Virker i Norge: Organisationer vil have gps på voldsmænd
Hjælpeorganisationer og ofre drømmer om at indføre gps-fodlænker til udøvere af vold og stalking, der bryder tilhold. Tal fra Rigspolitiet afslører nemlig en bekymrende stigning i antallet af brud på polititilhold, hvor gerningspersoner trodser forbud.
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
- Jeg er anonym, fordi min voldsudøver er ekstremt farlig for mig - jeg er i livsfare, hvis han finder mig, fortæller Sofie.
Hun har valgt at dele sin historie for at sætte fokus på, at det, ifølge hende, alt for ofte er ofrene for blandt andet stalking og vold, der må omstrukturere deres liv, mens gerningspersonerne kan fortsætte deres.
Sofie er selv offer for adskillige overgreb fra sin voldsudøvende ekskæreste. Hun måtte forlade sit hjem, sin familie og sine venner for at søge ophold på et krisecenter.
- Selv da jeg flygter og tager ophold langt væk, fortsætter det: sms'erne, opkaldene, forsøgene på at true mig med ting, som han ved, kan gøre ondt på mig rent følelsesmæssigt.
Et nyt liv
I næsten et år har Sofie ikke set sit hjem. Og hun er langt fra det eneste offer, der bærer byrden fra en voldelig relation, mens udøveren kan gå fri, vurderer hjælpeorganisationen Danner.
- Når man som voldsudsat kvinde får ophold på et krisecenter, så er det en radikal forandring i ens liv. Den voldsudøvende kan fortsætte, som han plejer. Det er den, der er udsat for volden, der skal ændre sin adfærd, fortæller Winnie Alim, leder af kommunikation og viden hos Danner.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
Tusinder af brud på tilhold
Antallet af brud på polititilhold i Danmark har været i vækst gennem en årrække. Det viser tal fra Rigspolitiet.
I gennemsnit oplever mindst 20 personer, primært kvinder med ekskærester som gerningsmænd, dagligt, at påbud om at undlade trusler eller stalking bliver ignoreret.
Således er antallet af tilholdsbrud steget markant fra omkring 3000 i 2017 til næsten 7300 i 2022.
- Hans liv og hverdag fortsætter på samme måde, som den gjorde før alt det her. Fordi jeg har valgt ikke at lægge anmeldelse på ham, fortæller Sofie.
- Vurderingen fra mig selv og de professionelle mennesker, jeg har haft med mig, er, at han ville være mere farlig for mig, hvis jeg anmeldte ham med de forudsætninger, vi har i Danmark i dag.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Frygten for at anmelde sin gerningsperson kender man udmærket hos Dansk Stalking Center.
- Der kan være mange kvinder, der vælger ikke at anmelde, fordi de kan være bange for, hvad konsekvenserne er, når de anmelder. Det kan være, at stalkingen accelererer. Det kan være, at de bliver mere truede, forklarer Rikke Nue Møller, direktør i Dansk Stalking Center.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Tobias Tystrup / TV 2 Kosmopol
Hos Danner forstår man også godt, at nogle personer fravælger at anmelde, fordi loven ifølge dem, ikke fungerer optimalt.
- Der bliver givet forholdsvis få tilhold. Og samtidig ser vi, at der er en hel del tilhold, der bliver brudt, siger Danners Winnie Alim.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ønske om gps-fodlænker
Både hos Danner og Dansk Stalking Center, kalder man desperat på indførelsen af nye værktøjer, der kan styrke indsatsen for offerbeskyttelse.
Begge steder foreslår man, at man i Danmark indfører den såkaldte ”omvendte overfaldsalarm” – en gps-fodlænke, man påfører gerningspersoner, som har stor succes i Norge.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den ”omvendte voldsalarm” udløser en alarm til politiet, hvis en gerningsperson kommer inden for en given afstand af sit offer.
Ifølge norsk politi har 102 nordmænd indtil videre fået pålagt at bære den omvendte overfaldsalarm, og samtlige af disse personer har efterfølgende overholdt deres tilhold.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Sofie drømmer om, at fodlænkemodellen, der flytter ansvaret fra offeret til overgrebsmanden, bliver en realitet herhjemme. Hun håber, at det vil give hende og andre kvinder tryghed nok til at anmelde deres stalkere og voldsudøvere.
- Hvis vi havde en fodlænkemodel i Danmark, så ville jeg også godt turde anmelde ham. For så ville jeg føle mig tryg i at vide, at det var ham, der bar ansvaret.
”Sofie” er ikke kildens rigtige navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt.
