Supercykelstier er et hit - men kommuner trykker på bremsen

Flere og flere indbyggere i hovedstadsregionen gør som Henrik Christensen. Dropper bilen og tager cyklen til og fra arbejde. 

For et år og tre måneder siden solgte han sin bil og byttede den ud med en cykel. Og det fortryder han ikke.

- Jeg synes, det er dejligt. Og så er der jo massere af natur, fortæller han, mens vi cykler den daglige pendlertur på 12 kilometer fra hans bopæl i Værløse til Søborg, hvor han arbejder som lagermedarbejder hos AGC Biologics.

De nyeste trafikoptællinger fra Sekretariatet for Supercykelstier viser, at cykeltrafikken er vokset med 75 procent på de ruter, der har fået etableret en supercykelsti.

Alt i mens cykeltrafikken på strækninger uden supercykelsti har været faldende i de seneste tre årtier.

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er professor Jeppe Rich ikke bleg for at kalde supercykelstierne en succes.

- Cykelinfrastruktur er en super god ide. Det er billigt at investere i. Det går ikke udover naturskønne områder, og det giver god samfundsøkonomi, siger han.

Størstedelen mangler

Men på trods af supercykelstiernes stigende popularitet er langt størstedelen af de planlagte ruter i hovedstadsregionen fortsat ikke blevet til noget.

Foreløbigt er ti ruter blevet anlagt, otte ruter er undervejs og hele 44 ruter mangler fortsat at blive finansieret. Det viser en optælling, TV 2 Lorry har lavet.

Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam er alt andet end tilfreds med fodslæberiet.

- I Cyklistforbundet er vi nærmest per definition utilfredse over tempoet i anlæggelsen af cykelinfrastruktur, siger han.

Han peger på, at netop supercykelstierne er velegnet til nye cykeltyper.

- Vi har med cykler at gøre i dag, som er oppe i en ganske pæn fart, og der nytter det ikke at tænke cykelstier traditionelt, som vi har gjort i generationer, siger Klaus Bondam.

Supercykelstierne adskiller sig fra almindelige cykelstier ved, at de forbinder kommunerne i hovedstadsregionen i et cykelrutenet med direkte ruter, og fordi de har jævn belægning, få stop, lys i vejen og blandt andet pumpestationer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ikke godt nok

I Hørsholm, som er en af de kommuner, der mangle at anlægge flere supercykelstier, erkender Jan Klit (K), der er formand for kommunens Miljø- og Planlægningsudvalg, at det ikke er godt nok.

- Supercykelstier er noget, vi rigtig gerne vil. Vi må bare konstatere, at vi ikke har været dygtige nok til at prioritere midlerne. Der har åbenbart ikke været tilstrækkeligt politisk incitament til at finde pengene, siger han.

I Hillerød Kommune, hvor to supercykelstier mangler at se dagens lys, har byrådet i stedet besluttet at bruge 24 millioner kroner på at forbedre andre lokale cykelstier, oplyser kommunen.

Og fra Furesø Kommune, hvor en ud af tre planlagte supercykelstier fortsat mangler at blive anlagt, lyder begrundelsen fra Øjvind Vilsholm (EL), der er næstformand i kommunens Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling:

- Det er et spørgsmål om økonomi.

- Vi har jo også andre forpligtelser i kommunen til for eksempel ældrepleje og daginstitutioner. Så når vi sidder og forhandler budget, er det i sidste ende et spørgsmål om, hvor langt pengene rækker, siger han.

God investering

Ifølge Jeppe Rich er der rent samfundsøkonomisk ikke nogle gode undskyldninger for at holde igen med udbygningen af supercykelstinettet, for det er ganske enkelt en ualmindelig god investering at bygge supercykelstier og bytte speeder-pedalen ud med cykel-pedalen. 

- Ikke så meget fordi man får en bedre fremkommelighed, men i højere grad fordi man får bedre sundhed. Det skaber rigtig meget i statskassen, og det kommer sygehusene og i virkeligheden os alle sammen til gode, siger DTU-professoren.

Beregninger fra Transportministeriet viser, at samfundet sparer otte kroner for hver kilometer, der bliver kørt på cykel fremfor i bil.

Sekretariatet for Supercykelstier konkluderer selv i en analyse, at der er et massivt samfundspotentiale i at få flere til at bruge de nuværende supercykelstier i Region Hovedstaden.

Dels kan antallet af sygedage reduceres med 40.000 om året, fordi cykelpendlernes helbred styrkes. 

Dels kan antallet af bilture reduceres med en million om året, hovedstadsområdet kan få et renere miljø, og trængslen på vejene kan reduceres.

Samlet set skabes der alt i alt et samfundsøkonomisk overskud på 5,7 milliarder kroner årligt ved fuld udnyttelse af de planlagte supercykelstier.

For Henrik Christensen giver de daglige cykelture god mening af flere grunde.

- Det tager lige så lang tid at køre i bil på arbejde, finde en parkeringsplads og gå derhen til, hvor jeg arbejder, siger han.

Han kan også måle de positive effekter af cykelpendleriet, når han stiller sig op på vægten. 

- Jeg kan mærke, at mine bukser ikke strammer så meget mere. Jeg kan mærke, at jeg har det bedre med mig selv.

Staten skal betale mere

Hos Cyklistforbundet foreslår man, at staten samler en større del af regningen op, end den gør i dag, så flere kommuner får incitament til at anlægge de planlagte supercykelstiruter.

- Vi så gerne, at staten gik ind og investerede markant i det her i hovedstadsområdet. Og så må vi se på bagefter, hvordan regningen skal betales, siger Klaus Bondam.

Men det forslag afviser både Enhedslisten og Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Begge partier stemte for den nye infrastrukturaftale, som sætter tre milliarder kroner af til cykelstiprojekter over de næste 15 år. 

Men ikke en krone af de tre milliarder kroner er øremærket supercykelstier, og pengene skal bruges på cykelprojekter over hele landet.

For få penge

Hos Enhedslisten var man ikke tilfreds med størrelsen på beløbet.

- Det er alt for lidt. Enhedslisten foreslog at afsætte 10 milliarder kroner til cykelinfrastruktur over de 15 år, som infrastrukturplanen løber, siger Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten.
Vil øremærke flere penge

Hos Dansk Folkeparti mener man dog godt, at kommunerne kan komme et stykke vej med nye supercykelstier med pengene fra infrastrukturaftalen.

- Jeg synes, vi er rimelig offensive med den aftale, der er blevet lavet. man skal huske på, at mange skal tilgodeses, når man laver en samlet infrastrukturaftale for hele Danmark. Og jeg er altså bare nødt til at sige, at vi også har andre projekter end cykelstier, siger Hans Kristian Skibby, transportordfører Dansk Folkeparti.

Begge partier skal i de kommende uger mødes med resten af forligskredsen bag infrastrukturaftalen. 

Der skal partierne beslutte, hvilke infrastruktur-projekter der skal bruges penge på til næste år. 

Og både DF og Enhedslisten er klar til at øremærke flere penge specifikt til supercykelstierne, siger de til TV 2 Lorry.

- Ja, det vil vi. Og det har vi sådan set også kæmpet for under hele forløbet, siger Henning Hyllested.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S).