Supersygehus forsinket igen: Ekspert kommer med bud på, hvorfor det går galt
For tredje gang i alt og for anden gang alene i år udskyder Region Sjælland afleveringsdatoen for supersygehuset i Køges første sengebygning.
Åbningen af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge er nu for tredje gang blevet udskudt.
Patienter kan nu først rykke ind i den første nye sengebygning i første kvartal 2023, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Først skulle den stå klar i efteråret 2021, så blev det udskudt til juni 2022. Derefter blev afleveringsdatoen rykket til 15. august 2022.
Nu er datoen endnu engang ændret. Denne gang til den 28. oktober 2022.
Det skyldes ifølge projektdirektør i Region Sjælland Helle Gaub, at totalentreprenøren, to italienske virksomheder, er løbet ind i udfordringer.
Ifølge Region Sjælland er det "ikke lykkedes totalentreprenøren at nå frem til et stadie på bygningen, hvor en ibrugtagningstilladelse har kunne opnås."
Derudover er it-netværket heller ikke klar til at blive benyttet til eksempelvis patientkald og hjertestopkald.
Projektdirektør Helle Gaub siger til TV 2 Lorry, at man nu vil følge den nye tidsplan meget nøje.
- Vi går tættere på og følger planen dag for dag og uge for uge. Normalt ville man ikke gøre det, men vi vil ikke risikere mere, siger Helle Gaub til TV 2 Lorry.
Helle Gaub siger, at man nu vil udnytte aftaler i kontrakten i forhold til kompensation.
Kan man stole på, at den nye plan holder?
- Jeg tror på det. Men om jeg vil lægge hovedet på blokken, og få hovedet hugget af - det er den risiko, man løber, siger Helle Gaub.
Det er blandt andet udfordringer med at justere og tilrette IT-netværket, som volder problemer.
Supersygehuse og forsinkelser går hånd i hånd
Det kommende supersygehus i Køge er langt fra det eneste hospitalsbyggeri i hovedstadsområdet, der de seneste år har været ramt af forsinkelser.
I flæng kan nævnes Herlev Hospital, supersygehuset i Hillerød, Mary Elizabeths Hospital på Riget - også kendt som BørneRiget.
Endnu en forsinkelse
Den nye dato er ændret til den 28. oktober 2022.
Her skal Region Sjælland efter planen bruge tid på at møblere og flytte udstyr ind i den kommende otte-etagers sengebygning, der kommer til at rumme cirka 25.000 kvadratmeter.
Det betyder desuden, at flytningen af patienterne ikke kan lade sig gøre i år, men bliver udskudt til første kvartal i 2023.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Region Sjælland forventer, at det vil lykkes at indhente forsinkelsen, således at den sidste sengebygning er afsluttet i fjerde kvartal af 2025 som planlagt, skriver TV 2 Øst.
Regionen oplyser desuden, at forsinkelsen af den første sengebygning ikke vil få indflydelse på de øvrige 13 delprojekter i det samlede byggeri.
En voksende byggeskandale
Det er ikke første gang, at senge- og behandlingsbyggeriet på supersygehuset i Køge er løbet ind i udfordringer.
Tidligere er arkitekter og totalrådgivere blevet fyret for at overskride budgettet, og flere forsinkelser har hærget byggeriet.
I 2017 blev arkitektfirmaet C.F Møller og de to ingeniørfirmaer Rambøll og Alectia, der havde vundet udbuddet, opsagt fra projektet, fordi projektet vil blive 350 millioner kroner dyrere end oprindeligt beregnet.
De seneste år har coronavirus spændt ben for projektet.
- Det er svære tider for de store byggerier, da vi er afhængige af internationale leverancer. Covid-19 situationen gør vores verden mere uforudsigelig, men alle gør, hvad de kan, for at løse udfordringerne, sagde Helle Gaub til TV 2 Lorry i maj 2021.
I 2021 var det dog forsinkelser i leveringen af beton og facade-elementer, der var blandt de væsentligste årsager til, at afleveringen af sengebygningen endnu engang blev udskudt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Region Sjælland
Ekspert: Derfor går det galt
Når det offentlige skal bygge en bro, et hospital eller en metro, kan det nemt gå galt, for offentlige byggeprojekter er ofte langt mere omfattende end private, lyder forklaringen fra seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Kim Haugbølle.
- Nogle af forklaringerne på at offentlige bygherrer har sværere ved at overholde tid og budgetter er, at det typisk er dem, der laver de store komplicerede projekter, som ingen private aktører vil lave. Og dermed påfører de også sig selv en meget større risiko for, at det ikke går som planlagt, siger Kim Haugbølle.
Han mener, at det ofte går galt, fordi der ikke blive sat penge nok af i byggebudgetterne. Og så hænger man budgetter, der kan være svære at efterleve.
Bevidst – nogen gange mindre bevidst - laver folk den her systematiske undervurdering af budgetterne og overvurdering af de positive effekter, for ellers får de ikke projektet gennemført.
Bliver der spekuleret i at gøre det lidt billigere og lidt hurtigere, når det skal præsenteres i forhold til hvad der er realistisk?
- Det er i hvert fald en af vores teorier i den videnskabelige verden. Bevidst – nogen gange mindre bevidst - laver folk den her systematiske undervurdering af budgetterne og overvurdering af de positive effekter, for ellers får de ikke projektet gennemført.
Er der forskel på tilgangen fra private og offentlige bygherrer?
- Måske, måske ikke. Man kan sige, at de offentlige bygherrer kommer i vælten, fordi vi får kendskab til dem. I som journalister kan søge aktindsigt i projekterne og se, om det går godt eller skidt. Samme indsigt har vi jo ikke i private byggesager. Men private byggesager går også galt, det er der masser af eksempler på, siger Kim Haugbølle.
Han understreger dog også, at der er eksempler på, at offentlige byggerier bliver færdige til tiden. Det gælder blandt andet i forhold til Øresundsbroen.
