TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Et motel i Albertslund bragte cheeseburgeren til Danmark - nu er den allemandseje

Journalist og madblogger Niklas Roar tager os tilbage til dengang, fast-food klassikere udefra som cheeseburgeren, bearnaisen og kebabben var nye og spændende her i Lorryland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Cheeeburgeren er sandsynligvis det stykke amerikanske madkultur, der har gået den største sejrsgang verden over. I videoen opsøger Niklas Roar den klassiske grillbar version på Skovgrillen i Hillerød og gourmetversionen hos Hungry Dane i Indre By.
Foto: Hungry Dane

Find opskriften her på Hungry Danes overdådige Triple Cheese Bacon Burger.

Vi skal tilbage til året 1955, før man kunne sætte tænderne i en saftig cheeseburger her i Hovedstadsområdet.

Det var på Wittrup Motel i Albertslund, takket være motellets amerikanske medejer, Sallie Zimmerhackel, som tilbød den dengang virkeligt originale Sallie's Original Cheese Burger i motellets i snackbar.

Alt med ost og bacon er noget, der kører. Jeg sælger vel en hundrede stykker af vores cheeseburgere om dagen.

— Frank Jensen, indehaver af Skovgrillen, Hillerød

Artiklen fortsætter under billedet 

Den helt klassiske servering på Skovgrillen, hvor en enkelt skive cheddar i årtier har gjort forskellen på en hamburger og en cheeseburger.
Foto: Bertel Henning

Retromad - De Ikoniske Steder

Her i sæson 2 sætter vi fokus på mennesker og spisesteder i Lorryland der har taget det bedste fra udlandet og gjort det til en dansk institution.

 

Bliv klogere på de nye klassiskere pizza, pommes frites, kebab, bøf bearnaise og cheeseburger.

 

Se hele serien og find opskrifterne her

I dag er det næsten umuligt at forestille sig en verden, hvor man ikke lægger ost oven på en burger, men den nu så selvfølgelige handling tilskrives den blot 16-årige Lionel Sternberger, der i 1926 arbejdede i sin fars sandwichbar i Pasadena, Californien.

Cheeseburgeren var født - og den så sig ikke tilbage.

Vi har bedt journalist og madblogger Niklas Roar om at dykke ned i cheeseburgerens succesrige forvandling til toppen af fastfood skalaen og give os sine bedste tips til den ikoniske spise.

Et møllehjul af en cheeseburger

Han begynder sin fortælling lidt uden for Hillerød:

Knap 100 år efter fødslen af cheeseburgeren står Frank Jensen i Skovgrillen i Hillerød og langer en lind strøm af dem over disken i det lille familieejede sted, han overtog efter sin far i 1996.

- Alt med ost og bacon er noget, der kører. Jeg sælger vel en hundrede stykker af vores cheeseburgere om dagen, siger Frank Jensen, indehaver af Skovgrillen.

Her er ikke så meget nonsens. Kunderne vælter ind fra nær og fjern, og beliggenheden lige ud til den trafikerede Fredensborgvej har da også fristet flere taxichauffører gennem årene til at holde ind.

Artiklen fortsætter under billedet

Den legendariske Taxaburger på Skovgrillen på ved Hillerød. Et sandt møllehjul, som de færreste kan spise op. 
Foto: Skovgrillen

En dyst udviklede sig i slut-halvfemserne mellem to taxichauffører, der begge hævdede at kunne spise mere end den anden. Det førte til Skovgrillens nu legendariske Taxaburger, den måske største cheeseburger i Lorryland.

Den vejer 3,5 kilo, indeholder masser af ost, og endnu har ingen klaret at spise den hele. De fleste vælger dog den ganske almindelige cheeseburger, som holder sig inden for rammerne af, hvad en normal mand eller kvinde kan indtage, og i øvrigt er noget mere politisk korrekt i en tid med fokus på madspild og kødforbrug.

Den raffinerede cheeseburger

Hos Hungry Dane i Indre By i København griber man sagen noget anderledes an. Her er Peter Kolos manden, som har nørdet helt ud over sin egen udgave af en cheeseburger.

Kolos er ikke typen, der sætter sit lys under en skæppe, og den driftige forretningsmand og burgerelsker har allieret sig med en tidligere Noma-kok for at skabe det, han selv mener, er den ultimative osteburger.

Klik på videoen her og se, hvordan Peter Kolos fra Hungry Dane laver sin overdådige Triple Cheese Burger og find opskriften her Artiklen fortsætter under videoen

 

Oksekødet er confiteret i andefedt, en af ostene i hans Triple Cheese Bacon-burger har han selv hentet hjem i Georgien, og han går meget op i, at burgerbollen smøres helt til kanten, og at burgeren spises fra den ene side for at give kunden den fulde smagsoplevelse i den rigtige rækkefølge.

Du får en oste-oplevelse i din cheeseburger i stedet for bare at få en masse ost, der løber ud af den.

— Peter Kolos, Indehaver af Hungry Dane

- Du får en oste-oplevelse i din cheeseburger i stedet for bare at få en masse ost, der løber ud af den, siger Peter Kolos, indehaver af Hungry Dane.

Artiklen fortsætter under billedet

McDonald's fortæller, at cheeseburgeren i mange, mange år har været deres absolut bedst sælgende burger. Den sælger mange, mange gange mere end deres hamburger. Det her er nu Triple Cheese Burgeren fra Hungry Dane i Indre by.
Foto: Hungry Dane

En Cheese Hamburger

Der er med andre ord løbet en del ost i ovnen, siden unge Sternberger smækkede en skive på kødet på The Rite Spot i Pasadena.

I begyndelsen blev nyskabelsen slet og ret kaldt for en ’Cheese Hamburger’. Første gang vi stødte på ordet ’Cheeseburger’ var i 1928 på restaurant O'Dell's i Los Angeles.

Flere forsøgte at tage patent på navnet undervejs, men det lykkedes først i 1935 for Louis Ballast, der ejede Humpty Dumpty Drive-In i Denver, Colorado.

Bugerkæderne ændrede vores vaner

Det var dog den ekspansive vækst hos de store amerikanske burgerkæder, der for alvor sendte cheeseburgeren i fastfoodhimlen.

McDonald’s-brødrene Richard og Maurice satte cheeseburgere på menuen i deres ombyggede burgerbar i 1948. Det første år bestod den kun af hamburgere, cheeseburgere, pommes frites og en pie. Året efter kunne man også vælge en milkshake.

De fleste burgere, der sælges hos verdens største burgerkæde, er ikke overraskende med ost.

Retromad - De ikoniske steder

I sæson 1 opsøger Niklas Roar nogle af Lorrylands bedste grillbarer og klassikerne hotdog, bøfsandwich, fiskefilet, forårsruller og cowboytoast.

 

Se serien og find opskrifterne her.

 

Serien er lavet i samarbejde med Svada Film.

Den allermest populære er den ikoniske cheeseburger. Ifølge McDonald’s har deres cheeseburger "i mange, mange år været vores absolut bedst sælgende burger. Den sælger eksempelvis mange, mange gange mere end vores hamburger".

Det er heller ikke tilfældigt, at den lille cheeseburger blev inviteret med indenfor, da børnene fik deres helt eget Happy Meal i 1979.

Cheeseburgeren er overalt

I dag kan man få en cheeseburger på så at sige hver eneste grillbar i landet og hver eneste cafe. Man kan få den på tankstationen og hos gourmetburgerkæden.

De bliver samlet derhjemme i stuerne, og man kan købe den i discountsupermarkedet og selv smide den i mikroovnen. Du kan få den med køderstatning og vegansk ost, og du kan gufle den på festivalen eller til grillfesten.

Cheeseburgeren er umulig at komme uden om. Og heldigvis for det.

Find opskriften på den overdådige Triple Cheese Burger her

Niklas Roar: Hemmeligheden bag den gode Cheeseburger

Husk at en cheeseburger i al sin enkelthed består af tre dele: Bøf, ost og bolle. De tre ting skal der ikke gås på kompromis med.

 

Sørg derfor for at bruge det bedst mulige kød. Du kan enten selv hakke det eller få din slagter til at hakke højreb for dig, hvilket giver en ganske anden smagsoplevelse end det sædvandlige hakkede kød fra vakuumpakkerne i supermarkedets kølediske.

 

Sørg for at finde en god ost. Den mest oplagte er irsk Cheddar, der med sin fedme, farve, smag og gode smelteevne virkelig klæder en cheeseburger. Men forsøg dig frem.

 

Bollen skal på bedste amerikanske vis være blød og omslutte sig indholdet, så den ikke knaser i stykker, når du klemmer den. Briocheboller, der er bagt med smør, er klart at foretrække.

 

Tænk på, at der meget gerne må være noget salt, syltet, sprødt og blødt i burgeren – det komplementerer umamismagen i kødet og giver en fuld smagsoplevelse.

 

Kødet bliver kun bedre af at blive grillet og således få noget stegeskorpe.

 

Undgå at fylde den op med alt for store mængder salat, da det både ryger ud af bollen, men også tager fokus fra den oprindelige treenighed af kød, ost og bolle. Spis hellere en salat ved siden af.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google