Svære prioriteringer i Region Hovedstaden - risikerer at skulle skrotte busruter
Coronakrisen har været hård ved den kollektive trafik hovedstadsområdet, hvor antallet af passagerer på regionens linjer er blevet halveret.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
x
Hvad de færreste af os formentlig tænker over, når vi stempler ind med rejsekortet er, at regionerne – foruden sundhedsområdet – også varetager en lang række buslinjer og lokale togbaner.
Årligt transporterer Region Hovedstaden omkring 40 millioner passagerer på 28 buslinjer, det er dem der slutter med S, R, E og N, samt fem lokale togbaner i Nordsjælland. Men det er svære tider, for alle mærker de konsekvenserne af coronanedlukningen med færre passagerer.
- Uanset hvordan vi vender og drejer det, har vi en udfordring med at få lokket flere passagerer over i den kollektive trafik, siger Martin Baden, medlem af regionens trafikudvalg for Socialdemokratiet.
Hvis passagertallet svinder, kan vi være i en situation, hvor vi skal skære rigtig voldsomt.
- Hvis passagertallet fortsat svinder, kan vi være i en situation, hvor vi skal skære rigtig voldsomt, for det koster jo det samme at drive busserne, siger Trafikudvalgets formand, Jens Mandrup (SF).
Fra 22,5 mio. passagerer i første halvår af 2019, er antallet af passagerer på regionens linjer halveret i første halvår af 2021, hvor godt 11 millioner indløste billet.
Men selvom samfundet nu er genåbnet, forventer regionens trafikselskab Movia fortsat at ligge 12,5 procent under normalt passagerantal til næste år.
- Det er en stor udfordring på sigt, for vi kan ikke bare regne med, staten bliver ved med at kompensere os, som de har gjort hidtil, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er regionens repræsentant i Movias bestyrelse.
Regionerne har ikke lov til at sætte billetpriserne op og udskriver heller ikke skatter. Derfor kan det blive nødvendigt at skære ned på antallet af ruter eller afgange.
I så fald er det svære spørgsmål, om det er ruterne i byen eller på landet, der skal prioriteres. Spørger man hos Venstres medlem af Trafikudvalget, er det især Nordsjælland, der for længe har været nedprioriteret i trafikinvesteringerne.
- Jeg mener, at prioriteringerne har ligget i København, på Vestegnen og syd på. Så det er Nordsjælland, der ikke har fået noget, siger Anne Ehrenreich.
Socialdemokratiet mener til gengæld, at der i øjeblikket er en fornuftig prioritering af de tilgængelige midler mellem land- og bylinjer.
- Vi har jo rent faktisk besluttet for nylig at lånefinansiere en halv milliard til at renovere lokalbanen i Nordsjælland. Så jeg synes i høj grad også, vi prioriterer den, lyder det fra Martin Baden.
Stor forskel på udgifterne til buslinjerne
Der er stor forskel på, hvor mange penge regionen må poste i at drive de enkelte ruter. Her spiller geografien en stor rolle. Buslinjer der kører en del af turen i indre by med masser af passagerer, kræver et mindre tilskud pr. passager end linjer i regionens yderkanter.
Som linje 350 S mellem Ballerup og Nørreport Station, hvor regionen sidste år kunne nøjes med et økonomisk tilskud på 7 kroner og 57 øre for hver passager.
Til sammenligning måtte regionen punge ud med 36 kroner og 51 øre pr. passager, der tog linje 390R mellem Helsingør og Helsinge. For de lokale togbaner var regionens tilskud på 35 kroner og 31 øre pr. passager.
Hos De Konservative har man især fokus på, at det skal være til at komme frem med kollektiv transport, også i udkanten af regionen.
- Vi skal selvfølgelig sikre sammenhæng både i og uden for København. Men hvis jeg bliver tvunget til at skære ind, vil jeg selvfølgelig se på, hvor der ikke er andre alternative muligheder med kollektiv trafik, og så vil jeg prioritere at bevare det der. For der er altså større konsekvenser ved at fjerne den eneste bus, der kører i et område, fremfor at fjerne en ud af ti busser i byen, sat lidt på spidsen, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Hos SF opfordrer man staten til at poste flere penge i regionens trafikdrift for at sikre ordentlige kollektiv transport.
- Vi prioriterer S-buslinjerne først og fremmest. Men samtidig vil vi også sige – og det er måske en lille smule billigt – men staten må også sørge for, at pengene er der. For det er så vigtigt for hovedstaden, at vi har et sammenhængende og velfungerende kollektivt trafiksystem. For ellers er der ikke noget alternativ til bilen, og så får vi alle de negative konsekvenser der er ved øget bilisme, lyder opfordringen fra Jens Mandrup.
En rute som 150S er en af dem, der kunne vende om tidligere.
Hvis det ender med besparelser efter valget, er Venstre åbne for at skære noget af bussernes kørsel i indre by fra for at kunne prioritere oplandet.
- En rute som 150S er en af dem, der kunne vende om tidligere. For folk kan faktisk køre med metro stort set ud til Hans Knudsens Plads, hvor de kan stå på 150S. Der er i forvejen mange, der har ændret deres rejsemønstre sådan, siger Anne Ehreinreich.
Hos socialdemokraterne er man dog ikke begejstrede for at lade S-busser vende allerede ved kommunegrænsen ind til København.
- Det kan bare i virkeligheden vise sig at være at save den gren over, vi selv sidder på. For så kan vi risikere at skære den del af linjen af, der rent faktisk genererer nogle midler og dermed bringe os i en situation, hvor vi er nødt til at spare yderligere, forklarer Martin Baden.
Hvorvidt staten også til næste år kompenserer regionerne for manglende billetindtægter forårsaget af Covid-19, forhandles der om i løbet af efteråret.
Vi har også spurgt de øvrige partier i regionsrådet i Region Hovedstaden, hvordan de vil prioritere i det svære dilemma. Her følger deres svar.
Enhedslisten
- Vi ønsker ikke at spare på kollektiv transport i regionen. Vi vil hellere omprioritere pengene for regional udvikling, så vi som minimum kan fastholde service i kollektiv transport.
- I øvrigt fik vi et forslag igennem for budget 2022, der hedder: ”Vi vil i 2022 afholde en trafikkonference med fokus på, hvordan vi får flere passagerer tilbage til eller over i den kollektive transport.”
Radikale Venstre
- Vi er meget opmærksomme på, at der opretholdes et godt tilbud om kollektiv transport i Region H’s landområder. Det skal være muligt for unge at komme til en ungdomsuddannelse og for pensionisterne at komme til indkøbsmuligheder og en station.
- Ellers risikerer vi, at folk flytter og de små byer dør hen. Det er rigtigt, at det er dyrere at holde busserne kørende i tyndere befolkede områder end midt i København. Men i indre by er der mange andre alternative transportmuligheder. Det er der ikke på landet. Så det er vores øjne en nødvendig prioritering.
Nye Borgerlige
- Vi vil gerne forbedre den kollektive trafik, og vi mener blandt andet, at der skal være god og let tilgængelig offentlig transport til og fra uddannelsesinstitutioner. DSB skal privatiseres, og togdriften skal konkurrenceudsættes til gavn for kunderne.
- Og så bør bustrafikken gives frie konkurrencebetingelser for at sikre bedre service, lavere priser og de bedste af de nye teknologiske løsninger. For markedet er bedre end politikere til at tilfredsstille borgernes transportbehov.
Alternativet
- Privatbilen har desværre fået medvind herunder under og efter COVID19, hvilket kan mærkes på (vigende) passagertal i den kollektive.
- Men: One size doesn't fit all. Når vi snakker kollektiv trafik i landområderne er vi derfor nødt til at tænke lidt "alternativt" - og der er mange muligheder. Pris har betydning, men hastighed fra A til B og pålidelighed på rejsen er også ekstremt vigtigt. Cykelstier og cyklisme er et vigtigt middel lokalt - også på landet - og ellers mere samkørsel.
- Vi vil arbejde for, at kommunerne indgår strategiske samarbejder mellem offentlige og private arbejdspladser, regionale trafikselskaber m.fl. for derved at skabe et grundlag for øget samkørsel.
Dansk Folkepart
- Hvad angår “by-land” så vil DF på ingen måde være med til, at forringe og spare yderlig på yderområderne til fordel alene for København.
- Vi skal sørge for, at alle borgere bliver tilgodeset i regionen og ikke bliver “efterladt på perronen”. Vi kan jo ikke alle sammen bo eller arbejde i København.
_
