Så sent som i 80'erne var en take-away pizza sjælden og eksotisk
Journalist og madblogger Niklas Roar tager os tilbage til dengang, fast-food klassikere udefra som pizzaen, kebabben og cheeseburgeren var nye og spændende her i Lorryland.
Familierne efterspørger ikke det fancy. De vil have god, klassisk mad, som de kan betale og blive mætte af.
Retromad - De Ikoniske Steder
Her i sæson 2 sætter vi fokus på mennesker og spisesteder i Lorryland der har taget det bedste fra udlandet og gjort det til en dansk institution.
Bliv klogere på de nye klassiskere pizza, pommes frites, kebab, bøf bearnaise og cheeseburger.
Se hele serien og find opskrifterne her.
Vi har bedt journalist og madblogger Niklas Roar om at dykke ned i pizzaens farverige historien og give os sine bedste tips til at få max ud af den evigt unge retro-klassiker.
En ret at rapportere hjem om
Det er ikke længe siden, pizzaen var eksotisk på vores breddegrader - den der pizza, som du i dag kan købe i selv den mindste lille flække mellem Kregme til Køge.
Så sent som i 1979 rapporterer ernæringsskribenten Kirsten Brenøe fra sin oplevelse på rejse til London med noget meget smart, der hedder "pizza", og som endda kan tages med hjem til let reducerede priser.
Skribenten fremhæver i artiklen de sundhedsmæssige gevinster ved at kunne vælge pizza frem for pølse og pommes frites i cafeterier og skolekantiner.
Herhjemme trænger vi meget til en afløser for de fedtede, værdiløse spiser som pølser, hamburgere, æbleskiver og pommes frites med remoulade.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Niklas Roar
I dag forbinder flere pizzaen med velsmag end med decideret sundhed. Måske fordi den på vejen til danskernes hjerter er blevet garneret med alt fra bearnaise sauce fra spand, røde pølser, Jaka Bov, dåsemuslinger, kebabkød og salatmayonnaise.
I pizzaens hjemland vil mange mene, at de her variationer knapt kan kaldes for pizza. I Italien tager man nemlig brødskiven og dets fyld særdeles alvorligt og er med rette stolte over at have lagt bunden for den vel største fastfood-succes i verdenshistorien, måske kun overgået af pommes frites.
En ret. To scener. Amager.
Pizzaens sejrsgang i Lorryland begynder på Amagerbrogade.
Her var Restaurant Rimini et af de første pizzeriaer i hovedstadsområdet. Ja, faktisk i hele kongeriget. Meget lidt har ændret siden da.
På Rimini har man serveret pizza lige siden et fjernt 1981, hvor folk som Frank Arnesen, Allan Simonsen og Preben Elkjær foran 36.000 tilskuere i Idrætsparken besejrede de selvsamme italienske superstjerner, der vandt fodboldverdensmesterskaberne året efter.
Her møder vi Joe Tahiri, der har rødder i blandt andet Syditalien. Han serverer klassiske italienske pizzaer på de ternede duge med et glas Chianti på siden uden så mange dikkedarer, som man altid har gjort det og bliver ved med at gøre det, så længe folket ønsker det.
Her kommer høj som lav. Politikere, pædagoger og pensionister. Restaurant Rimini er i virkeligheden Piazza del Popolo – folkets plads.
Klik på videoen og se, hvordan en moderne veggiepizza skrues sammen. Opskriften er her
Artiklen fortsætter under videoen.
En ret. To scener. Vesterbro.
Mindre folkeligt er det på Vesterbro, hvor vi i en sidegade - en håndfuld mozzarellatråde fra Istedgade - besøger et romersk brødrepar og en enkelt fætter, der under det spøjse navn MaMeMi laver moderne pizzaer med fokus på spændende råvarer og en pizzadej med hele syv slags mel.
I den perfekte pizza er smagen balanceret, og man kan smage hver råvare.
Her bliver pizzaerne en hel videnskab kombineret med specialimporterede italienske vine fra små spændende producenter, der bidrager til det ekstensive vinkort.
Foto: Sascha Scherg
Daniel Di Pierro tager imod gæsterne og fortæller om sin vision for nutidens og fremtidens pizza. Der er skruet op for ambitionerne og ned for kødmængderne, og de unge italienske uomini går ikke på kompromis med kvaliteten af den klassiske ret.
En oldgammel opfindelse - og en dronning værdig
Den italienske pizza, som vi kender den i dag, synes at have sine rødder i Persien i det 5. århundrede f.v.t., hvor soldater bagte fladbrød med ost og dadler på deres skjolde. Man ved også, at de gamle grækere lagde olivenolie, ost og krydderurter på deres brød.
Den moderne pizza menes dog at være blevet udviklet i Napoli i 1800- og 1900-tallet.
Som den vakse læser nok allerede har regnet ud, er disputten om oprindelsen varmere end de brændefyrede ovne, der helst skal gøre pizzaen til det gastronomiske mesterstykke, den rettelig er i de rigtige hænder.
Retromad - De ikoniske steder
I sæson 1 opsøger Niklas Roar nogle af Lorrylands bedste grillbarer og klassikerne hotdog, bøfsandwich, fiskefilet, forårsruller og cowboytoast.
Se serien og find opskrifterne her.
Serien er lavet i samarbejde med Svada Film.
Den mest kendte historie om den moderne pizzas oprindelse er den om bageren Raffaele Esposito, der for det napolitanske palads Capodimonte skulle skabe en pizza, der ærede den italienske dronning Margherita i anledning af hendes visit i 1889.
Her skabte Esposito en pizza i hendes navn, som siden er blevet den vel mest ikoniske pizza af dem alle.
Tomat, basilikum og mozzarella. Rød, grøn og hvid som det italienske flag, Tricolore. Pizza Margherita var født.
Ikke beskyttet betegnelse
I dag ville man nok have taget patent på den slags. Man må eksempelvis ikke kalde en ost af Feta-typen for feta, hvis den ikke er produceret i Grækenland, ligesom for eksempel champagne er et beskyttet brand tilhørende Champagne-regionen.
Men på pizzabundene hersker cowboyloven. Her er ingen grænser for, hvad pizzabagere over hele verden formaster sig til at lægge på osten, mens enhver ægte italiener får kvababbelser og må skrige sin smerte ud i afmagt, når ananasstykket tages frem fra dåsen og påføres skinken i den ildesete amerikanske Hawaii-udgave.
Her kan italienerne dog sige, hvad de vil: På vores nordlige breddegrader er Hawaii-pizzaen den tredje mest bestilte variant, når man spørger hos takeaway-platformen Hungry.dk.
I dag er pizzaen ifølge videnscentret Madkulturen den allermest populære fastfoodservering herhjemme, og den tredjemest serverede middagsret. Hjemmelavet, frossen og som fastfood.
Velbekomme!
Find opskriften og se Daniel fra Mamemi lave sin lækre vegetariske pizza her
Niklas Roar: Hemmeligheden bag den gode pizza
Det måske mest afgørende for, om din pizza bliver perfekt, er nok det sværeste at efterligne hjemme hos sig selv.
For i en almindelig ovn er det ikke muligt at ramme de op mod 400 grader, som man kan i de brænde- og stenovne, som man bruger i de rigtige pizzeriaer. Det gør, at dejen bliver særligt sprød, en anelse brændt og i øvrigt kun befinder sig ganske kort tid i ovnen.
Men noget er vi selv herrer over:
Brug de bedste råvarer, og hold hovedet lige så koldt, som ovnen er varm. Lad være med at tilføre for store mængder fyld, og ikke for mange slags. Lad hver enkelt del stå frem.
Fyr helt op for varmen i ovnen og benyt dig gerne af en pizzasten.
Vent gerne med at lægge for eksempel skinke, grønt og ost på, indtil pizzaen er bagt og kommet ud af ovnen. Det smager af mere, ser pænere ud og bliver ikke brændt af, ligesom fedtet ikke flyder ud over det hele.
_
_
