ekstra “tryghedskvarter”, siger Linda Møllgren, der mener, at den samlede pakke af tiltag ikke kan stå alene, hvis psykiatrien skal genoprettes.
- Jeg kan godt forstå, at man kigger på sikkerhed, men det bliver patienten ikke rask af. Vi skal kigge på psykiatrien som helhed, siger Linda Møllgren.
I Region Hovedstaden er vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri klar over, at flere ansatte lige nu befinder sig en vanskelig situation.
- Jeg kan sagtens forstå, at der er medarbejdere eller pårørende til medarbejdere, der nu tænker, at de kan være nervøse og utrygge ved at gå på arbejde, og derfor er vi nødt til at have en snak om, hvad der skal til hos dem, siger Lone Bjørklund.
Men de nye tiltag forhindrer ikke, at patienter medbringer våben. Ville det ikke være smartere og mere effektivt med metaldetektor og kropsvisitation?
- Det kan jeg godt forstå, at man siger. Men vi er et hospital, og vi kan ikke kropsvisitere mennesker, som kommer i ambulante enheder. Det er politiet, der tager sig af den sag.
Politi skal mødes med region
TV 2 Kosmopol har spurgt Københavns Vestegns Politi, hvad den nuværende samarbejdsaftale mellem politikredsen og Region Hovedstadens Psykiatri består i.
Og hvad det konkret betyder i praksis for politiet, når Retspsykiatrisk Ambulatorium ikke vil modtage højrisikopatienter, der er efterlyst.
Fredag oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Kosmopol:
”Vi har et løbende samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, har samarbejdsmøder med de psykiatriske modtagelser i politikredsen med faste intervaller og mødes med Region Hovedstadens Psykiatri i september i forbindelse med regionens analyse af hændelsesforløbet."
"Hvordan politiet overdrager en psykisk syg til et psykiatrisk behandlingssted er bestemt af den konkrete situation."
"I de tilfælde, hvor Region Hovedstadens Psykiatri anmoder politiet om at eftersøge en patient til indlæggelse, fremsendes relevante oplysninger til politiet herunder oplysning om, hvor politiet skal aflevere vedkommende. Hvor det nærmere er, er underordnet for politiet."
"Hvis et psykiatrisk behandlingssted afviser en fremmødt patient, som er eftersøgt til indlæggelse på et andet psykiatrisk behandlingssted, opfordrer vi til, at man kontakter politiet."
"Vi er altid åbne overfor en dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om forbedringspotentialer i forhold til vore fælles berøringsflader.”
