Se hvor god din kommune er til at integrere
Egedal har førertrøjen på, mens Stevns er den kommune i vores sendeområde, der er dårligst til at få udlændinge i job.
Der er ingen over og ved siden af Egedal Kommune, når det kommer til at integrere nydanskere.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som Jyllands-Posten har bearbejdet.
Kommunen har oprettet 34 af de såkaldte IGU-job til udlændinge, ligesom man er lykkedes med at få 48,7 procent af udlændingene i virksomhedsrettet aktivering.
Beskæftigelse er hemnmeligheden
Ifølge borgerservicechef i Egedal Kommune, Keld Ebdrup, er Egedals måde at integrere dog ikke mere unik end at andre kommuner godt ville kunne kopiere modellen. For at få succes, skal man have ét primært mål med integrationen.
- Man skal have fokus på beskæftigelse. Det er via beskæftigelsen, man som flygtning kommer ud og prøver at være sammen med os andre og blive hurtigere integreret og lærer det danske sprog, siger han til TV 2 Lorry.
Virksomhederne tør tage chancen
Men beskæftigelse gør det dog ikke alene.
- Det handler også om at have en tryg base og om at vi har nogle gode virksomheder, som er risikovillige og tør tage chancen. Vi har også over 200 frivillige, der er med til at drive det her også. Vi har et godt indskolingssystem, hvor vi har fokus på den enkelte elev, sådan at man også kommer ud og er sammen med danske børn med det samme, siger han til TV 2 Lorry.
De frivillige er en del af forklaringen på, at Egedal ikke bruger flere penge på integrationen end andre kommuner, fortæller Keld Ebdrup.
Her er listen
Placeringen på listen afspejler forskellene i kriminalitetsrater i kommunerne, forskellen i beskæftigelsesprocent og antal oprettede IGU-job. Listen her består af de 34 kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde, men nummeringen afspejler kommunernes placering i forhold til alle landets 98 kommuner.
1. Egedal
2. Hvidovre
4. Glostrup
5. Lyngby-Taarbæk
8. Gladsaxe
9. København
10. Ballerup
10. Albertslund
13. Tårnby
15. Høje-Taastrup
16. Brøndby
19. Gentofte
23. Ishøj
27. Herlev
29. Vallensbæk
32. Hørsholm
32. Rudersdal
40. Furesø
41. Frederiksberg
50. Fredensborg
60. Hillerød
61. Greve
62. Helsingør
64. Roskilde
66. Halsnæs
70. Gribskov
71. Køge
79. Frederikssund
81. Dragør
85. Solrød
90. Allerød
92. Lejre
96. Stevns
Kilde: Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Jobinsats.dk og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.